Vi betragter verden

En sjælden orkidé reddes fra at uddø

I 50 år blev det eneste eksemplar af orkidéarten fruesko (Cypripedium calceolus), der vokser vildt i England, bevogtet døgnet rundt for at forhindre dens udryddelse. Den smukke rødbrune og gule orkidé var så højt skattet af victorianerne og de efterfølgende generationer at den i 1950’erne var blevet „plukket til døde“, og til sidst var der kun én plante tilbage. Planten voksede i North Yorkshire, og botanikere prøvede at få kimplanter fra den, men da den kun sjældent blomstrede, var naturlig bestøvning umulig. I begyndelsen af 1990’erne opfandt forskere fra Kew Gardens i London endelig en metode kaldet mikroformering. Denne metode gjorde det muligt for dem at dyrke nye planter fra frø som man fik ved at håndbestøve blomsterne. Disse planter blev flyttet til deres naturlige voksesteder, områder hvor der er kalksten, med det resultat at 200-300 orkidéer af arten fruesko nu vokser i den nordlige del af England. Der er ét sted hvor disse orkidéer kan ses af offentligheden, men resten holdes skjult for at beskytte dem, „mens forskerne arbejder på at gøre dem så hårdføre at de kan modstå skadedyr og svamp,“ rapporterer Londonavisen The Independent.

 Allergiske over for mennesker

„Mange dyr er allergiske over for mennesker,“ meddeler den tyske avis Leipziger Volkszeitung. Ifølge avisen har den tyske allergi- og astmaforening (DAAB) for nylig bekendtgjort at „menneskers selskab forårsager typiske allergisymptomer som udslæt på huden eller konstant nysen hos ét ud af tyve kæledyr“. Man mener at det i de fleste tilfælde skyldes hudskæl fra mennesker og ekskrementer fra husstøvmider, som lever af disse skæl. Når et kæledyr ustandselig kradser og slikker sig eller napper hår ud af pelsen selv om den ikke har lopper, kan det være et tegn på at dyret er allergisk over for mennesker. Hvis symptomerne mindskes efter at dyret har opholdt sig et andet sted eller borte fra ejeren, er det et yderligere bevis. Mad og pollen kan også give dyrene allergi. DAAB har for eksempel bemærket at flere og flere heste i de senere år har fået høfeber.

Hvad er en „rigtig mand“?

„Drenge tror stadig at en ’rigtig mand’ skal være god til sport, gå i mærketøj og undgå at opdyrke nære venskaber, hvorimod en der arbejder hårdt, er ’umandig’,“ oplyser Londonavisen The Independent. „Drenge respekterer klassekammerater som er dominerende, har kontrol over situationen, og som ustandselig bander. Teenagere der ikke lever op til dette image, risikerer at blive mobbet eller stemplet som bøsser.“ Birkbeck College i London har foretaget et rundspørge blandt drenge i alderen fra 11 til 14 år på 12 skoler i byen. Drengene „indrømmer at denne ’macho-opførsel’ gjorde at de ofte følte sig isolerede og var bange for at sige deres mening,“ skriver avisen. Professor Stephen Frosh, som står for undersøgelsen, siger: „Drenge skal overbevises om at ’en rigtig mand’ ikke er det samme som ’en hård nitte’ og en der undertrykker sine følelser.“

Røde Kors står skoleret

Kort efter angrebene den 11. september 2001 gik Røde Kors i Amerika i gang med at anmode om pengegaver og blod. Omkring 850 millioner dollars blev samlet ind, og 180.000 liter blod blev doneret. Indsamlingen tog ikke lang tid, men dét gjorde udbetalingen. „Det amerikanske Røde Kors var længe om at uddele de indsamlede midler til de familier der var berørt af angrebene,“ meddeler The Washington Times. „Pengene blev brugt til hjælpeforanstaltninger der ikke havde noget at gøre med den 11. september“, og en stor del af midlerne gik til „langsigtede behov som for eksempel nedfrysning af blod, psykologhjælp og til hjælp mod fremtidige angreb“. Da behovet for det donerede blod har været begrænset og dets holdbarhedsgrænse på 42 dage er overskredet, „er [blodet] ubrugeligt og må brændes,“ siger artiklen. Nyhedsmedierne har rapporteret at Røde Kors’ bestyrelse, der er blevet voldsomt kritiseret, har afsat sin præsident og i slutningen af januar 2002 bekendtgjort at 90 procent af de indsamlede midler vil blive delt ud til ofrene for katastrofen inden den 11. september 2002.

