Globalisering: Store forhåbninger — bange anelser

„Globaliseringen er vor tids mest skelsættende økonomiske fænomen. . . . Den åbner enestående muligheder for milliarder af mennesker i hele verden.“ — MARTIN WOLF, FINANSREPORTER.

„Vi mennesker på jorden er én stor familie. Den nye tidsalder byder på nye udfordringer og nye globale problemer, det være sig miljøkatastrofer, ressourcemangel, blodige konflikter eller fattigdom.“ — EDUARD SJEVARDNADZE, GEORGIENS PRÆSIDENT.

I DECEMBER 1999 blev et møde som World Trade Organization afholdt i Seattle, afbrudt på grund af uroligheder. Politiet brugte tåregas, gummikugler og peberspray for at genoprette ro og orden. Afslutningsvis arresterede politifolkene flere hundrede demonstranter.

Hvad udløste tumulten i Seattle? Det gjorde en lang række bekymringer folk nærede i forbindelse med miljøet, med den sociale retfærdighed og med trygheden på arbejdspladsen. Demonstranterne frygtede kort og godt globaliseringen — at den ville skade menneskene og kloden.

Deres frygt er ikke aftaget. Siden 1999 er demonstrationerne imod globalisering blevet stadig mere omfattende og heftige. Verdens ledere forsøger nu i visse tilfælde at afholde deres topmøder i isolerede områder hvor demonstranter vil have svært ved at forstyrre deres forhandlinger.

Det er naturligvis ikke alle der opfatter globaliseringen som en trussel. Mens nogle fordømmer den som årsagen til alverdens ulykker, bliver den af andre hyldet som patentløsningen på de fleste af verdens problemer. Det store flertal af menneskeheden synes måske at den igangværende debat er irrelevant, for mange har kun en vag forestilling om hvad globaliseringen går ud på. Men uanset vores holdning er vi allerede berørt af globaliseringen, og den vil sandsynligvis påvirke os endnu mere i fremtiden.

Hvad er globalisering egentlig?

Begrebet „globalisering“ dækker over menneskenes og landenes voksende indbyrdes afhængighed. Globaliseringsprocessen har taget fart i de sidste 10 år, noget der i høj grad skyldes de enorme teknologiske fremskridt. (Se rammen på side 5.) I samme tidsrum er handelsbarrierer og den kolde krigs to blokke, der i mange år har delt verden i to, praktisk talt forsvundet. Desuden er der sket en integration af verdens store finansielle markeder, og det er blevet billigere og nemmere at rejse.

Den voksende globale integration har fået en hel række konsekvenser af økonomisk, politisk, kulturel og miljømæssig art. Desværre kan nogle af disse konsekvenser være negative. I FN’s Human Development Report 1999 hedder det: „Folk over hele  kloden bliver knyttet nærmere sammen — og det på en mere direkte, gennemgribende og virkningsfuld måde end nogen sinde før. Det åbner mange muligheder, både for positive og negative udviklinger.“ Som meget andet menneskeskabt har globaliseringen både fordele og ulemper.

Håbet om større velstand

Globaliseringen „har beriget verden på det kulturelle og videnskabelige plan, og den har gavnet mange økonomisk,“ hævder nobelprismodtageren i økonomi Amartya Sen. FN-rapporten peger ligeledes på at globalisering „frembyder enestående muligheder for at fjerne fattigdom i det 21. århundrede“. Årsagen til denne optimisme er den dramatiske øgning af velstanden der har fundet sted i kølvandet på globaliseringen. På verdensplan tjener en familie gennemsnitlig tre gange så meget i dag som den gjorde for 50 år siden. *

Nogle analytikere ser en anden fordel i den økonomiske integration: De mener at den vil gøre landene mere utilbøjelige til at gå i krig mod hinanden. I sin bog The Lexus and the Olive Tree hævder Thomas L. Friedman at globaliseringen „giver flere gode grunde til at afholde sig fra krig, og at den på flere måder . . . øger omkostningerne ved at gå i krig“.

Et øget samspil mellem mennesker kan også skabe bedre muligheder for en større verdensomspændende solidaritet. Nogle menneskerettighedsorganisationer har brugt internettet for at fremme deres sag effektivt. Den internationale traktat som i 1997 erklærede landminer for ulovlige, blev til dels gennemført ved at man brugte elektronisk post for at mobilisere diverse støttegrupper i hele verden. Dette græsrodsarbejde blev hyldet som „en ny måde at føre internationale forhandlinger på, hvor regeringer og almindelige borgere inddrages i et tæt samarbejde for at tackle en global humanitær krise“.

