Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Hvileløs rumfart

Efter fem måneder om bord på den russiske rumstation Mir bemærkede astronauten Jerry Linenger i 1997 at de konstante skift mellem dagslys og mørke når Mir med halvanden times mellemrum havde kredset én gang rundt om jorden, forstyrrede hans søvnmønster. Det skyldtes at man på Mir, for at spare energi, brugte det sollys der trængte ind gennem vinduerne som væsentligste lyskilde. „Når det skifter mellem dag og nat 15 gange i døgnet, bliver kroppens indre ur efter et stykke tid bragt ud af trit,“ sagde Linenger. Om den indvirkning det uregelmæssige søvnmønster havde på to af hans medastronauter, sagde han: „De kunne pludselig falde i søvn og svæve lige forbi én.“ Ifølge tidsskriftet New Scientist vil „det gunstige udfald af fremtidens længere ophold i rummet i høj grad være afhængig af“ at man finder metoder til at bevare astronauters naturlige døgnrytme. Ellers „kan det blive vanskeligt at forhindre astronauter i pludselig at falde i søvn på lange rumfarter“.

Bananfluer gjorde det først

Det er noget af en teknisk udfordring at konstruere en bilmotor der kan tilpasse mængden og blandingsforholdet af brændstof og ilt til bilens hastighed samtidig med at den har en ren udstødning. Bilfabrikanter løser opgaven ved at anvende „et system af ventiler der hele tiden kan regulere tilførselen af brændstof og ilt efter den ønskede hastighed,“ siger avisen The New York Times. Ved universitetet i Würzburg har nogle forskere der studerer bananfluen, for nylig opdaget at denne metode ikke er ny for bananfluer, som på lignende måde henholdsvis indtager og afgiver den rette mængde ilt og kuldioxid uden at miste for meget vanddamp. Bananfluen har små åndehuller på for- og bagkrop der regulerer „åndedrættet samtidig med at de begrænser tabet af vand,“ skriver avisen. Den tilføjer at åndehullerne „på få sekunder kan justeres sådan at de fra vidt åben tilstand, med masser af mellemstadier, helt kan lukkes.“

Beruset af kærlighed

Mange der forelsker sig, kommer i en euforisk stemning, oplyser avisen El Universal fra Mexico City. Det forøger hjernens koncentration af neurotransmittere som for eksempel dopamin. Familiepsykologen Giuseppe Amara siger at nogle, for at bevare denne berusende følelse, går fra den ene forelskelse til den anden uden at knytte sig til nogen i længere tid. Den euforiske virkning kan vare fra nogle måneder til et par år. Derefter vil den gradvis aftage, og den forelskede går ind i næste stadium, hvor produktionen af et hormon kaldet oxytocin øges og giver en varm følelse af nær samhørighed. Forelskelsens euforiske stadium føles behageligt, men det kan sløre ens dømmekraft og hindre én i at se partnerens svage sider, siger Amara. Derfor anbefaler specialister ifølge El Universal at kærestepar ikke gifter sig før de „kender hinanden tilstrækkeligt“.

Separationer og skilsmisser i Spanien

„Vi behøver ikke at lade os nøje med ét ægteskab der varer hele livet,“ skriver sociologen Inés Alberdi i sin bog La nueva familia española (Den nye spanske familie). Ifølge avisen El País er der tydeligvis mange spanske par som deler hendes holdning. En undersøgelse der for nylig blev foretaget af justitsministeriet i Spanien, viser at hvert andet ægteskab i landet ender med separation eller skilsmisse. Eksperter forudser at tallet vil stige yderligere fordi mange har fået et andet syn på ægteskabet og kvinder har fået større økonomisk uafhængighed. „Folk i parforhold er ikke indstillede på at ofre sig for hinanden, [og] unge er ikke forberedte på at stå noget som helst igennem,“ forklarer Luis Zarraluqui, der er formand for den spanske forening af skilsmisseadvokater. Selv „blandt ældre ser man flere og flere opløste ægteskaber, især blandt dem der har nået pensionsalderen.“ De etablerede religioner har ikke kunnet dæmme op for tendensen. Selv om 85 procent af spanierne betragter sig som katolikker, er antallet af separationer og skilsmisser i løbet af de sidste 20 år steget med hele 500 procent.

