Hvad galt er der ved at spille?

„Omkring 290.000 australiere er problemspillere og taber tilsammen over 25 milliarder kroner om året. Dette er ikke alene katastrofalt for disse spillere, men også for den halvanden million mennesker som skønnes at være direkte berørt af konsekvenserne i form af økonomisk forlis, skilsmisse, selvmord eller tabt arbejdstid.“ — J. Howard, Australiens premierminister, 1999.

JOHN, der er nævnt i den foregående artikel, blev problemspiller. * Han flyttede til Australien, hvor han giftede sig med Linda, der også var spiller. Men Johns spilletrang blev stærkere. Han fortæller: „Fra at købe lotterisedler gik jeg over til at satse penge på heste og spille på kasinoer. Det endte med at jeg spillede næsten hver dag. Somme tider spillede jeg hele min løn op og havde intet tilovers til at betale afdrag på huset eller ernære familien med. Selv når jeg vandt en masse penge, blev jeg ved med at spille. Jeg blev bidt af spændingen ved at vinde.“

John er ikke et enkeltstående tilfælde. Hele samfund er tilsyneladende bidt af spilledjævelen. Tidsskriftet USA Today skriver at folks indsatser i legaliseret hasardspil i USA steg hele 3200 procent mellem 1976 og 1997.

„Før anså man hasardspil for at være et moralsk og samfundsmæssigt onde. I dag er det en almindeligt accepteret adspredelse,“ oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. Avisen peger på en af grundene til denne ændring i den offentlige mening: „Holdningsændringen [blandt canadierne] er et direkte resultat af det der måske er den mest bekostelige og langvarige statsfinansierede reklamekampagne i Canadas historie.“ Hvad har markedsføringen af hasardspil medført?

Antallet af problemspillere vokser drastisk

Afdelingen for misbrugsforskning ved Harvard Medical School skønner at „7,5 millioner voksne amerikanere [i 1996] var problemspillere eller patologiske spillere“, og at yderligere „7,9 millioner af USA’s unge hørte til disse kategorier af spillere“. * Ovenstående tal figurerede i en rapport der blev forelagt den amerikanske kongres. Rapporten er udarbejdet af National Gambling Impact Study Commission (NGISC), en kommission der undersøger hvordan hasardspil påvirker det amerikanske samfund. Rapporten nævner at antallet af folk i USA der har problemer med spil, måske er betydelig højere end det fremgår af de tal man har.

Problemspil skønnes at have pålagt det amerikanske samfund en årlig udgift på milliarder af dollars som følge af omkostningerne ved svækket helbred, afskedigelser, arbejdsløshedsunderstøttelse og behandlingsprogrammer. Dette beløb  røber dog intet om de menneskelige omkostninger problemspil indebærer for familie, venner og kolleger fordi spilleren begår tyveri, underslæb, vold i hjemmet, børnemisbrug eller, i værste fald, selvmord. En australsk undersøgelse viser at der for hver problemspiller kan være ti der bliver berørt af vedkommendes adfærd. En rapport fra USA’s National Research Council nævner at helt op til „50 procent af ægtefællerne og 10 procent af børnene til patologiske spillere har været udsat for mishandling“.

Et belastende miljø

Ligesom visse sygdomme kan problemspil tilsyneladende overføres fra forældre til børn. „Børn af ludomaner har en større risiko for at få forskellige laster såsom rygning, drikkeri og stofmisbrug og for selv at blive problemspillere eller patologiske spillere,“ hedder det i rapporten fra NGISC. Rapporten advarer også om at „teenagere der spiller hasard, er mere tilbøjelige til at blive problemspillere eller ludomaner end voksne“.

Dr. Howard J. Shaffer, der leder førnævnte afdeling for misbrugsforskning, siger: „Stadig  mere tyder på at ulovligt spil blandt unge stiger i takt med muligheden for at spille legalt.“ Hvad angår ludomaners risiko for at misbruge internettet, tilføjer han: „Ligesom rygekokain har givet kokainbrugerne en ændret oplevelse af stoffet, tror jeg at elektronikken kommer til at ændre den måde spillerne oplever hasardspil på.“

Hasardspil fremstilles ofte som en harmløs adspredelse. Men teenagere kan blive lige så afhængige af spil som af narkotika, og det kan føre til en kriminel adfærd. Et rundspørge i Storbritannien viser at der blandt teenagere som spillede hasard, var „46 procent der stjal fra deres familie“ for at skaffe penge til deres last.