På trods af disse positive resultater frygter mange stadig at farerne ved globalisering overskygger fordelene.

Frygten for en mere splittet verden

Det der nok vækker størst bekymring i forbindelse med globaliseringen, er at den har gjort kløften mellem rig og fattig større. Ganske vist er den globale velstand vokset, men den er fordelt på færre hænder og færre lande. Sammenlagt har verdens 200 rigeste mennesker nu en formue der overstiger det som 40 procent af verdensbefolkningen — omkring 2,4 milliarder mennesker — tjener i løbet af et helt år. Og mens lønningerne fortsat stiger i velstående lande, er den gennemsnitlige indkomst i 80 fattige lande i det forløbne årti faktisk dalet.

Miljøet er også en væsentlig grund til bekymring. Den økonomiske globalisering er blevet drevet frem af markedskræfter der har langt større interesse i profit end i miljøbeskyttelse. Agus Purnomo, der er formand for Verdensnaturfonden i Indonesien, anskueliggør problemet: „Vi er i et konstant kapløb med udviklingen. . . . Jeg er bange for at der om ti år,  når vi alle er blevet miljøbevidste, ikke længere vil være noget at værne om.“

Folk frygter også for deres job. Både ansættelse og indtægt er blevet mere usikre fordi globale fusioner og intens konkurrence presser virksomheder til at effektivisere. For en virksomhed med interesse i at øge sin profit er der en idé i skiftevis at hyre og fyre folk alt efter markedets aktuelle behov, men det skaber kaos i folks tilværelse.

Med globaliseringen af pengemarkedet melder der sig endnu en destabiliserende faktor. Investorer fra hele verden udlåner undertiden store pengesummer til udviklingslande, men opsiger senere pludselig deres lån når de økonomiske fremtidsudsigter bliver dårligere. Sådanne massive opsigelser kan kaste det ene land efter det andet ud i en økonomisk krise. Valutakrisen i Østasien i 1998 betød at 13 millioner mistede deres job. I Indonesien fik de arbejdere der kunne beholde deres job, deres løn halveret.

Man kan derfor godt forstå at globaliseringen ikke kun giver store forhåbninger, men også bange anelser. Har vi grund til at frygte globaliseringen? Eller kan vi forvente at den vil give os større velstand? Har globaliseringen givet os grund til at se optimistisk på fremtiden? Den efterfølgende artikel vil behandle disse spørgsmål.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 3]

Sammenlagt har verdens 200 rigeste mennesker en formue der overstiger det som 40 procent af verdensbefolkningen tjener i løbet af et helt år

 [Ramme/illustrationer på side 5]

TEKNOLOGIEN BAG GLOBALISERINGEN

Teknologien har revolutioneret kommunikationen i det sidste årti. At få fat i folk og informationer — praktisk talt hvor som helst i verden — er blevet hurtigere, billigere og nemmere.

FJERNSYN: I hele verden har de fleste nu adgang til et fjernsyn. I 1995 var der på verdensplan 235 tv-apparater for hver 1000 indbyggere, næsten dobbelt så mange som i 1980. Parabolantenner gør det muligt for folk i afsidesliggende egne at modtage udsendelser fra hele verden. „I dag kan intet land helt afskære sig fra de globale medier,“ påpeger Francis Fukuyama, som er professor i nationaløkonomi.

INTERNET: Hver uge bliver omkring 300.000 nye brugere koblet på internettet. I 1999 skønnede man at der inden 2001 ville være 700 millioner på nettet. Forfatteren Thomas L. Friedman skriver: „Resultatet er at der aldrig før i verdenshistorien har været så mange mennesker med adgang til så mange oplysninger om andre folks liv, produkter og idéer.“

TELEFON: Lyslederkabler og satellitnetværk har betydet et voldsomt prisfald på telefonsamtaler. Prisen på et tre minutters telefonopkald fra New York til London er mellem 1930 og 1999 faldet fra 2100 kroner til 3 kroner. Anvendelsen af radiosignaler har også bevirket at det i dag er lige så almindeligt at bruge en mobiltelefon som en computer. Det anslås at der inden udgangen af 2002 vil være en milliard mobiltelefonbrugere, og mange af dem vil kunne bruge deres telefoner til at skaffe sig adgang til internettet.

MIKROCHIP: Alle de ovennævnte tekniske hjælpemidler, der konstant bliver videreudviklet, er afhængige af mikrochips. I de sidste 30 år er mikrochippens kapacitet blevet fordoblet med halvandet års mellemrum. Aldrig før er så megen information blevet oplagret på så lidt plads.