Nationerne har stadig intet lært

„Kunne vi mennesker blot tage historiens belæring til os — hvad kunne vi da ikke lære! Men lidenskab og fordom gør os blinde, og det lys vor erfaring skænker os, er en agterlanterne som kun oplyser de bølger der ligger bag os!“ — Samuel Taylor Coleridge.

ER DU enig med denne engelske digter? Kan vores ildhu for en sag gøre os så blinde at vi gentager de tragiske fejl som tidligere generationer har begået?

Korstogene

Tænk for eksempel på noget af det folk gjorde under korstogene. I 1095 opfordrede pave Urban II de „kristne“ til at erobre Det Hellige Land fra muslimerne. Konger, baroner, riddere og almindelige borgere i alle de lande der var underlagt paven, efterkom hans opfordring. Ifølge en historiker fra middelalderen var der „næppe et folk der levede i overensstemmelse med Kristi lov“, som ikke beredvilligt støttede sagen.

Historikeren Zoé Oldenbourg siger at de fleste korsfarere „var fuldstændig overbeviste om at de ved at deltage i korstogene var i tjeneste hos selveste Gud“. Ifølge Zoé Oldenbourg betragtede de sig selv som „dødsengle der gik til angreb på Djævelens børn“. De troede også at „alle der døde, ville modtage martyrernes krone i himmelen,“ siger forfatteren Brian Moynahan.

Måske var korsfarerne ikke klar over at deres fjende troede noget lignende. Historikeren J.M. Roberts siger i sin bog Shorter History of the World at også islamiske soldater gik i krig i den overbevisning at de kæmpede for Gud, og „at døden på slagmarken mod de vantro ville blive efterfulgt af et paradisisk liv“ i himmelen.

Begge de stridende parter fik at vide at det var en retfærdig krig de udkæmpede — en krig der var godkendt og velsignet af Gud. Denne tanke blev fremmet af religiøse og politiske ledere som oppiskede stemningen hos deres undersåtter. Og begge parter gjorde sig skyldige i grufulde forbrydelser.

Hvilken slags mennesker?

Hvilken slags mennesker blev disse grusomheder begået af? De fleste var ganske almindelige borgere — ikke meget anderledes end folk er i dag. Mange af dem var uden tvivl drevet af idealisme og ønsket om at rette op på de uretfærdigheder de så omkring sig. Men i deres iver glemte de tilsyneladende helt at deres kamp for „retfærdighed“ medførte at hundredtusinder  af uskyldige mænd, kvinder og børn i kampzonerne oplevede uretfærdighed, smerte og lidelse.

Er det ikke netop det mønster der har gentaget sig op gennem historien? Hvor tit har karismatiske ledere ikke fået millioner af mennesker til at føre barbariske krige mod deres religiøse og politiske modstandere — noget som almindelige borgere normalt aldrig havde fundet på at gøre? Opfordringen på begge sider af fronten til at melde sig under fanerne og påstanden om at Gud var med dem, „retfærdiggjorde“ den voldelige undertrykkelse af politiske og religiøse modstandere. Det er en fremgangsmåde som tyranner har benyttet sig af i århundreder. Brian Moynahan siger at denne fremgangsmåde „ikke kun gav skubbet til det første korstog, men også blev brugt af bagmændene bag holocaust og etniske udrensninger“.

’Men intet fornuftigt menneske i dag ville lade sig manipulere på den måde,’ siger du måske. ’Vi er da meget mere civiliserede.’ Ja, sådan burde det i hvert fald være. Men har menneskene egentlig taget ved lære af historien? Det kan man næppe påstå når man tænker på de sidste hundrede års historie.

Den første verdenskrig

Det mønster der kendetegnede korstogene, gentog sig under den første verdenskrig. Førnævnte historiker J.M. Roberts siger: „Et af paradokserne ved 1914 er at der i hvert land overraskende nok var et stort antal mennesker fra alle politiske partier og trosretninger og af alle mulige afstamninger som tilsyneladende villigt og med glæde gik i krig.“

Hvorfor gik et stort antal almindelige mennesker ’villigt og med glæde i krig’? Fordi deres normer og holdninger — som det var tilfældet med folk der villigt gik i krig før dem — var blevet formet af samtidens ideologier. Nogle har måske været motiveret af principper om frihed og retfærdighed, men der er ingen tvivl om at mange var drevet af den arrogante holdning at deres land var hævet over andre og derfor fortjente at sidde inde med magten.

