Hvor løber vandet hen?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

HJÆLP, tænkte jeg! Noget gråligt og ildelugtende vand steg op fra afløbet i mit badeværelse og truede med at oversvømme hele min lejlighed. Jeg skyndte mig at tilkalde blikkenslageren. Mens jeg fortvivlet ventede på at han skulle komme, blev mine sokker mere og mere våde, og jeg spekulerede på hvor alt det vand mon kom fra.

Samtidig med at blikkenslageren møjsommeligt fjernede tilstopningen i afløbet, forklarede han at „en almindelig byboer bruger mellem 200 og 400 liter vand i døgnet. Hver mand, hver kvinde og hvert barn har et gennemsnitligt vandforbrug på cirka 100.000 liter om året.“ Jeg spurgte: „Hvad bruger jeg alt det vand til? Jeg drikker i hvert fald ikke så meget.“ „Nej,“ svarede han, „men du tager hver dag et brusebad eller et karbad, og du skyller ud i toilettet. Måske har du også vaskemaskine eller opvaskemaskine. Den måde vi har indrettet os på i dag, er medvirkende til at vi bruger dobbelt så meget vand som vores bedsteforældre gjorde.“ Det fik mig til at spørge: ’Hvor løber alt det vand egentlig hen?’

Jeg fandt ud af at der er stor forskel på hvordan spildevand bliver behandlet, alt efter hvilket land, ja, endda efter hvilken by man bor i. I nogle lande er vandforureningen livstruende. (Se rammerne på side 27.) Lad os tage ud og få en rundvisning på et rensningsanlæg for spildevand der ligger i det område hvor jeg bor, og finde ud af hvad der sker med vandet. Der kan vi også få at vide hvorfor det er en god idé at tænke sig om inden man hælder noget i afløbet eller i toilettet, uanset hvor man bor.

På besøg i rensningsanlægget

Jeg er godt klar over at et rensningsanlæg ikke er det mest charmerende sted man kan tage hen. Men de fleste af os er afhængige af et sådant anlæg, for ellers ville den by vi bor i, og miljøet omkring den, drukne i sit eget affald — og vi kan alle gøre vores til at anlæggene fungerer optimalt. Vi skal besøge det centrale rensningsanlæg ved Malabar, lidt syd for Sydneys berømte havn. Hvordan kommer vandet fra mit badeværelse hen til anlægget?

Når jeg skyller ud i toilettet, lukker vand ud af vasken eller tager et bad, begynder vandet sin 50 kilometer lange rejse mod rensningsanlægget. Dér løber det sammen med de 480 millioner liter vand som daglig strømmer ind i anlægget — hvilket svarer til at man hvert minut fylder to 50 meter-svømmebassiner med vand.

Anlæggets informationschef, der hedder Ross, forklarer mig hvorfor rensningsanlægget hverken lugter eller skæmmer: „Størstedelen af anlægget er placeret under jorden. Det gør det muligt for os at indfange gasserne og lede dem til luftrensningsanlægget (en række store skorstene der har form som kegler), hvor de ubehagelige lugte fjernes. Den rensede luft bliver derefter lukket ud i atmosfæren. Selv om anlægget er omgivet af tusindvis af huse, modtager jeg kun cirka ti opkald om året fra nogle der klager over lugtgener.“ Der er dog ingen tvivl om  at vi nu er på vej til det sted hvor ’lugtgenerne’ kommer fra.

Hvordan renses spildevandet?

Vi begiver os længere ned i anlægget, og imens fortæller vores rundviser at „spildevand foruden kloakaffald, kemikalier og andre småpartikler består af 99,9 procent vand. Spildevandet fra husholdning og industri bliver indsamlet fra et område på 55.000 hektar og ført igennem et 20.000 kilometer langt rørsystem. To meter under havets overflade strømmer vandet ind i anlægget, hvor det løber igennem et større antal riste, som fjerner klude, sten, papir og plastic. Derefter føres det ind i nogle tanke som kaldes sandfang. Her bliver det organiske materiale holdt svævende i vandet ved hjælp af  luftbobler, mens det tungere, uorganiske materiale bundfælder sig. Dette affald bliver opsamlet og deponeret på en losseplads. Resten af spildevandet pumpes 15 meter op til bundfældningstankene.“

Disse tanke strækker sig over et område der er på størrelse med en fodboldbane. Når man står her, kan man levende forestille sig den telefonstorm der ville komme fra vrede naboer hvis luftrensningssystemet ikke var så effektivt. Mens vandet langsomt flyder gennem tankene, arbejder mikroorganismerne med at rense spildevandet, samtidig med at olie og fedt stiger op til overfladen, hvor det afskummes. De små partikler (slammet fra rensningsprocessen) bundfælder sig, bliver skrabet sammen af store mekaniske skovle og pumpet videre til yderligere behandling.