På trods af de ovennævnte kendsgerninger retfærdiggør en indflydelsesrig spillesammenslutning markedsføringen af hasardspil ved at sige: „Det store flertal af amerikanere der kan lide at spille, har ikke nogen problemer med det.“ Men selv hvis man ikke synes at hasardspil har en negativ virkning på ens økonomi eller helbred, må man spørge sig selv hvordan det påvirker én åndeligt. Er der gode grunde til at undgå hasardspil? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

 [Ramme på side 4, 5]

Er du i farezonen?

Ifølge American Psychiatric Association kan de kriterier der er nævnt på side 5, være en hjælp til at finde ud af om en person er patologisk spiller (også kaldt ludoman). De fleste sagkyndige er enige om at man er problemspiller hvis man viser tegn på flere af de følgende symptomer, og at man er i fare for at blive problemspiller hvis blot man har ét af dem.

 Opslugthed Dine tanker kredser om spil — du ønsker at genopleve tidligere spilleforløb, du planlægger din næste indsats eller tænker på hvordan du kan skaffe penge at spille for.

Tilvænning Du er nødt til at spille med en stadig større indsats for at opnå den ønskede spænding.

Abstinenser Du er rastløs eller irritabel når du prøver på at nedtrappe eller holde op med spilleriet.

Flugt Du spiller for at flygte fra problemer eller for at fortrænge følelsen af afmagt, skyld, angst eller nedtrykthed.

„Chasing“ Efter at have tabt penge i spil vender du ofte tilbage for at vinde det du har tabt. Denne adfærd kaldes i USA for „chasing“.

Løgn Du lyver over for familie, terapeuter eller andre for at skjule omfanget af dit engagement i spil.

Tilbagefald Du har gjort gentagne mislykkede forsøg på at nedtrappe, styre eller holde helt op med spilleriet.

Kriminelle handlinger Du har begået kriminelle handlinger som for eksempel svindel, tyveri eller underslæb for at finansiere din last.

Arbejdsmæssig og social situation bragt i fare Du har på grund af din spilletrang mistet eller været lige ved at miste et venskab, et arbejde eller en uddannelses- eller jobmulighed.

Økonomisk støtte Du har måttet bede andre om at redde dig ud af en fortvivlet økonomisk situation der er opstået som følge af hasardspil.

[Kildeangivelse]

Kilde: National Opinion Research Center ved Chicagos universitet, Gemini Research og The Lewin Group.

[Ramme/illustration på side 7]

Det skjulte budskab

„At markedsføre lotterier . . . kan betragtes som en måde at påvirke folks værdinormer på, at lære dem at det er godt eller ligefrem gavnligt at spille hasard.“ Det siger forskere fra Duke University i USA i en rapport der er blevet forelagt National Gambling Impact Study Commission. Hvilken virkning har lotterireklamerne egentlig på samfundet? Rapporten siger: „Det er nok ikke overdrevet at sige at lotterireklamernes budskab — nemlig at ens succes er betinget af at man trækker det rigtige nummer — er skadeligt. Dette syge budskab kan få den ironiske virkning at statens indtægter efterhånden mindskes fordi den økonomiske vækst stagnerer. Hvis markedsføringen af lotteriet kvæler enhver motivation hos folk til at arbejde, spare op og investere i deres uddannelse, vil konsekvenserne heraf til sidst svække væksten i produktionen. At satse på et mirakel er i hvert fald ikke den opskrift på succes vi normalt lærer vores børn.“

[Ramme/illustration på side 8]

Hjemmet som spillekasino

For kun en brøkdel af hvad det koster at bygge nye spilleetablissementer, opretter spillesammenslutninger nu websteder der kan forvandle ethvert hjem med internetforbindelse til et kasino. Midt i 1990’erne var der på nettet omtrent 25 websteder med hasardspil. I 2001 var der over 1200, og indtægterne fra onlinehasard er fordoblet for hvert år. I 1997 indtjente onlinehasard over 2,5 milliarder kroner; i 1998 var tallet 5,5 milliarder kroner. I 2000 indtjente disse websteder 18,5 milliarder kroner, og i 2003 „forventes [dette tal] at være steget til næsten 55 milliarder,“ forlyder det fra Reuters Bureau.

[Illustration på side 6]

Til de menneskelige omkostninger ved problemspil hører at nogle familier ikke har penge til mad

[Illustration på side 7]

Blandt unge breder hasardspil sig i et alarmerende tempo

[Illustration på side 8]

Børn af ludomaner har en forhøjet risiko for selv at blive problemspillere