Spil har grebet hele verden

JOHN, der er opvokset i Skotland, drømte engang om at vinde i lotteriet. Han siger: „Jeg købte en lotteriseddel hver uge. Lotterisedlen kostede ikke ret meget, men den gav mig håb om at vinde alt det jeg gik og ønskede mig.“

Kazushige, som bor i Japan, elskede hestevæddeløb. Han beretter: „At tage til væddeløbsbanen sammen med mine venner og spille var mægtig sjovt, og en gang imellem vandt jeg store pengesummer.“

Linda, der bor i Australien, fortæller: „Mit yndlingsspil var bingo. Denne vane kostede mig rundt regnet 250 kroner om ugen, men jeg elskede det sug i maven det gav mig at vinde.“

John, Kazushige og Linda betragtede hasardspil som en forholdsvis harmløs adspredelse. Sådan opfattes hasardspil af millioner af mennesker i hele verden. En gallupundersøgelse fra 1999 viser at to tredjedele af alle amerikanere billiger hasardspil. I 1998 brugte amerikanske spillere cirka 50 milliarder dollars (425 milliarder kroner) på legaliseret hasardspil — mere end det de tilsammen brugte på at gå i biografen, købe musik-cd’er, overvære sportsbegivenheder, gå i forlystelsesparker eller spille videospil.

En nyere undersøgelse viser at mere end 80 procent af Australiens befolkning i løbet af et år spillede mindst én gang, og 40 procent hver uge. Voksne australiere bruger i gennemsnit mere end 3000 kroner årligt på at spille, altså omtrent dobbelt så meget som europæere og amerikanere. Australierne er med andre ord verdens mest ivrige spillere.

Mange japanere er forfaldne til spil på pachinko-flippermaskiner og bruger årligt milliarder af kroner på  spillet. I Brasilien spilles der for mindst 34 milliarder kroner om året; en stor del af pengene går til lotterisedler. Men brasilianerne er ikke de eneste der elsker lotteri. Tidsskriftet Public Gaming International siger at der ifølge en nylig optælling findes „306 lotterier fordelt på 102 lande“. Spil er virkelig noget som har grebet hele verden — og som efter nogles mening indebærer store fordele.

Sharon Sharp fra Public Gaming Research Institute siger at overskud fra lotterier mellem 1964 og 1999 i USA „udgjorde cirka 125 milliarder dollars (over 1 billion kroner) af statsindtægterne, og at den største del af dette beløb er tilflydt statskassen fra og med 1993“. Mange af disse penge var øremærkede til oplysningskampagner, nationalparker og udbygning af offentlige sportsfaciliteter. Desuden er mange mennesker beskæftiget i spilleindustrien — alene i Australien drejer det sig om rundt regnet 100.000 i over 7000 foretagender.

Fortalerne for legaliseret hasardspil hævder derfor at spil ikke kun er en form for adspredelse. Det skaber også arbejdspladser, giver skatteindtægter og forbedrer økonomien i områder der er ramt af lavkonjunktur.

Det er altså på sin plads at spørge: „Hvad galt er der ved at spille?“ Svaret på dette spørgsmål behandles i den efterfølgende artikel og vil måske ændre din holdning til spil.

[Illustration på side 3]

John

[Illustration på side 3]

Kazushige

[Illustration på side 3]

Linda