Cochenillelusen — et særligt insekt

AF VÅGN OP!-SKRIBENTER I MEXICO OG PERU

HVORFRA stammer det røde i læbestift og andre kosmetiske produkter? Det vil måske overraske nogle at det højrøde farvestof i bestemte rouger og læbestifter kommer fra cochenillelusen, en skjoldlus der lever af figenkaktussen. Lad os se lidt nærmere på dette særlige insekt.

Til skade eller gavn?

Voksne hunlus er kun et par millimeter lange, hvilket svarer til størrelsen på et tændstikhoved. Hannerne er kun halvt så store. Men man må ikke lade sig narre af lusenes størrelse. Ifølge et opslagsværk er de „blandt de mest ødelæggende insekter der findes“. Alligevel er der nogle der dyrker dem. Hvorfor det? For at udvinde karmin, et smukt rødt farvestof, af de tørrede, knuste hunlus.

Lige siden det gamle folkeslag, mixtekerne, boede i det der nu udgør den mexicanske stat Oaxaca, har man fremstillet farvestoffer af disse lus. De spanske erobrere var fascinerede af den højrøde farve, og det varede ikke længe før europæerne tog dette naturlige farvestof i brug for at tilfredsstille deres behov for stærke farver. I England, for eksempel, har man brugt cochenillelusens røde farve til militæruniformer. I årene fra omkring 1650 til 1860 var brugen af cochenillelus så udbredt at de, næst efter guld og sølv, var Mexicos mest efterspurgte eksportvare.

Forsvinder, men dukker op igen

I midten af det 19. århundrede begyndte syntetiske farvestoffer at erstatte naturfarvestofferne. Det skyldtes flere ting. John Henkel fra forbrugerbladet FDA Consumer forklarer: „Det var ganske enkelt lettere at fremstille kemiske farver. De var billigere og havde bedre farveegenskaber.“ I løbet af kort tid havde de syntetiske farver overtaget markedet for farvetilsætningsstoffer i fødevarer, lægemidler og kosmetik. „Men i takt med den øgede brug af stofferne blev flere og flere bekymrede for om de var skadelige,“ siger John Henkel.

Flere undersøgelser foretaget i 1970’erne pegede på at bestemte syntetiske farver kunne være kræftfremkaldende. Efterhånden som flere blev klar over denne sundhedsfare, begyndte det igen at blive populært at bruge naturfarvestoffer. For eksempel bliver 85 procent af verdens cochenillelus produceret i Peru. De Kanariske Øer er også kendt for at opdrætte disse lus. Det samme er Sydspanien, Algeriet og flere lande i Central- og Sydamerika. Alligevel er efterspørgselen efter karmin større end udbuddet. Den mexicanske regering forsøger derfor at øge landets produktion af farvestoffet.

Hvordan man fremstiller karmin

Cochenillelusen tilbringer hele sit liv på figenkaktussen. Den beskytter sig mod rovdyr ved at udskille et voksagtigt, pulverlignende stof. Dette bløde materiale omslutter insektet og tjener som bolig for det. Men det gør også insektet let at finde når det er høsttid.

Det røde farvestof, karminsyre, findes kun i hunlusen, og koncentrationen er størst i drægtige  lus. Derfor er arbejderne omhyggelige med at få lusene høstet inden de lægger æg. I Perus Andesbjerge høster man cirka tre gange i løbet af en periode på syv måneder. Lusene bliver børstet af figenkaktussen med en stiv pensel eller skrabet af med en sløv kniv. Når man har tørret, renset og formalet lusene, kommes de pulveriserede lus i en opløsning af ammoniak eller natriumkarbonat. Væsken renses ved at de faste stoffer fra insekterne filtreres væk. Undertiden tilsættes også kalk for at fremkalde violette farvetoner.

Tanken om at bruge makeup som er fremstillet af insekter, virker måske ikke særlig tiltalende, men man kan være sikker på at naturlige „farvetilsætningsstoffer er blandt de mest kontrollerede,“ siger John Henkel. „Farverne er kontrolleret, kontrolleret og atter kontrolleret.“ Hvis nogen fortæller dig at du ser strålende ud, kan det altså meget vel skyldes cochenillelusen.

[Illustrationer på side 23]

1. Cochenillelus på en kaktus

2. Nærbillede af drægtige hunlus

3. Tørrede lus

4. Behandling af den væske der anvendes til kosmetik

Kildeangivelser]

Fotos på side 23: #1: The Living Desert, Palm Desert, Californien; #3 og produkter: Med tilladelse af Centro de Investigaciones Económicas, Sociales y Tecnológicas para la Agroindustria y la Agricultura Mundial, Universidad Autónoma de Chapingo, foto: Macario Cruz; #4: David McLain/AURORA

[Illustration på side 23]

Produkter hvori farvestoffet indgår