Sæt kulør på dit hjem

ET NYT lag maling kan gøre underværker. Når man sætter kulør på et gråt og trist værelse, kan det blive fuldstændig forandret. Kunne du tænke dig at friske et eller to værelser op derhjemme? Hvis du ikke har prøvet at male før, vil du hurtigt opdage at det er lettere end du tror!

Lad os arbejde sammen med Fernando, hans kone, Dilma, og deres otteårige datter, Vanessa, mens de giver en del af deres hjem en ny gang maling. Bagefter er vi måske så godt rustet at vi selv kan gå i gang med et maleprojekt. * Men inden vi tager arbejdstøjet på, vil vi først lære noget om valg af farver.

 Om at vælge farver

Det er vigtigt at være omhyggelig med sit valg af farver. Farver kan ikke blot forskønne ens hjem. De kan også påvirke humøret. Klare, lyse farver virker oplivende, mens matte, pastelfarver nok virker mere afslappende. En farve der ser mørk ud på en væg inde i en bygning, kan få et lysere skær udenfor. Fernando og Dilma har valgt en varm gul og en råhvid farve til deres hjem. Vi kommer senere til at se hvor de vil bruge dem.

Læg mærke til farvecirklen ovenfor. De farver der står direkte modsat hinanden i cirklen, kaldes komplementærfarver. De virker stærkere når de anbringes ved siden af hinanden. Hvis man ønsker en mere traditionel og mindre ’dristig’ farvesammensætning, skal man nok vælge forskellige nuancer af den samme farve. En sådan farvesammensætning kaldes monokromatisk.

Vores venner har nogle spørgsmål inden de går i gang med arbejdet. Fernando vil gerne vide hvilken slags maling de skal bruge, og Vanessa spørger hvordan man fremstiller maling. Måske er det en god idé at tage hen på en farve- og lakfabrik og se hvad vi kan lære dér.

Hvordan man fremstiller maling

Gerard, ejeren af fabrikken, vil gerne vise os rundt. Noget af det første vi ser, er en kæmpestor mikser som rører rundt i en klistret masse i en beholder der kan rumme 800 liter. „At lave maling er næsten som at lave en kage — man vejer alle ingredienser af og rører dem sammen,“ råber Gerard for at overdøve larmen.

„Hvad er opskriften på maling?“ spørger vi.

„Der er fire hovedingredienser,“ svarer Gerard. „Pigmenter, bindemidler, væsker og særlige additiver. Den type maling som I ser blive blandet her, består hovedsagelig af titandioxid. Dette hvide pigment graves op af jorden og anvendes i dag som erstatning for bly, der tidligere blev brugt i maling.“ Blandingen ligner bagemel.

Gerard fortsætter: „Sammenblandingen rives eller findeles til en finkornet masse og tilsættes en lille del af bindemidlet — i dette tilfælde akryl. Når fabrikanten mener at den er tilpas jævn, tilsætter han den resterende akryl. Derefter tilsætter man vand eller mineralsk terpentin og til sidst særlige additiver.“

Vi kunne godt tænke os at vide hvilken slags maling vi skal bruge indendørs. Vores rundviser forklarer: „Der er to grundtyper af maling til indendørs brug. Der er oliebaseret maling, hvor bindemidlet kan være olier som linolie eller olie fra genmodificerede sojabønner. I vandige malinger, derimod, indgår der vinyl eller akryl som bindemiddel. Når oliebaseret maling tørrer, får den en hård overflade, og det gør den velegnet til områder som udsættes for stor belastning, som for eksempel døre og paneler. Men oliebaseret maling kan med tiden blive gullig og have tendens til at sprække. Vinyl- eller akrylbaseret maling af en god kvalitet bevarer farverne godt og lugter ikke så kraftigt. En udendørs akrylbaseret maling holder også bedre i den australske sommervarme eller den canadiske vinterkulde.“

