Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En fortaler for krig eller en forkæmper for fred?

En fortaler for krig eller en forkæmper for fred?

En fortaler for krig eller en forkæmper for fred?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SVERIGE

Hvert år bliver nobelprisen uddelt til personer eller organisationer som har „gjort menneskeheden den største nytte“ inden for en række områder. Hvornår blev denne pris indstiftet, og hvilken forbindelse har den med menneskenes stræben efter verdensfred?

HANS navn forbindes med en forbedring af menneskenes vilkår, og det på trods af at han samlede sig en formue ved at fremstille våben. Hvem taler vi om? Alfred Bernhard Nobel, en svensk erhvervsmand og kemiker. Nobel er blevet rosende omtalt for sin humanitære indsats, men han er også blevet kaldt „en dødens købmand“. Hvorfor? Fordi han opfandt dynamitten og skabte sig en formue ved at fremstille og sælge dødbringende sprængstoffer.

Efter Nobels død i 1896 blev der imidlertid gjort en forbløffende opdagelse. Ifølge Nobels testamente skulle godt 30 millioner svenske kroner sættes til side til en fond og renterne hvert år uddeles til personer der havde gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for fysik, kemi, medicin og litteratur samt for freden.

I begyndelsen var mange desorienterede. Hvorfor var en ekspert inden for sprængstoffer så ivrig efter at belønne godgørende og fredsstiftende bestræbelser? Nogle mente at Nobel havde samvittighedsnag over at han havde brugt sit liv på noget der i virkeligheden var destruktivt. Men andre var af den opfattelse at Nobel lige fra begyndelsen havde arbejdet for freden. Det lader til at Nobel troede at sandsynligheden for krig ville blive mindre efterhånden som man fremstillede mere dødbringende våben. Nobel skal have sagt til en forfatter: „Måske vil mine fabrikker være endnu hurtigere end jeres regeringsinstanser til at gøre ende på krig. Den dag to hære er i stand til at udrydde hinanden på et sekund, vil alle civiliserede nationer uden tvivl vige forfærdede tilbage og hjemsende deres tropper.“

Har Nobels forudsigelse holdt stik? Hvad har vi lært i det århundrede der er gået siden hans død?

[Tekstcitat på side 3]

„Jeg vil gerne opfinde et stof eller en maskine med en så frygtelig masseødelæggelseskraft at krig for altid ville være en umulighed.“ — ALFRED BERNHARD NOBEL

[Kildeangivelser på side 3]

Side 2: Missile: U.S. Navy photo; bygningsruiner: UN PHOTO 158178/J. Isaac; side 3: Nobel: © Nobelstiftelsen