Dødelige naturkatastrofer

„I 2001 forårsagede naturkatastrofer mindst 25.000 dødsfald verden over, hvilket er mere end det dobbelte i forhold til året før,“ meddeler nyhedsbureauet Reuters. Ifølge Munich Re, verdens største genforsikringsselskab, var det totale økonomiske tab på 36 milliarder dollars — langt mere end tabet i forbindelse med angrebene på USA den 11. september. To tredjedele af de 700 større katastrofer var forårsaget af storme og oversvømmelser. Man giver de globale klimaforandringer skylden for de ekstreme vejrforhold. „Skovbrande i Australien, oversvømmelser i Brasilien og Tyrkiet, snekaos i Central- og Sydeuropa og en tyfon i Singapore, som meteorologerne betragtede som en umulighed, indikerer at der er en forbindelse mellem klimaforandringerne og det stigende antal vejrkatastrofer,“ siger forsikringsselskabet. Det gør opmærksom på at år 2001 var det næstvarmeste i de 160 år man har ført optegnelser. Jordskælv kostede flest menneskeliv — over 14.000 alene i januar på grund af et jordskælv i Indien. Alt i alt har man talt 80 større jordskælv i løbet af året.

Sikkerhedsseler på bagsædet redder liv

„Hvis passagerer på bagsædet af en bil ikke bruger sikkerhedssele og der sker en ulykke, er der en femdobbelt risiko for at passagererne på forsædet bliver dræbt, selv hvis de bruger sele,“ oplyser Londonavisen The Guardian. I en undersøgelse af mere end 100.000 bilulykker over en femårig periode i Japan er forskere fra et universitet i Tokyo kommet til det resultat at næsten 80 procent af de forulykkede passagerer som havde brugt sikkerhedssele, kunne have undgået at blive dræbt hvis passagererne på bagsædet havde brugt sikkerhedssele. I et sammenstød bliver disse passagerer kastet fremad med en sådan kraft at der er meget stor risiko for at passagererne på forsædet bliver alvorligt kvæstet, i nogle tilfælde med døden til følge. Selv om det siden 1991 har været lovbefalet i England at bruge sikkerhedssele på bagsædet, viser undersøgelser at cirka 40 procent af de voksne stadig undlader at gøre det.

Livsfarlig luftforurening i Asien

„Hvert år dør over 40.000 mennesker i Indien på grund af luftforurening,“ oplyser miljøtidsskriftet Down to Earth. Undersøgelser foretaget af Verdensbanken og the Stockholm Environment Institute viser at luftforureningen i Asien langt overgår luftforureningen i Europa og Amerika tilsammen, og at den er ansvarlig for tusinder af dødsfald i Seoul, Beijing, Bangkok, Jakarta og Manila. I Manila, for eksempel, dør der hvert år mere end 4000 mennesker på grund af sygdomme i luftvejene, og 90.000 lider af alvorlig kronisk bronkitis. Dødeligheden er endnu større i Beijing og Jakarta. Problemet skyldes „brugen af dårligt brændstof, ineffektive kraftværker, misligholdte biler og for stor færdselstæthed,“ siger tidsskriftet.

Slår mønt af overgangen til euroen

I forbindelse med overgangen til euroen har den katolske kirke i Italien „draget fordel af lirens forsvinden til at råde bod på de manglende almisser“ ved at „runde priserne op“, siger avisen Corriere della Sera. Bispedømmet i Rom har sendt et cirkulære til alle dets sogne med en meddelelse om at de skal „justere ’prislisten’. Bidraget til kirkens messer, som før kun var på 15.000 lire, stiger nu til 10 euro (19.363 lire). Bidraget til et bryllup, som før var på højst 450.000 lire, stiger nu til 270 euro (523.000 lire).“ Cirkulæret understreger imidlertid at „disse tal kun gælder for bryllupper der forrettes for folk ’uden for sognet’. For sognebørnene fastsættes beløbets størrelse efter skøn; det samme gælder for dåb og begravelse.“ Ikke desto mindre har sognepræsterne i Rom stadig det problem at kirkebøsserne ofte er tomme, måske som et resultat af „en vis påholdenhed blandt kirkens medlemmer samt et dalende antal kirkegængere,“ skriver avisen.