Udfordringen ved at være eneforsørger

„Jeg gennemlever mange forskellige følelser. Nogle gange tilbringer jeg natten ude på badeværelset, hvor jeg græder. Det er slet ikke nemt.“ — JANET, EN ALENEMOR TIL TRE.

DER er mange forskellige årsager til at nogle bliver eneforældre. Adskillige familier må klare sig med kun den ene af forældrene på grund af krig, naturkatastrofer eller sygdom.

I andre tilfælde er det fordi forældrene har valgt ikke at gifte sig. For eksempel er næsten halvdelen af alle børn i Sverige født uden for ægteskabet. Skilsmisse resulterer også i mange eneforsørgerfamilier. Undersøgelser viser at over 50 procent af børnene i USA på et eller andet tidspunkt i deres barndom kommer til at bo sammen med kun den ene af deres forældre.

Om at forstå udfordringerne

Mødre som lige er blevet enker, står i en særlig vanskelig situation. De har nu ansvaret for familien samtidig med at de stadig sørger over tabet af deres ægtefælle. Det kan tage måneder, ja, måske år, før de vænner sig til denne nye rolle, hvor de ikke alene skal klare det økonomiske, men også være til trøst for deres børn. Enlige mødre kan have svært ved at klare alle de ekstra opgaver de må tage sig af. Det kan betyde at børnene ikke får den opmærksomhed, trøst og vejledning de netop har så hårdt brug for.

Ugifte enlige mødre er ofte meget unge og uerfarne og har måske ikke haft mulighed for at gøre deres skolegang færdig. Uden tilstrækkelige jobkvalifikationer er der stor risiko for at de bliver fattige og får et dårligt betalt arbejde. Og hvis ikke familien, eksempelvis deres forældre, har mulighed for at hjælpe dem, er de unge mødre ofte nødt til at få børnene passet på anden vis. Nogle ugifte mødre kæmper med forskellige følelser, såsom skam og ensomhed. De kan også være bekymrede for om deres børn vil være en hindring for at finde en ægtefælle. Og efterhånden som børnene vokser op, plages de måske af mange ubesvarede spørgsmål om deres baggrund og har behov for at få kærlighed og opmærksomhed af den forælder de ikke bor sammen med.

Forældre der befinder sig i en skilsmissesituation, er ligeledes under et enormt pres. Nogle forældre føler stor vrede på grund af skilsmissen. Andre plages af lavt selvværd og føler sig vraget og har derfor ikke overskud til at dække deres børns følelsesmæssige behov. Mødre der for første gang er nødt til at gå ud på arbejdsmarkedet, kan have svært ved at klare de nye familieforpligtelser. De føler måske ikke at de har tid eller energi  til at dække de særlige behov hos deres børn — som ofte har svært ved at vænne sig til den drastiske forandring deres forældres skilsmisse har medført.

Særlige udfordringer som fraskilt

Aleneforældre må være opmærksomme på at deres børn har individuelle behov som hele tiden ændrer sig. For fraskilte aleneforældre kan det være en særlig udfordring at skulle finde lejligheder til at give deres børn åndelig oplæring.

For eksempel har nogle fraskilte forældre som er Jehovas Vidner, ikke forældremyndigheden over deres børn. De forsøger måske at få samværsret med børnene på et tidspunkt hvor der også er mulighed for at de kan overvære et kristent møde. På den måde kan barnet få regelmæssig kontakt med den kristne menighed, noget der er til stor gavn for skilsmissebørn.

Fraskilte forældre som ikke har mulighed for at få regelmæssigt samvær med deres børn, må forsikre børnene om deres kærlighed og omsorg på andre måder. Det er vigtigt at en mor eller far er opmærksom på børnenes skiftende følelsesmæssige behov. Det gælder især når barnet når pubertetsalderen og gerne vil være med i forskellige aktiviteter og have flere venner.

En forstående far eller mor vil også tage hensyn til barnets formåen og personlighed. (1 Mosebog 33:13) Det er godt hvis forældrene hver især har et nært og fortroligt forhold til barnet og sørger for at der er en god kommunikation. På den måde kan barnet og den voksne følge med i hinandens liv.

Må vise rimelighed

Efter en skilsmisse har børnene brug for regelmæssig kontakt med begge forældre. Hvis forældrene har forskellige trosopfattelser — den ene er måske et af Jehovas Vidner og den anden er det ikke — kan åbenhed og regelmæssig kommunikation være en hjælp til at undgå konflikter. „Vær kendt for at være rimelige,“ skrev apostelen Paulus. (Filipperne 4:5, Phillips) Børnene må lære at respektere begge forældres ret til at udøve deres tro.