Farer ved piercing

Det er meget populært at få lavet piercing forskellige steder på kroppen — især blandt unge. „Desværre tænker de sjældent på konsekvenserne,“ siger det polske blad Świat Kobiety. „Den oprørske ungdomstid får en ende, og man synes ikke længere det er smukt med et øjenbryn fyldt med metalstykker.“ Men selv om metallet kan fjernes, bliver arrene ved med at være der. Piercing i ansigtet kan desuden ødelægge nerver og blodkar, og det kan føre til „følelsesløshed“ samt „infektioner og sår der er længe om at hele“. I mundens „fugtige og varme miljø“ trives bakterierne, og derfor fører piercing i munden ofte til infektioner og endda huller i tænderne. Hvis man er blevet piercet i et område med mange fedtceller, som for eksempel navlen eller ørerne, kan der opstå fortykkelser i form af fedtknopper. Artiklen advarer også om at „smykker ofte indeholder nikkel. Folk der har nikkelallergi, kan få allergiske reaktioner som hævelse og kløende udslæt.“

„Plastikkirurgisk makværk“

I løbet af de seneste ti år er antallet af retssager som følge af sjusket udførte plastiske operationer i Frankrig steget med 117 procent, skriver tidsskriftet Le Point. Hver tredje sag drejer sig om brystoperationer. Ifølge specialister nødvendiggør op mod 30 procent af operationerne at der foretages yderligere indgreb, og efterfølgende komplikationer har endog medført dødsfald. Dr. Pierre Nahon, der selv er plastikkirurg, siger om det han kalder „plastikkirurgisk makværk“: „Vi kan alle klare en operation der normalt tager to timer, på 20 minutter. Men resultatet er derefter.“ Ifølge Le Point „er nogle klinikker mere omhyggelige med at vælge deres advokater end deres kirurger“.

Bekymring angående sundhedsplejen i Europa

I nogle af de europæiske lande er der stor utilfredshed med sundhedsvæsenet. Tal fra Europakommissionen viser at mange i Portugal, Grækenland og Italien mener at sundhedsplejen er utilstrækkelig. Det må indrømmes at sundhedsvæsenet i Europa er hårdt belastet. Efterhånden som antallet af ældre i befolkningen stiger, rammes flere og flere af for eksempel Alzheimers sygdom. På den anden side er nogle inden for sundhedsvæsenet af den opfattelse at europæerne selv kunne gøre mere for at passe på deres helbred. Ifølge nyhedsbrevet EUR-OP News „er slankekure, stillesiddende arbejde og for stor indtagelse af mættede fedtsyrer blevet fremhævet som farlige tendenser“, og „antallet af overvægtige mænd og undervægtige kvinder . . . er stigende“.

Vold mod præster

„Når middelklassens aggressive sognebørn mister besindelsen i skænderier om bryllupper og barnedåb, går det ud over præsterne, som bliver skældt ud og overfaldet,“ oplyser Londonavisen The Sunday Telegraph. En undersøgelse der omfattede 1300 præster i det sydøstlige England, viste følgende: I løbet af to år var over 70 procent af præsterne blevet overfuset, omkring 12 procent havde været udsat for voldelige overgreb, og 22 procent var blevet truet med vold. Jonathan Gabe, der er seniorlektor ved London-universitetets Royal Holloway College, og som har stået for undersøgelsen, siger at problemet skyldes „sognebørn der mildest talt bliver hidsige hvis de ikke får deres vilje“. Han nævner også at „en stigende tendens til at de holder på deres ret som forbrugere, foruden en dalende respekt for og tillid til offentlige myndighedspersoner“ kan være årsag til at sognebørn bliver uregerlige. Nogle steder prøver man at klare problemet ved at give præsterne undervisning i selvforsvar.