Bare vi nu kan huske hvad Gerard har fortalt os. Men han har lidt at tilføje, og fortæller at man inddeler maling efter dens glans. Der er fire grundlæggende glansbetegnelser: blank, halvblank, halvmat og mat. [I Danmark inddeler man fortrinsvis maling efter graden af dens glans. Hvis man ønsker en slidstærk overflade, skal man bruge en  høj glansgrad, for eksempel en maling med glansgrad 40. Til et badeværelse eller en entré vil en maling med for eksempel glansgrad 25 egne sig godt. Maling med glansgrad 5-15 vil man anvende i opholdsstuer, børneværelser og lignende, og til lofter er det mest praktisk at bruge en maling med glansgrad 5.] Vi siger tak til Gerard for den lærerige rundvisning og tager tilbage til huset for at tage fat på den vanskelige del af projektet — at gøre overfladerne klar til at blive malet.

Et grundigt forarbejde er vigtigt

Resultatet af et malerarbejde, både hvad angår udseende og holdbarhed, afhænger i høj grad af hvor grundigt forarbejdet har været. Tiden er derfor inde til at smøge ærmerne op og komme i gang med det hårde arbejde. Måske får vi nogle gode tips undervejs. Fernando har tænkt sig at male spisestuen og derefter stakittet foran huset. Lad os tage fat på det indvendige først.

Efter at vi har tømt stuen for møbler, lægger vi gamle lagner på gulvet. Det første vi må gøre, er at skrabe vinduesrammerne, listerne og loftet fri for den gamle maling der skaller af. Det hjælper vi Fernando med. Læg mærke til at han sørger for at gulvet er jævnt der hvor han stiller stigen. Han sørger desuden for ikke at stå på stigens øverste trin, hvor risikoen for at falde ned er langt større end ellers. Væggene er i forholdsvis god stand, men inden vi kan male dem, må de afvaskes med vand og sæbe.

Dernæst bruger vi en skraber til at fjerne løst materiale fra revner, som derefter må fyldes ud. Vi bruger en akrylfugemasse til revnerne omkring vinduer og langs fodpaneler. Den type fugemasse forbliver elastisk, og det er nødvendigt når træet og væggen giver sig i forhold til hinanden. Senere, mens Vanessa renser spartlerne, går resten af os i gang med energisk at slibe træværket og væggene med mellemfint sandpapir. Derved fjernes små ujævnheder, og overfladen gøres mere ru så de efterfølgende lag maling får en god vedhæftning.

Du spørger hvorfor vi har sådan nogle sjove masker på. Jo, det er for at sikre os mod at støv fra maling og gips trænger ned og irriterer halsen. Det kan godt være at vores beskyttelsesbriller ikke ser så smarte ud, men de beskytter øjnene mod nedfaldende materiale. Man må være ekstra  forsigtig når man fjerner blyholdig maling. (Se rammen „Bly-faren“ på denne side.)

Til sidst støver vi alle overfladerne af med en blød kost. Inden vi kan male, må det bare træ og pletterne på væggene grundes. Det vil give de sidste lag maling en bedre finish og sikre at malingen ikke synker ind i eventuelle pletter eller revner i træet opstået som følge af slibningen eller den tidligere maling. Først når det er gjort, kan man gå i gang med det egentlige malerarbejde.

Stakittet består af ubehandlet træ. Efter at have rengjort stakittet grundigt, skal alle søm dækkes med et lag metalprimer. Det vil hindre rust i at trænge igennem. Og da stakittet er udsat for al slags vejr, maler vi det tre gange med en akrylbaseret udendørsmaling.

Nå, det må være nok for i dag. Nu er vi færdige med vores forberedelser. I morgen kan vi gå i gang med at male for alvor.