Det sker at en far eller mor som ikke er et Jehovas vidne, forventer at børnene overværer gudstjenesten i den kirke han eller hun tilhører. Hvad kan den af forældrene der er et af Jehovas Vidner, gøre? Han eller hun kan også dele sin religiøse overbevisning med børnene. Med tiden kan børnene selv træffe afgørelse  om hvad de vil tro på, ligesom den unge Timoteus gjorde, der efter alt at dømme blev undervist i Bibelens principper af sin mor og mormor. (2 Timoteus 3:14, 15) Hvis børnene føler sig beklemt ved at overvære gudstjenesten, kan de måske tage den bibelske person Na’amans handlemåde i betragtning. Efter at Na’aman var blevet en sand tilbeder af Jehova, fortsatte han som kongens tjener med at udføre den embedspligt at gå med kongen ind i den falske gud Rimmons hus. Børnene kan måske ved hjælp af denne beretning føle sig forsikret om Jehovas kærlighed og forståelse selv om de må overvære religiøse ceremonier de ikke er vant til. — 2 Kongebog 5:17-19.

Omsorgsfulde aleneforældre vil bestræbe sig for at påvirke deres børn i positiv retning og at forstå deres følelser. (5 Mosebog 6:7) Forældre som fik deres børn uden at være gift, kan måske være forlegne over deres tidligere livsform. Ikke desto mindre må de huske at børnene har to biologiske forældre som de gerne vil kende. Børnene har brug for at mærke at de er ønskede og ikke bare er et resultat af et beklageligt uheld. Ved at tale respektfuldt om den tidligere ægtefælle eller samlever, og ved at give barnet svar som han eller hun kan forstå og har brug for, kan forældre forsikre børnene om deres kærlighed.

Forældrene bør huske at barnets første indtryk af kærlighed, myndighed og magt dannes af det forhold barnet har til sine forældre. Når en kristen far eller mor bruger sin myndighed på en kærlig måde, kan det hjælpe barnet til at få et kærligt forhold til Jehova og til at have respekt for menighedsordningen. — 1 Mosebog 18:19.

Nødvendigt at børnene samarbejder

Børn i eneforsørgerfamilier må også forstå at samarbejde er vigtigt for et godt familieliv. (Efeserne 6:1-3) Når børnene er lydige, er det et udtryk for at de elsker faderen eller moderen som de bor sammen med, og at de respekterer den ekstra indsats han eller hun gør  for at give dem gode og trygge kår. Da kommunikation kræver deltagelse fra begge parter, må børnene i en eneforsørgerfamilie være villige til at støtte deres forældres bestræbelser for at bevare en god kommunikation i familien. — Ordsprogene 1:8; 4:1-4.

Sådanne børn må ofte påtage sig ansvar på et tidligere tidspunkt i livet end børn der bor sammen med begge deres forældre. Med kærlig og tålmodig vejledning kan de få større selvtillid og en følelse af selvværd efterhånden som de udvikler færdigheder i en tidlig alder. Børn kan måske også blive bedt om at hjælpe med at holde hjemmet pænt og i orden.

Det betyder dog ikke at eneforældre skal gøre deres børn til små, selvstændige voksne som ikke har brug for ledelse. Det er meget uklogt at lade et barn være overladt til sig selv.

Nogle eneforældre begår den fejl at tro at de skal være en slags jævnaldrende kammerat med deres børn. Det er vigtigt at have et nært forhold til sine børn, men enlige forældre må huske at børnene har brug for en voksen, og ikke er følelsesmæssigt modne nok til at være deres fars eller mors fortrolige ven. Børn har brug for at den voksne påtager sig forældrerollen.

Aleneforældre og børn der samarbejder i kærlighed, er med til at skabe et lykkeligt familieliv. Efterhånden som flere og flere børn vokser op i eneforsørgerfamilier, bør alle være opmærksomme på de særlige udfordringer som aleneforældre og deres børn må kæmpe med, og være parate til at give dem kærlig støtte og opmuntring.

[Ramme/illustration på side 9]

Hvordan børnene er berørt

Én forælder har generelt mindre tid til det enkelte barn end to forældre har. Ganske vist bor nogle enlige forældre undertiden sammen med nogen. Men et papirløst samliv er almindeligvis mindre stabilt end et lovformeligt ægteskab, og børn i eneforsørgerfamilier vil ofte under deres opvækst komme til at bo sammen med flere forskellige voksne.

Ifølge nogle undersøgelser „er der større sandsynlighed for at børn fra eneforsørgerfamilier får et dårligere liv end det er tilfældet med børn der er vokset op med både en far og en mor“. Men en nærmere analyse af sådanne undersøgelser tyder på at det er pengemangel der er „den største årsag til forskellene blandt børn fra forskellige familieformer“. Det betyder selvfølgelig ikke at tilværelsen for børn i eneforsørgerfamilier på forhånd er dømt til at mislykkes. Med den rette vejledning og oplæring kan de klare sig godt trods dårlige forhold under opvæksten.