Konflikten mellem videnskab og religion

„Måske kan religion bedst defineres som en smitsom sygdom i sindet.“ — Biologen Richard Dawkins.

RELIGION og videnskab opfattes undertiden som dødsfjender. Nogle mener at striden imellem dem er så fastlåst at den ene kun kan sejre hvis den anden dør.

I den ene lejr mener nogle forskere, som for eksempel kemikeren Peter Atkins, at det er „umuligt“ at forene religion og videnskab. At tro „at Gud skulle være en forklaring (på noget som helst, for slet ikke at sige alt), er intellektuelt set foragteligt,“ siger Peter Atkins.

I den anden lejr giver religiøse mennesker videnskaben skylden for at mange har mistet troen. De mener at videnskaben i dag er et bedrag — kendsgerningerne foreligger måske, men fortolkningen af dem underminerer den religiøse tro. Biologen William Provine siger for eksempel at der ifølge darwinismen „ikke er nogen grundlæggende norm for etik; ingen egentlig mening med livet“.

Men denne konflikt skyldes til dels falske eller ubeviselige påstande fra begge sider. I århundreder har religiøse ledere gjort sig til talsmænd for sagn og legender og fejlagtige dogmer der ikke alene strider mod vor tids videnskabelige opdagelser, men også mod Bibelen. For eksempel blev Galilei fordømt af den katolske kirke fordi han, med rette, påstod at Jorden kredser om Solen. Mens Galileis synspunkt på ingen måde var i strid med Bibelen, var det i strid med kirkens daværende lære. Men de forskere der fremlægger det som en kendsgerning at livet skulle have udviklet sig fra livløst stof uden Guds medvirken, er heller ikke skyldfri. De latterliggør religiøs tro og betragter den som uvidenskabelig.

Kan videnskab og religion da forenes? Ja, det kan de. Videnskabelige fakta og sand religion supplerer faktisk hinanden.

 [Illustration på side 2, 3]

Galilei blev fordømt af kirken fordi han fremførte en videnskabelig sandhed