Penslerne kommer frem

I dag skal vi høste gavn af det hårde, forberedende arbejde vi gjorde i går. Først og fremmest må vi sikre os at der er rørt godt rundt i malingen inden vi begynder at bruge den. Vi har allerede fortyndet akrylmalingen til væggene med lidt vand svarende til cirka 5 procent af malingens rumfang. Det får malingen til at flyde lettere fra penselen. Men vi må være omhyggelige med ikke at tilsætte for meget vand. Hvis man gør det, bliver malingen for tynd, så man kan se den gamle maling gennem de nye lag. Til væggenes og lofternes kanter vil vi bruge en bred pensel. Bagefter bruger vi en malerrulle til de store flader. Det gør arbejdet hurtigere. *

Det er en god idé at tørre den overskydende maling af penselen det samme sted på kanten af spanden hver gang. Så holdes den anden halvdel af spanden ren, og her kan vi lade penselen hvile så skaftet og vores hænder ikke bliver smurt ind i maling. Og så må vi huske at følge regelen: „Arbejd fra oven og nedefter.“ Det betyder at vi må male loftet færdigt inden vi begynder på væggene. Når det er sket, mangler vi kun at tørre stænk fra malingen af listerne med en fugtig klud og give dem et lag af den glansfulde, oliebaserede maling vi har valgt. Alle har gjort et flot stykke arbejde. Væggene med den dæmpede gule farve ser smukke ud, og det samme gør de råhvide lister.

Vi skal nu til stakittet foran huset. Vi har tænkt os at stryge den vandbaserede maling på stakittet med en bred pensel. Det skulle være tilstrækkeligt med tre lag. Inden man maler et nyt lag, skal det første være helt tørt. Men vi skulle kunne blive færdige inden det bliver mørkt. Lad os komme i gang.

Først gennemvæder vi penselens børster med vand og ryster det overskydende af. Det forbedrer penselens evne til at opsuge maling og forebygger at malingen tørrer ind i penselen. Vi tager godt med maling på penselen og bruger lange strøg. I stedet for at duppe malingen på koncentrerer vi os om at stryge den godt ind i træets årer.

Hvad siger I så? Nu er vi færdige med det tredje lag maling — lige netop som solen er ved at gå ned. Stakittet ser helt nyt ud. Vi kigger nærmere på vores ’værk’. De to dages arbejde har været alle anstrengelserne værd. Sikke en forandring! At sætte kulør på sit hjem kan gøre underværker.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 26]

Sådan løses de almindeligste problemer

■ MUG OG SKIMMEL: Rengør det område som skal males, med en blanding af én del klorholdigt blegemiddel og fire dele vand. Brug handsker og beskyttelsesbriller. Dæk med en god akrylmaling eftersom muggen lettere trænger igennem en oliebaseret maling. Og hvis det kan fås, kan man tilsætte et svampemiddel.

PLAMAGER AF VAND OG ANDRE VÆSKER: Reparér utætheder, eller fjern kilden til fugten. Rengør med sæbe og vand. Dæk med schellak, og giv derefter overfladen en mellemstrygning.

■ PORØSE VÆGGE: Støv grundigt af. Brug en vandig forankringsgrunder der trænger godt ind.

[Ramme på side 27]

Blyfaren

Australiens miljøstyrelse har sagt følgende i brochuren Advarsel om bly — når du skal male i dit hjem.

■ Selv forholdsvis lave koncentrationer af bly i blodet kan have en skadelig indvirkning på børns forstandsmæssige udvikling og adfærd.

■ Risikoen er særlig stor når børnene er under fem år, da de ikke har et færdigudviklet nervesystem. Børn optager op til 50 procent af det bly de får ind i kroppen, mens voksne kun optager 10 procent.

■ Hvis et barn spiser en flage blyholdig maling på størrelse med en tommelfingernegl, vil blykoncentrationen i barnets blod være betydeligt forhøjet i flere uger.

[Illustration på side 25]

En farvecirkel

[Illustration på side 25]

En farve- og lakfabrikants „køkken“

[Illustration på side 26]

Brug beskyttende sikkerhedsudstyr