De blev forledt til at tro at krig var en uadskillelig del af menneskets natur — en form for „biologisk nødvendighed“. Forfatteren Phil Williams siger at socialdarwinismen fostrede tanken om at krig var en legitim måde „hvorpå man kunne udrydde de arter som ikke fortjente at overleve“.

Alle mente selvfølgelig at den sag de kæmpede for, var retfærdig. Med hvilket resultat? Forfatteren og historikeren Martin Gilbert siger at regeringerne under Første Verdenskrig „slog på tromme for racisme, patriotisme og militær overlegenhed“ — og at folk fulgte dem blindt. Økonomen John Kenneth Galbraith, der voksede op i et landdistrikt i Canada under denne krig, siger at alle omkring ham talte om „det stupide ved konflikten i Europa“. Folk sagde at „fornuftige mænd . . . ikke ville tage del i et sådant vanvid“. Men også denne gang var det netop dét der skete. Og med hvilke konsekvenser? Cirka 60.000 canadiske soldater var blandt de mere end ni millioner militærfolk der døde under de afskyelige begivenheder som blev kaldt Første Verdenskrig.

 Intet lært af erfaringerne

I løbet af de efterfølgende to årtier begyndte den samme holdning igen at gøre sig gældende da fascismen og nazismen opstod. Fascisterne brugte „traditionelle propagandaredskaber — symboler og sagn — for at bringe folks følelser i kog,“ skriver Hugh Purcell. Et særlig effektivt redskab var den farlige blanding af religion og politik, som blandt andet indbefattede bønner om Guds velsignelse over tropperne.

En der „både var ekspert i massepsykologi og en dygtig taler“, var Adolf Hitler. Dick Geary siger i bogen Hitler and Nazism at Hitler, i lighed med mange af tidligere tiders demagoger, mente at ’masserne lod sig lede af deres følelser, ikke af deres hjerne’. Han spillede på denne menneskelige svaghed ved underfundigt at benytte den ældgamle taktik at vende folks had mod en fælles fjende. Det gjorde han for eksempel da han „vendte tyskernes frygt og vrede mod jøderne,“ siger Hugh Purcell. Hitler bagvaskede jøderne ved at sige at ’jøden er fordærveren af den tyske nation’.

Noget der er hårrejsende ved hele denne periode, er at se hvor let det var at ægge millioner af „anstændige“ mennesker til massemord. Dick Geary spørger: „Hvordan kunne folk i et tilsyneladende civiliseret land ikke alene tolerere, men også gøre sig medskyldige i nazistatens rædselsvækkende barbari?“ Her var der endda ikke blot tale om et „civiliseret“, men også et såkaldt kristent land! Folk blev involveret i alt dette fordi de foretrak menneskers ideologier og handlemåde frem for Jesu Kristi lære. Og hvor mange oprigtige, idealistiske mænd og kvinder er ikke siden blevet forledt til at begå forfærdelige forbrydelser!

Den tyske filosof Georg Hegel har sagt: „Erfaringen og historien viser at folk og regeringer aldrig har lært noget som helst af historien eller handlet i overensstemmelse med de lektioner der kan udledes af den.“ Der er måske ikke mange som deler Hegels livsanskuelse, men de fleste vil give ham ret i denne udtalelse. Sørgeligt nok har menneskene åbenbart meget svært ved at lære noget som helst af historien. Men behøver det at gælde dig?

En vigtig lære vi kan drage af alt dette, er at vi har brug for noget der er langt mere pålideligt end menneskers fejlbarlige ideologier hvis vi skal undgå at gentage tidligere tiders tragedier. Men hvis vi ikke skal støtte os til menneskers ideologier, hvad skal vi så lade os lede af? Over tusind år før korstogene viste Jesu Kristi disciple ved deres eksempel hvordan den sande kristne livsvej — den eneste fornuftige livsvej — bør være. Lad os undersøge hvad de gjorde for at holde sig fri af datidens blodige konflikter. Men er det sandsynligt at nationerne i dag vil lære at undgå konflikter? Og uanset hvad de gør, hvordan vil Gud da gøre ende på menneskers lidelser?

[Illustrationer på side 6]

Menneskers konflikter har været kendetegnet af barbari og lidelser

 [Illustrationer på side 7]

Herover: Flygtninge i et krigshærget område

Hvordan kunne tilsyneladende civiliserede mennesker gøre sig skyldige i disse ubeskrivelige voldsforbrydelser?

[Kildeangivelser]

Rwandiske flygtninge: UN PHOTO 186788/J. Isaac; World Trade Center styrter sammen: AP Photo/Amy Sancetta