Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Elsket kæledyr eller aggressiv dræber?

Elsket kæledyr eller aggressiv dræber?

Elsket kæledyr eller aggressiv dræber?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I POLEN

EN KONDILØBER bliver angrebet af en aggressiv hund og forbløder. En pige bliver dræbt af sin rottweiler. For øjnene af sine forældre bliver en niårig dreng dødeligt kvæstet af en omstrejfende schæferhund. Disse tre tilfælde er kun nogle få af de tragedier racehunde har forårsaget i Polen.

For at forhindre sådanne tragedier er det visse steder nødvendigt med myndighedernes tilladelse for at kunne eje bestemte hunderacer. Barbara Zaleska, medlem af en polsk kennelklub, mener derimod at tilladelsen snarere skulle fokusere på ejeren i stedet for hunden, „for det er ejeren der bestemmer om en mastiff, rottweiler eller bullterrier bliver en aggressiv dræber eller fortsætter med at være ’menneskets ven’“.

I nogle tilfælde optrænes hundene med fuldt overlæg til dræberhunde. Trænerne benytter sig angiveligt af metoder som består i at hunden udsultes og bliver slået. Man giver den endda også „drabstræning“, hvilket betyder at hunden bliver trænet til at angribe dukker og flå dem fra hinanden. Derefter sætter man hunden til at angribe svagere hunde som den med sikkerhed kan dræbe. Når oplæringen er forbi, er hunden parat til at tage del i rigtige hundeslagsmål, til glæde for hasardspillere og blodtørstige fans.

Bibelen viser tydeligt hvordan Gud ser på dyremishandling. Den siger: „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl, men de ugudeliges barmhjertighed er grusom.“ (Ordsprogene 12:10) De der ønsker at behage Gud, udsætter ikke dyr for sadistisk mishandling. En sådan optræning af dyr til at slå ihjel — hvad enten det er til sportslige eller andre formål — vil heldigvis være hørt op i Guds nye verden. — Salme 37:9-11.