Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Dystre perspektiver

Dystre perspektiver

Dystre perspektiver

FORESTIL dig dette scenarie: Terrorister spreder koppevirus i tre indkøbscentre i USA. Virusset smitter intetanende kunder. Efter godt en uge konstaterer læger sygdommen hos 20 personer. I de følgende dage bliver andre smittet. Der opstår panik og kaos. Sundhedssystemet er overbelastet. Grænserne lukkes. Økonomien bliver ustabil. Enogtyve dage efter at koppevirusset blev spredt af terroristerne, har sygdommen bredt sig til 25 amerikanske stater og 10 andre lande. Nu er 16.000 mennesker blevet smittet, og 1000 er døde. Læger skønner at antallet af inficerede i løbet af de næste tre uger vil stige til 300.000. En tredjedel af dem vil dø.

Det er ikke handlingen i en science fiction-film. Nej, det er en computerberegning af det sandsynlige forløb ved et biologisk angreb med kopper. Simuleringen blev foretaget i juni 2001 under ledelse af en række ansete forskergrupper.

Disse dystre udsigter fik for mange en ny og ildevarslende betydning efter ødelæggelserne den 11. september 2001. Angrebene på World Trade Center i New York og på Pentagon i Washington, D.C., gjorde på dramatisk vis klart at der findes hensynsløse og hadefulde personer der er besluttede på at slå så mange mennesker ihjel som muligt. Desuden viste angrebene at USA, og dermed også enhver anden nation, er sårbar over for den slags angreb. Vi lever i en verden hvor terrorister på et øjeblik kan gøre det af med tusinder af mennesker.

Umiddelbart efter angrebene den 11. september blev amerikanske politikere og ansatte i nyhedsmedierne udsat for breve med miltbrandsporer — bakteriesporer som er dødbringende. Folk var angste. Medierne øgede denne angst da de sammen med eksperter anstillede spekulationer om hvorvidt terrorister kunne finde på at gå til angreb med endnu farligere sygdomsfremkaldende mikroorganismer — for eksempel dem der forårsager pest eller kopper. Måske var visse „slyngelstater“ allerede i færd med at masseproducere sådanne stoffer i hemmelige laboratorier. Her er et udpluk af hvad der er blevet skrevet i den seneste tid:

„Verdenslægeforeningen (WMA) erkender at der er en tiltagende fare for at biologiske våben tages i brug for at forårsage ødelæggende epidemier der kunne brede sig internationalt. Alle lande er i farezonen. Hvis man spredte koppe-, pest- eller miltbrandorganismer, kunne det få katastrofale følger i form af sygdom og dødsfald, og situationen ville forværres af den panik sådanne udbrud ville skabe.“ — Den amerikanske lægeforening.

„Til forskel fra bomber og nervegasser er biologiske våben snigende og underfundige: Sygdommenes inkubationstid bevirker at katastrofen kan udvikle sig langsomt og umærkeligt. Det begynder med at nogle få bliver indlagt på hospitalet. Patienternes symptomer forvirrer måske lægerne, eller de minder om mere almindelige lidelser. Inden det går op for sundhedspersonalet hvad der foregår, er hele byer måske blevet smittet.“ — Scientific American.

„Hvis der i dag blev spredt koppevirus, ville størstedelen af verdensbefolkningen være forsvarsløs, og i betragtning af at virusset dræber 30 procent af sine ofre, er der risiko for at næsten to milliarder mennesker dør.“ — Foreign Affairs.

’Alle lande er i fare. Hele byer kan blive smittet. To milliarder mennesker vil måske dø.’ Det er foruroligende meddelelser. Men hvor sandsynligt er det egentlig at nogen indleder et sådant biologisk angreb af katastrofale dimensioner? Det er et spørgsmål eksperter funderer over. Den følgende artikel vil belyse hvilke faktorer der spiller ind.

[Illustration på side 4]

Militærpersonale som reagerer på et simuleret biologisk angreb

[Kildeangivelse]

DoD foto af Cpl. Branden P. O’Brien, U.S. Marine Corps