Et enestående Middelhavsreservat

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

 I TUSINDER af år har landene langs Middelhavet fældet deres skove, ødelagt deres jord ved overgræsning og jaget vilde dyr i en sådan grad at nogle af dem har været ved at uddø. I dag er der kun få uspolerede steder tilbage i regionen. I Spanien har en række forhold dog ført til at et lille område er forblevet næsten intakt. Området hedder Monfragüe, der betyder „uvejsomt bjerg“.

Det skyldes ikke kun områdets afsondrethed at naturen og dyrelivet i denne del af Spanien er blevet beskyttet, men også den kvægavlsmetode som landmændene i regionen omkring Monfragüe har brugt. Metoden har haft uvurderlig betydning i forbindelse med at bevare en værdifuld rest af de store skove som engang har dækket bjergene i Middelhavsområdet. Dette beskyttede skovland blev kaldt dehesa, eller „skovbevokset græsgang“.

En økologisk landbrugsmetode

For nogle århundreder siden blev landmændene i Extremadura-regionen, hvor Monfragüe ligger, opmærksomme på at de skove af stedsegrønne egetræer som var i området, kunne give deres hjorde skygge og næring. * I stedet for at fælde alle træerne for at få græsningsarealer lod de derfor et tilstrækkeligt antal egetræer blive stående for at danne åbne skovstrækninger. Landmændene beskar desuden træerne så grenene kunne brede sig. De imponerende egetræer beskyttede græsgangene under dem, og deres mange agern tjente som nærende føde for kvæg og svin. Da en væsentlig del af den oprindelige træbevoksning blev skånet i dehesa-landskabet, kunne mange hjemmehørende fugle og dyr overleve.

Dehesa-landskabet gennemskæres af floderne Tajo og Tiétar, som danner dybe dale og til sidst løber sammen ved Monfragüe-bjerget. I 1979 blev det ujævne område der grænser op til floderne, og som har bevaret den oprindelige Middelhavsskov bedre end noget andet område, udnævnt til naturpark. Parken blev oprettet fordi Monfragüe i øjeblikket anses for at være et af de bedst bevarede naturreservater i det mediterrane økosystem.

Bibelens fugle

Selv om parken dækker et forholdsvis lille område, er den et yndet tilholdssted for genetten, kronhjorten, vildsvinet og den sjældent sete spanske los, et af de mest truede pattedyr  i Europa. Men da de fleste af dyrene er nataktive, er der om dagen større sandsynlighed for at man som besøgende vil se nogle af de mange prægtige rovfugle der findes i parken. De fleste af disse rovfugle er også karakteristiske for de bibelske lande.

I midten af det 19. århundrede lagde naturforskeren H. B. Tristram mærke til at han praktisk talt overalt hvor han rejste i Palæstina, kunne se gåsegribbe kredse på himmelen. Det kan man også i Monfragüe, hvor 400 par yngler i klippeskrænter der vender ud mod floderne Tajo og Tiétar. Ved slutningen af dagen kredser snesevis af gribbe over deres reder, og fuglenes store silhuetter aftegner sig mod aftenhimmelen. *

Hvide storke bygger i mange dele af Europa deres reder på gamle bygninger, men i Monfragüe-området bygger de dem i egetræer. (Salme 104:17) Andre fugle i parken, der ligesom storkene benytter sig af termiske opvinde, er kejserørnen og kongeørnen. I deres konstante søgen efter bytte svæver de tålmodigt på himmelen og „spejder vidt omkring“. — Job 39:27-29.

En fugl som er mere adræt end ørnen, og som i sommermånederne overgår den i tal, er den røde glente. Og den skarpsynede sorte glente bevæger sig konstant over parkens floder på jagt efter fisk som den kan hapse fra vandet. — Job 28:7.

Andre rovfugle, som for eksempel den store hornugle og sløruglen, går på vingerne når mørket falder på. Den store hornugle bygger sin rede på Monfragües isolerede klippesider — omgivelser som ligner ruinerne af det gamle Babylon, hvor denne fugl ifølge profeten Esajas ville tage bolig. — Esajas 13:21.

Bevaringsbestræbelser

Vilde blomster bidrager til farvepragten i naturparken, især om foråret. Cistrosens sarte hvide blomster samt klynger af lavendel dækker så godt som alle de træløse skrænter. Og når sommeren nærmer sig, bliver de grønne græsgange spættet med røde valmuer.

De der forvalter parken, gør en stor indsats for at bevare dette værdifulde og unikke område. De er travlt beskæftiget med at erstatte de indførte fyrre- og eukalyptustræer, som ikke er til gavn for parkens dyreliv, med hjemmehørende træer. De samarbejder også med lokale landmænd om at beskytte det omgivende dehesa-landskab og tilskynder dem til at beplante med egetræer når det er hensigtsmæssigt. Forhåbentlig vil sådanne initiativer sikre at dette naturreservats enestående plante- og dyreliv vil overleve.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 16, 17]

Fra venstre mod højre: Kvæg der græsser på en åben skovstrækning, en genette og en kronhjort

[Illustration på side 18]

Munkegrib

[Illustration på side 18]

Stor hornugle

[Illustration på side 18]

Kongeørn

[Kildeangivelse]

Fotos: Cortesía de GREFA