Fascinationen ved tal

FORESTIL dig hvordan verden ville være uden tal. Der ville ingen penge være, så al handel måtte foregå ved at man byttede sig frem. Og i sportsverdenen ville man hverken kunne føre regnskab med mål og point eller angive hvor mange spillere der skulle være på hvert hold.

Tal har stor praktisk værdi, men for nogle er de også omgivet af mystik. Det hænger sammen med at talværdier er abstrakte — man kan hverken se, røre eller føle dem. Denne omstændighed kan illustreres med et æble. Et æble kan have en bestemt farve, konsistens, størrelse, form, duft og smag. Ud fra disse kendetegn kan man afgøre om en bestemt genstand virkelig er et æble, eller om det er en citron, en bold eller noget andet. Sådan er det ikke med tal. En samling af syv genstande har måske ikke andet tilfælles med en anden samling af syv genstande end antallet. At forstå talværdier — for eksempel forskellen mellem seks og syv — er altså noget meget uhåndgribeligt. Og det er her talmystik kommer ind i billedet.

Fra Pythagoras til pseudovidenskab

Den praksis at tillægge tal en særlig betydning var almindeligt udbredt i oldtiden. Pythagoras, en græsk filosof og matematiker der levede i det sjette århundrede før vor tidsregning, hævdede at alting lader sig udtrykke i tal. Han og hans tilhængere konkluderede at hele universet er et udtryk for orden og balance. Kunne det så ikke tænkes at alt materielt er uløseligt forbundet med matematik?

Lige siden Pythagoras’ dage har man anvendt udlægninger af tal i forbindelse med spådomme og drømmetydning samt som en hjælp  for hukommelsen. Det var en praksis der blev brugt af grækere, muslimer og visse trossamfund inden for kristenheden. De jødiske kabbalister benyttede en talmagi som kaldes gematri. Ved hjælp af den søgte de at finde skjulte betydninger i De Hebraiske Skrifter idet de tillagde hvert af de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet en talværdi.

Noget lignende gør sig gældende inden for vor tids numerologi. En persons navn og fødselsdato er ofte udgangspunktet. Hvert bogstav i navnet tilskrives en talværdi, og ved at lægge disse tal sammen med tallene fra fødselsdatoen finder numerologen frem til vedkommendes nøgletal. Numerologens udlægning af disse tal hævdes at kunne give en fuldstændig beskrivelse af personens karakter, ubevidste ønsker og skæbne.

Men numerologiens popularitet skyldes måske først og fremmest dens tilsyneladende nøjagtige analyseresultater. „Mange har fået tro på numerologi efter at have set hvor præcist tallene har passet på de personer som er blevet analyseret ved hjælp af denne metode,“ skriver Edward Albertson i sin bog Prophecy for the Millions. Alligevel er numerologi blevet kaldt en pseudovidenskab. Hvorfor? Er der grund til at være skeptisk?

[Ramme/illustrationer på side 5]

Indeholder Bibelen skjulte budskaber?

Journalisten Michael Drosnin hævder i sin bog Bibelens kode at han via en computeranalyse af De Hebraiske Skrifter har fundet skjulte budskaber. Michael Drosnin siger at han ved hjælp af „en kode“ så at ordene „drabsmand som vil myrde“ forekom sammen med navnet Yitzhak Rabin — og dette budskab blev fundet et år før Yitzhak Rabin, der var Israels premierminister, blev dræbt.

Som forventet vakte bogen Bibelens kode en hel del røre. Matematikeren og fysikeren Dave Thomas påviste at en computeranalyse af en hvilken som helst tekst ville resultere i tilsyneladende kodede budskaber. Da han for eksempel analyserede Michael Drosnins egen tekst, fandt han ordene „kode“, „fjollet“ og „røverhistorie“. Dave Thomas siger: „Man kan finde skjulte budskaber hvor som helst, hvis blot man er villig til at ofre tid og energi på at undersøge alt hvad der ligger inden for sandsynlighedens område.“

Da en computer er i stand til at foretage et ubegrænset antal beregninger, vil den højst sandsynligt kunne finde frem til bogstavkombinationer der kan bruges som en slags forudsigelse. Men der ville være tale om tilfældigheder, og en sådan analyse ville ikke bevise at Bibelen indeholder skjulte budskaber. *

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Pythagoras hævdede at alting lader sig udtrykke i tal

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af National Library of Medicine