Du kan forbedre din kost

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I MEXICO

ANGÉLICA og hendes familie på ti levede før i en lille by på landet i staten Oaxaca i Mexico. De var fattige, og deres kost bestod af majstortillaer, bønner, chilisovs, rissuppe, sødt brød og te. „Vi dyrkede ikke ret meget,“ siger Angélica. „Vi var små og radmagre og blev tit syge. Vi fik for eksempel ondt i maven, havde parasitter og blev hele tiden forkølede.“

Angélica og hendes familie besluttede at flytte til Mexico City i håb om at finde arbejde der ville hjælpe dem til at forbedre deres økonomiske situation. Hun mener at deres kost er  blevet meget bedre, for nu får de også mælk, æg, kød, fløde, nogle få grøntsager og forskellige forarbejdede fødevarer. Men er deres kost virkelig blevet mere nærende?

Hvor udbredt er fejlernæring?

På verdensplan er omkring 800 millioner mennesker i fare for at dø af underernæring. Ifølge The World Health Report 1998 udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen har cirka 50 procent af dødsfaldene blandt børn under fem år relation til underernæring. Og de der er så heldige at overleve, har ofte et dårligt helbred.

I den anden ende af skalaen er hele 800 millioner mennesker ifølge nogle kilder i fare for at dø fordi de spiser for meget. Når ens kost ikke er varieret, kan man få kroniske lidelser som overvægt, atherosklerose, for højt blodtryk, sukkersyge, skrumpelever og forskellige kræfttyper. Verdenssundhedsorganisationen opsummerer det på denne måde: „Fejlernæring dækker således et bredt spektrum af onder, deriblandt underernæring, mangel på bestemte næringsstoffer samt overernæring. Folk dør af fejlernæring, bliver deforme, hæmmet i deres vækst, blinde eller krøblinger, og på verdensplan bliver menneskers udvikling svækket i kolossalt omfang.“

I samme land kan man støde på både underernæring og stærk fedme. I samme hjem kan man finde underernærede børn og kronisk overvægtige voksne. Det hænder at en der har været underernæret som barn, bliver overvægtig som voksen. Det sker ofte med dem der flytter fra landet ind til byen.

Mange ved ikke at der er en sammenhæng mellem deres helbredstilstand og deres spisevaner. Det skyldes måske at virkningerne af en mangelfuld kost først viser sig på et senere tidspunkt. Ved at spise sundt kan man faktisk forebygge mange sygdomme. WHO skønner at op mod 40 procent af alle kræfttilfælde  kunne forebygges hvis folk havde bedre spisevaner og fik mere motion. Men hvordan kan man forbedre sine spisevaner?

Sådan forbedrer du din kost

Nogle mener at fødevarer kan inddeles i tre hovedgrupper. Den første kategori omfatter kornsorter, blandt andet majs, hvede, ris, havre, rug, byg og hirse, samt rodfrugter, for eksempel kartofler og yams. Disse kulhydrater giver et hurtigt energitilskud. Den anden kategori omfatter bælgplanter, som for eksempel brune bønner, sojabønner, linser, kikærter og hestebønner, samt fødevarer af animalsk oprindelse, blandt andet kød, fisk, æg, mælk og mælkeprodukter. Fødevarerne i denne kategori indeholder protein, jern, zink og adskillige vitaminer. Den tredje kategori omfatter frugt og grøntsager. Foruden livsnødvendige vitaminer og mineraler tilfører de kroppen kostfibre og giver energi samtidig med at de er den eneste naturlige kilde til C-vitamin.

Ifølge Héctor Bourges fra Salvador Zubirán nationale institut for lægevidenskab og ernæring i Mexico (INCMNSZ) skal kosten for at være sund bestå af tilstrækkelig og varieret mad med ingredienser fra alle tre kategorier. Han anbefaler at der „i et måltid indgår mindst et levnedsmiddel fra hver kategori, at vi skifter så meget som muligt imellem levnedsmidlerne i den enkelte kategori, og at vi desuden sørger for variation i tilberedningen“.

Tag for eksempel Marías tilfælde. Hun og hendes familie boede i Atopixco, et landdistrikt i den mexicanske stat Hidalgo. De var meget fattige og spiste hovedsagelig tortillas, bønner, pasta, ris og chilier. Men i modsætning til Angélicas familie, der er nævnt i indledningen, spiste de også små courgetter, sechium, svampe og suppeurter, blandt andet portulak og hvidmelet gåsefod, som de for en stor del samlede ude i naturen. De købte sæsonens frugt en gang imellem. Det resulterede alt sammen i at de fik et bedre helbred.

Adolfo Chávez, der leder en afdeling i førnævnte institut, anbefaler at man bruger animalske produkter som supplement til kosten og ikke som grundbestanddel. Når man laver en ret, kan man for eksempel nøjes med nogle få æg og blande dem med kartofler, grøntsager eller bønner. „Det er hvad man [i ernæringssammenhæng] kalder at ’strække’ en ret,“ siger Adolfo Chávez. Man bør altid være opmærksom på at vaske frugt og grøntsager omhyggeligt, især hvis de skal spises rå.

Kosten bør også tilpasses den enkeltes behov; faktorer som alder, køn og levevis må tages i betragtning. Fra flere sider foreslås det at voksne spiser 200 gram frugt og/eller grønt til hvert måltid, og at de øger deres indtagelse af fuldkornsprodukter samt bønner, linser, kikærter og lignende. Nogle anbefaler at man kun indtager små mængder fødevarer af animalsk oprindelse og fortrinsvis holder sig til fisk, kylling uden skind samt magert kød. Man tilskynder også forbrugere til at begrænse indtagelsen af fedt og sukker.

Selv de der lever i udviklingslande, og som er ramt af fattigdom, kan somme tider forbedre deres kost. Hvordan? Ved at vælge nærende levnedsmidler og ved at variere og kombinere dem, for eksempel kornprodukter sammen med bønner, linser eller lignende; ved at bruge æg eller små mængder kød for at øge rettens næringsværdi og ved at gøre brug af de urter som vokser der hvor man bor, samt sæsonens frugt.

Skaberen „frembringer brød af jorden“ til glæde for alle mennesker. (Salme 104:14) Bibelen siger i Prædikeren 9:7: „Gå, spis dit brød med fryd.“ Ved at spise varieret og i moderate mængder kan vi afgjort nyde gavn af de lækre og nærende fødevarer Skaberen har givet os.

[Illustration på side 26]

FØRSTE KATEGORI: kornprodukter og rodfrugter

[Illustration på side 26]

ANDEN KATEGORI: bælgplanter, kød, fisk, æg samt mælk og mælkeprodukter

[Illustration på side 26]

TREDJE KATEGORI: frugt og grøntsager