Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har tal indflydelse på vores liv?

Har tal indflydelse på vores liv?

Har tal indflydelse på vores liv?

INDEHOLDER tal skjulte budskaber? „Selvfølgelig!“ siger nogle, og som et eksempel nævner de terroristangrebene der fandt sted den 11. september 2001.

„Da jeg hørte nyheden, lagde jeg straks mærke til datoen: 11. 9. 2001,“ siger en numerolog. Tallet 11 betragtes generelt af numerologer som et „nøgletal“. Numerologi-tilhængere har udarbejdet en liste over forskellige forhold i tilknytning til terroristangrebet som peger på tallet 11. Her er et lille udpluk:

■ Tragedien skete den 11. dag i den 9. måned. . . . 1 + 1 + 9 = 11.

■ Den 11. september var årets 254. dag. . . . 2 + 5 + 4 = 11.

■ Flyet der ramte nordtårnet, var Flight 11.

■ Der var 92 passagerer om bord. . . . 9 + 2 = 11.

■ Flyet der ramte sydtårnet, havde 65 passagerer om bord. . . . 6 + 5 = 11.

■ Twin Towers lignede tallet 11.

■ Navnet „New York City“ består af 11 bogstaver.

Numerologi, eller talmystik — den opfattelse at enkelte tal, talkombinationer og summen af tal kan tillægges en særlig betydning — har været meget udbredt i Afrika, Asien og Nord- og Sydamerika. Hvad er det der er så fascinerende ved numerologi? Ifølge et websted kan afkodningen af bogstaver i navne — et fremtrædende aspekt ved numerologi — „give nøjagtige oplysninger om et menneskes personlighed, temperament og gode og dårlige egenskaber“. Denne kilde hævder at en analyse af ens „fødselsdato kan åbenbare hvordan ens liv, med alle dets glæder og sorger, vil forme sig“.

Er det rigtigt? Eller er der nogle skjulte farer i det metafysiske studium af tal?