Græs — andet og mere end det grønne under vores fødder

FOR nogle er græs kun ’den grønne måtte’ man er nødt til at slå af og til. For landmænd og fodboldspillere er græs derimod en arbejdsplads. Og for børn er det et ideelt sted at lege. Men gemmer der sig mere bag ordet græs end græsplæner, marker og idrætspladser?

Hvis du bor i en lejlighed i byen, synes du måske at græs har meget lidt med din hverdag at gøre. Men næsten alle kommer daglig i berøring med en eller anden form for græs og de produkter man fremstiller af det. Hvad er græs egentlig? Og hvad bruger vi det til?

Hvad er græs?

Lad os se lidt nærmere på denne simple plante. Almindeligvis bliver alle lave grønne strå kaldt græs. Nogle mener at halvgræsser og siv hører til græsfamilien, den gruppe planter der videnskabeligt betegnes som Gramineae eller Poaceae. Men det er kun græsfamilien der regnes for at være ægte græs. Dens medlemmer har ofte nogle særlige fællestræk. Se engang nøje på stængelen.

Er stængelen rund og hul? Har den ledknuder, også kaldet knæ? Er bladene lange, flade og smalle, og har de parallelle nerver? Udgår bladene fra skeder der omslutter stængelen? Udgår der blade skiftevis på hver sin side af stængelen? Er rødderne et sammenfiltret netværk af små tråde og ikke en rod der deler sig? Er blomsterne — hvis der er nogen at se — små og uanselige? Sidder de i aks, klaser eller top? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så hører planten sandsynligvis til græsfamilien.

Skønt de forskellige arter i græsfamilien på mange måder ligner hinanden, er der stor variation. Man anslår at der er mellem 8.000 og 10.000 arter. Der er stor forskel på hvor høj en græsplante kan blive. Nogle bliver 2 centimeter, andre 40 meter, som det er tilfældet med nogle bambus. Græsser udgør en stor del af den vegetation som dækker jorden. Og det er ikke så mærkeligt, for de er blandt de plantegrupper som lettest kan tilpasse sig. De gror i polaregne og ørkener, i tropiske regnskove og på vindblæste bjergskråninger. Hele vegetationsområder, som for eksempel steppe, llanos, pampas, prærie og savanne, er domineret af græs.

En af hemmelighederne bag de forskellige græssers succes er deres hårdførhed. I modsætning til mange andre planter sætter græs ikke skud i toppen, men over knæene. Og planten kan sætte nye skud fra stængler der gror vandret på eller under jorden. I modsætning til andre planter fortsætter græsset derfor med at gro efter at plæneklipperen eller koen har fjernet toppen.  Græsset får altså bedre vækstbetingelser på bekostning af andre planter hvis man ofte slår det. Ja, resultatet bliver en tæt og smuk plæne.

De fleste græsser har desuden den fordel at stængelen — hvis den bliver bukket af vinden eller trådt på — kan rejse sig ved at gro hurtigere i den side der vender mod jorden. Alt dette forklarer hvorfor græsplanter normalt kommer sig hurtigt efter at de er blevet beskadiget, og det giver dem et forspring i forhold til andre planter i kampen om sollyset. Vi kan kun være glade for at græsser er så hårdføre, eftersom vi er afhængige af dem.

En plante der bruges til meget

Græsfamilien er ikke alene den mest almindelige af de blomstrende plantefamilier, men også den vigtigste. En botaniker har sagt at græsser udgør grundlaget for vores føde. De er „menneskehedens bolværk mod sult“. Kan du huske hvad du har spist i dag? Begyndte du dagen med en portion hirse, ris, havregryn eller durra? Så er det  græsfrø du har spist. Eller fik du et rundstykke eller andet brød? Det mel som brødet var lavet af, er fremstillet af kerner fra græsplanter, såsom hvede, rug, byg og andre kornsorter. Det samme gælder cornflakes, majsbudding og tortillaer, som er fremstillet af majsmel. Majs er, som du nok har gættet, også en græsart. Kom du sukker i din te eller kaffe? Over halvdelen af alt sukker er fremstillet af sukkerrør, som er en græsart. Hvad med mælk og ost? Eftersom køer, får og geder æder græs, er mælkeprodukter på sin vis fremstillet af græs.

