Politifolk — Hvorfor er de nødvendige?

HVORDAN ville livet være hvis ikke vi havde politi? Ja, hvad skete der i 1997 da 18.000 betjente gik i strejke i den brasilianske by Recife og mere end en million indbyggere stod uden politibeskyttelse?

Avisen The Washington Post skrev: „I løbet af fem kaotiske dage er drabstallet tredoblet i denne store kystby. Otte banker er blevet udsat for røveri. Bander har hærget et indkøbscenter og er kørt rundt i rigmandskvarterer og har skudt vildt omkring sig. Ingen overholder færdselslovene. . . . Voldsbølgen har næsten overskredet grænsen for hvad lighusene kan rumme, og medført trængsel på det største statshospital, hvor skud- og knivstiksofre må ligge på gulvet på hospitalsgangene.“ En embedsmand citeres for at have sagt: „Vi har ikke tidligere kendt til så megen lovløshed.“

Uanset hvor vi bor, ligger ondskaben lige under overfladen. Vi har brug for politiets beskyttelse. De fleste af os har ganske vist hørt om tilfælde af brutalitet, korruption, ligegyldighed og magtmisbrug inden for politiet — et problem som er større i nogle lande end i andre. Men hvad ville vi gøre uden politiet? Det kan ikke nægtes at politiet ofte yder en værdifuld indsats. Vågn op! har talt med nogle politimænd i forskellige dele af verden og spurgt dem om hvorfor de har valgt denne profession.

Et samfundsnyttigt arbejde

„Jeg kan godt lide at hjælpe folk,“ siger Ivan, som er politimand i England. „Jeg følte mig tiltalt af det afvekslende  ved jobbet. Mange er ikke klar over at kun 20-30 procent af politiarbejdet har med kriminalitet at gøre. Det er i høj grad et samfundsnyttigt arbejde. Når jeg er på patrulje, er det ikke ualmindeligt at jeg må tage mig af et pludseligt dødsfald, en trafikulykke, en forbrydelse eller en forvirret ældre person der har brug for hjælp. Noget der gør mig særlig glad, er når jeg kan bringe børn der er blevet borte, tilbage til deres forældre, eller når jeg kan hjælpe voldsofre med at tackle deres traumer.“

Stephen, en tidligere politimand i USA, siger: „Som politimand har man midlerne og tiden til at hjælpe folk som henvender sig til en. Det var dét der fik mig til at vælge jobbet. Jeg ville gerne stille mig til rådighed og lette byrden for dem. Jeg føler da også at jeg i hvert fald i nogen grad har beskyttet folk mod kriminalitet. I en periode på fem år arresterede jeg over 1000 personer. Noget der var meget tilfredsstillende, var at finde bortkomne børn, at hjælpe alzheimerpatienter som strejfede omkring, og at finde stjålne biler. Dertil kom spændingen ved at opspore og fange mistænkte personer.“

„Jeg havde et ønske om at hjælpe folk i nødsituationer,“ siger Roberto, en politibetjent i Bolivia. „Som ung knægt beundrede jeg politiet fordi de beskyttede folk mod fare. I begyndelsen af min karriere havde jeg ansvaret for den gående patruljering i bymidten, hvor regeringsbygningerne lå. Næsten daglig måtte vi tage os af politiske demonstrationer. Min opgave var at hindre at situationen endte i vold. Jeg fandt ud af at hvis jeg var venlig og rimelig over for anførerne af demonstrationerne, kunne jeg afværge uroligheder der kunne have ført til at mange kom til skade. Det gjorde mig altid glad når det lykkedes.“

Listen over de serviceydelser politiet bidrager med, er lang — lige fra at redde en kat der sidder oppe i et træ, til at fange bankrøvere eller at befri gidsler. Men siden oprettelsen af den nyere tids politikorps har man spekuleret på om de vil undertrykke folk eller beskytte dem. Det kommer den næste artikel ind på.

 [Illustrationer på side 2, 3]

Side 2 og 3: Færdselsbetjent som dirigerer trafikken i Hongkong; uropatrulje i Grækenland; politibetjente i Sydafrika

[Kildeangivelse]

Linda Enger/Index Stock Photography

[Illustration på side 3]

En forretning som i juli 2001 blev udplyndret under en politistrejke i Salvador, Brasilien

[Kildeangivelse]

Manu Dias/Agência A Tarde

[Illustration på side 4]

Stephen, USA

[Illustration på side 4]

Roberto, Bolivia