Det rensede spildevand bliver ledet ud i havet gennem en tre kilometer lang underjordisk rørledning. Ude på en havdybde af 60 til 80 meter bliver vandet ledet op til havbunden og blander sig med havvandet. Stærke kyststrømme spreder spildevandet, og saltvandets desinficerende virkning afslutter rensningsprocessen. Det resterende slam fra anlægget pumpes ind i nogle store tanke, kaldt rådnetanke, hvor mikroorganismer nedbryder det organiske materiale til metangas og mere stabilt slam.

Fra slam til jord

Det er en hel befrielse at komme op i den friske luft igen. Sammen med Ross kravler jeg nu op på en af de lufttætte biogastanke, og han fortæller: „Man bruger metangassen fra mikroorganismernes nedbrydningsproces til at drive nogle generatorer, og gassen udgør 60 procent af energiforsyningen til anlæggets drift. Efter at det stabiliserede slam er desinficeret, bliver det tilsat kalk, som omdanner slammet til en gødning der er rig på plantenæringsstoffer. Alene på rensningsanlægget ved Malabar fremstilles der årligt 40.000 tons af den slags gødning. For ti år siden brændte man det ubehandlede slam eller dumpede det i havet. I dag gør man bedre brug af denne ressource.“

Ross giver mig en brochure der oplyser: „Efter at skovene i [New South Wales] har fået tilsat slamgødning, er væksten øget med 20 til 35 procent.“ Der står også at man i forbindelse med ’dyrkning af hvede flere steder har beriget jorden med slamgødning, og at det har øget udbyttet med op til 70 procent’. Efter hvad der siges, kan jeg endda trygt bruge komposteret slam til at gøde mine blomster i haven med.

Ude af øje, ude af sind?

Sidst på turen minder vores rundviser mig om at man kan dræbe mikroorganismerne i rensningsanlægget — og dermed standse genanvendelsesprocessen — hvis man hælder maling, insektgifte, medicin eller olie ned i afløbet. Han understreger at ’olie og fedtstoffer langsomt kan tilstoppe rørene i kloaksystemet på samme måde som fedtstoffer tilstopper vores blodårer, og at éngangsbleer, klude og plastic som skylles ud i toilettet, ikke bare forsvinder. Nej, det blokerer rørene.’ Som jeg har måttet erfare, kan man måske nok skille sig af med affaldet så det er ude af øje, men når kloakvand står op gennem afløbet, bliver man hurtigt mindet om det igen. Næste gang du tager et bad, skyller ud i toilettet eller lukker vand ud af vasken, så tænk på hvor vandet løber hen.

[Ramme/illustration på side 25]

Fra spildevand til drikkevand

I Orange County, som er et regnfattigt område i Californien, nyder de mange millioner indbyggere gavn af en opfindsom løsning på spildevandsproblemet. I stedet for hver dag at lede millioner af liter spildevand direkte ud i havet genanvender man størstedelen af det som brugsvand. Det har man i mange år gjort ved hjælp af et rensningsanlæg. Rensningen af spildevandet foregår i tre trin, og i denne proces bliver vandet renset indtil det er lige så rent som almindeligt drikkevand. Derefter blandes det med vand fra en grundvandsboring og føres ned i grundvandsreservoiret, som på den måde suppleres og beskyttes mod at saltvand trænger ind og ødelægger det. Vand der hentes op fra denne forsyningskilde i undergrunden, dækker knap 75 procent af det totale vandforbrug i området.

[Ramme på side 27]

Fem måder at spare vand på

■ Udskift utætte pakninger. En vandhane der drypper, kan spilde 7000 liter på et år.

■ Se efter om toilettet løber. Et toilet der løber, kan spilde 16.000 liter på et år.

■ Montér en sparebruser. I en almindelig bruser er der en vandgennemstrømning på 18 liter i minuttet; i en sparebruser er gennemstrømningen 9 liter i minuttet. En familie på fire vil på den måde kunne spare næsten 80.000 liter vand om året.

■ Hvis du har et toilet med dobbeltskyl, kan du nøjes med at bruge lavskyl-knappen når det er tilstrækkeligt. En familie på fire som har et toilet med dobbeltskyl, vil kunne spare 36.000 liter vand om året.

■ Man kan montere en luftblander der giver en lav vandgennemstrømning på vandhanerne. De er forholdsvis billige og kan halvere vandmængden uden at begrænse effektiviteten.

[Ramme på side 27]

Spildevand — et globalt problem

„Mere end 1,2 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til rent drikkevand, og 2,9 milliarder har ikke adgang til tilstrækkelige sanitære faciliteter. Det har resulteret i at der årligt dør 5 millioner af sygdomme på grund af forurenet vand, og størstedelen af dem er børn.“ — The Second World Water Forum, som er blevet afholdt i Haag i Holland.

[Diagram/illustrationer på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rensningsanlægget ved Malabar (Forenklet oversigt)

1. Spildevand løber ind i anlægget

2. Riste

3. Sandfang

4. Til lossepladsen

5. Bundfældningstanke

6. Til havet

7. Rådnetanke

8. Generatorer

9. Tanke til opbevaring af gødningsslam

[Illustrationer]

I rådnetankene bliver slammet omdannet til gavnligt gødningsmateriale og metangas

Man forbrænder metan for at frembringe elektricitet