Hvad fik du at spise til middag? Både pasta og pizzabund er lavet af hvedemel. Kyllinger og andet fjerkræ bliver ofte fodret med korn. Kreaturer æder mange forskellige græsplanter. Det betyder at de æg, det fjerkræ og det oksekød vi spiser, i stor udstrækning er et resultat af at dyr har indtaget og omdannet græsserne. Du kan også drikke græs. Foruden mælk er mange populære alkoholiske drikke som øl, whisky, rom, sake, kvass og de fleste vodkaer fremstillet af græs.

Det er umuligt at nævne alle de fødevarer der fremstilles af græsser, så hvis din yndlingsret ikke er nævnt, ved du hvorfor. Man mener at over halvdelen af de kalorier der indgår i kosten, stammer fra forskellige græsplanter. Det er ikke underligt, for græsser udgør op til 70 procent af al opdyrket jord.

Græsplanter kan ikke blot bruges som føde. I forskellige dele af verden tækker man tag med strå, og i lande hvor husets vægge består af ler og strå, er det græsser der gør væggene stærke. I Sydøstasien fremstiller man stilladser, ledningsrør, møbler, vægge og mange andre ting af bambus. Måtter og kurve væves af græsmateriale, og det indgår som råmateriale i fremstillingen af lim og papir. Endelig må vi ikke glemme at nævne tøjet. De fleste af de dyr vi får uld og læder fra, æder græs. Til rørbladet i blæseinstrumenter, som for eksempel klarinetten, anvender man græsarten kæmperør. Man har ikke fundet noget andet materiale der egner sig bedre end naturrør til dette formål.

En stor del af Jorden er dækket af græs. Hvem synes ikke at en grøn mark eller en velholdt græsplæne er et smukt og fredfyldt syn. Den store mængde vegetation af græsser gør dem til en vigtig iltforsyningskilde. Deres tynde rødder beskytter også jorden mod erosion. Når man tænker på hvor meget de forskellige græsarter kan bruges til, forstår man hvorfor mennesker langt tilbage i historien har anvendt og dyrket dem.

Græssets historie

Første gang græs bliver nævnt i Bibelen, er i skabelsesberetningen. Gud sagde på den tredje dag: „Lad jorden få græs til at gro frem.“ (1 Mosebog 1:11) * Alle større civilisationer har været afhængige af forskellige græsarter. For eksempel var hvede og byg hovednæringsmiddel for ægypterne, grækerne og romerne. De vigtigste græsser for kineserne var hirse og ris. Indusfolket spiste hvede, byg samt hirse. Og mayaerne, aztekerne og inkaerne spiste majs. I de mongolske kavalerier havde heste brug for græsfoder fra de endeløse stepper. Ja, græs har haft stor betydning for menneskeheden.

Næste gang du ser en bølgende kornmark, en grøn og frodig græsmark eller blot nogle simple græstrå som viser sig mellem fliserne i fortovet, vil du måske stoppe op og tænke over denne enestående og anvendelige plante. Måske føler du dig tilskyndet til at takke græssets Skaber, Jehova Gud, på samme måde som salmisten gjorde i sang: „Jehova min Gud, du er såre stor. . . . Han lader grønt græs spire frem til dyrene, og planter til menneskenes tjeneste, så han frembringer brød af jorden . . . I skal lovsynge Jah!“ — Salme 104:1, 14, 31-35.

[Fodnote]

[Diagram/illustrationer på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Græsplantens opbygning

Græsblomsternes grundformer

Aks

Klase

Top

Trævlerødder

Bladskede

Blad

Stængel

Knæ

 [Illustrationer på side 18]

Har du spist græs i dag?

[Illustration på side 18]

Eller har du drukket noget?

[Illustration på side 18]

De ’spiser’ også græs

[Illustration på side 18]

Du kan også bo i noget der er fremstillet af det