En helt usædvanlig kvæghjord
En helt usædvanlig kvæghjord
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ENGLAND
I NORTHUMBERLAND, hvor England grænser op til Skotland, ligger Chillingham Park. Den er hjemsted for en usædvanlig kvæghjord, en hjord af vilde, hvide kreaturer. Disse dyr er noget helt for sig selv. Så hvert år kommer der besøgende fra nær og fjern for at se dem. I dag er min kone og jeg blandt de besøgende.
Man mener at der så tidligt som i det 13. århundrede har været en vild, hvid kvæghjord omkring Chillingham,
for dengang blev der bygget en mur omkring et stykke jord på 600 hektarer med det formål at indhegne vildt kvæg til slagtning. Disse usædvanlige dyr, som nu må nøjes med et område på 140 hektarer, har røde ører, sorte klove og plettet hoved. Pletterne viser sig når dyrene er omkring to år, og lidt efter lidt spreder de sig til nakken og skuldrene.Kvæget har aldrig fået broget afkom. Højst tænkeligt har dyrene aldrig parret sig med noget tamkvæg. De vilde kreaturer adskiller sig fra de omkring tusind andre kreaturer der lever i Chillingham Park, og som nu kan ses i små flokke rundt om i England og Nordamerika. Det har vist sig at blodtypen på de vilde kreaturer er helt anderledes end på kvæg fra Vesteuropa.
Tyrenes horn vender fremad og udefter, hvorimod køernes vender skråt bagud. Formen på hovedskallen og måden hornene vokser på, ligner uroksens, som nu er uddød. I dag kan uroksen ses afbildet i europæiske hulemalerier. Eksperter på området mener at Chillinghams kvæg nedstammer direkte fra de okser som engang strejfede om på De Britiske Øer, men deres oprindelse er stadig ukendt.
Hjordens rangorden
Vi vil gerne se hjorden på nærmere hold, så vi kører sammen med dens opsynsmand i hans firhjulstrukne bil. Det går ned ad bakke i fuld fart over ujævne græsgange. Pludselig får vi øje på hjorden, som står under en lille klynge træer, godt beskyttet mod solen. Nogle af dyrene er nysgerrige og glor på os som kvæg plejer at gøre. Et par af dem lunter hen til vores bil og gnubber deres kraftige horn op ad den.
Opsynsmanden peger på lederen af kvægflokken, der kaldes kongetyren, som er den bedst egnede og den stærkeste af tyrene. Kongetyrens ’regeringstid’ varer omkring tre år, og i den periode er det kun den der er ’far’ til kalvene. Det ser ud til at det er på denne måde at de bedste gener år efter år bliver videreført. Det er ikke tilladt nogen tyr at bedække sit afkom, og ingen ’søn’ overtager ’faderrollen’.
Deres vilde instinkt
Engang var ulven disse dyrs værste fjende. Den tog sit bytte blandt de svageste i hjorden. Men der har ikke været ulve i England siden det 16. århundrede. Somme tider sker det at hjorden styrter hovedkulds af sted hvis dyrene bliver forskrækkede. Når de langt om længe stopper, danner tyrene instinktivt en beskyttende ring om køerne og deres kalve så de er i sikkerhed mod eventuelle rovdyr.
Disse kreaturer er virkelig vilde, så man kan ikke tage sig af dem ved at benytte moderne landbrugsmetoder. Om vinteren, hvor det er småt med græs, æder dyrene kun hø og halm. De nægter at spise korn og foder, som man normalt bruger til kreaturer. Kalvene har en meget lav fødselsvægt, derfor er der næsten ingen problemer når køerne skal kælve; og opstår der en kritisk situation, kan man ikke hjælpe dem. Det nytter nemlig ikke at tilkalde en dyrlæge, for hvis et af dyrene kommer i berøring med et menneske, risikerer det at blive dræbt af de andre i hjorden.
Når en af køerne skal kælve, sker det borte fra flokken, og den holder kalven skjult den første uges tid. Derefter nærmer moderen og kalven sig de andre. Kongetyren kommer dem i møde for at eskortere dem hen til de andre. Køerne snuser undersøgende til kalven inden den lukkes ind i flokken. Når først den er accepteret, får den lov til at være i fred.
I 1967 udbrød der mund- og klovsyge der nåede så tæt på som fire kilometer fra Chillingham Park. Området blev hurtigt lukket af, og kvæget blev reddet. Senere blev det besluttet at en lille del af hjorden skulle sendes til Skotland — for at sikre kvæget mod at uddø. De dyr der blev udvalgt, blev flyttet i samlet flok, derfor havde dyrene ingen problemer med at acceptere hinanden.
Vi har nydt vores lille udflugt til Chillingham Park, hvor vi har set og lært meget om det vilde, hvide kvæg. Måske får du en dag lejlighed til at besøge parken og ved selvsyn opleve disse usædvanlige dyr i deres fredfyldte omgivelser.
[Kildeangivelser på side 27]
Med tilladelse af Chillingham Wild Cattle Association
Med tilladelse af Lawrence Alderson