Vi betragter verden

Hold op med at tælle får!

Kronisk søvnløshed er et globalt problem der berører hver tiende, oplyser tidsskriftet New Scientist. Forskere skønner at søvnløshed alene i USA koster 35 milliarder dollars i sygedage og ulykker. Hvad kan folk med søvnproblemer gøre for at falde i søvn? Forskere ved universitetet i Oxford bad en gruppe der havde problemer med at sove, om at forestille sig noget behageligt og afslappende som et vandfald eller et feriemål de holdt særlig meget af. En anden gruppe blev bedt om at tælle får, mens en tredje gruppe selv måtte finde på noget. Den anden og tredje gruppe var lidt længere tid end sædvanligt om at falde i søvn, hvorimod den første gruppe gennemsnitligt faldt i søvn mere end 20 minutter hurtigere end de plejede. Allison Harvey, en af forskerne, siger at det ikke nytter noget at tælle får fordi det „simpelt hen er for kedeligt til at kunne holde bekymringerne på afstand“.

 Skove der udnytter vandet i skyerne

Fugtige tropiske regnskove der vokser i over 900 meters højde, udnytter muligvis „op til 40 procent mere af vandet i skyerne end det der registreres som nedbør,“ siger de australske forskere Paul Reddell og David McJannet. Ifølge Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation „fører vinden hele tiden lavthængende skyer, dis og tåge gennem skoven, som ved kontakt med træerne fortættes og danner vand der løber ned ad stammerne eller drypper på jorden fra grenene“. På den måde bidrager den fugtige luft med millioner af liter vand til de tropiske floder. Men „når regnskovene bliver ryddet, sker der en væsentlig indskrænkning af den mængde vand som når jordbunden“.

Forbruget er ujævnt fordelt

Tyve procent af verdens befolkning forbruger nu 86 procent af verdens goder og tjenesteydelser, oplyser publikationen The State of World Population 2001. Publikationen, som er udgivet af FN’s Befolkningsfond, advarer mod „en stor ’forbrugskløft’“ mellem folk der bor i de industrialiserede lande, og folk der bor i udviklingslandene. Her er et eksempel: „Et barn der i dag er født i et industriland, vil have et større forbrug og bidrage til mere forurening i sin levetid end 30-50 børn der bliver født i et udviklingsland. For tiden er den femtedel af verdensbefolkningen der lever i de industrialiserede lande, ansvarlig for over halvdelen af den kuldioxid der bliver ledet ud i atmosfæren, mens den fattigste femtedel kun er ansvarlig for 3 procent,“ oplyser FN’s rapport. Det kræver desuden fire gange så mange ressourcer i form af frugtbart land og havområder at opretholde den livsstil folk har i velstående lande, end hvad der er nødvendigt for at ernære folk i ulandene.

Snilde biller

For nylig har forskere opdaget hvor billerne af slægten Stenocara får deres drikkevand fra i Sydvestafrikas Namibørken. For at overleve i ørkenen, hvor der normalt ikke falder meget mere end 10 millimeter nedbør om året, opsamler billerne drikkevand fra den tætte tåge der blæser ind over landet fra Atlanterhavet. Hvordan bærer de sig ad? Ifølge tidsskriftet Natural History „er der masser af små buler på billernes rygparti“, der i et mikroskop „ligner et bjerglandskab“. ’Bjergtoppene’ opfanger vand, mens de voksglatte ’dale’ afviser det. „Med front mod vinden løfter billerne bagkroppen, og på bulerne samler der sig efterhånden fugt fra tågen. Når en dråbe er stor nok, ruller den ned mod insektets munddele,“ oplyser tidsskriftet.

Tidlige tegn på anoreksi

„Forældre kan få øje på de første stadier af anoreksi eller bulimi hos deres børn ved at iagttage deres spisevaner,“ skriver Londonavisen The Times. Englands forening mod spiseforstyrrelser (EDA) har udgivet en håndbog der hjælper forældre og andre der tager sig af børnene, til at konstatere spiseforstyrrelser inden de bliver for alvorlige. Tidlige advarselssignaler er blandt andet det tvangsritual at skære maden i bittesmå stykker eller at vente helt op til fem minutter mellem hver mundfuld. Nogle af dem der har spiseforstyrrelser, bruger kneb som at gå med meget løstsiddende tøj for at skjule levnet mad inde under tøjet. De vil måske helst have de fotografier stillet af vejen hvor man ser dem med normal vægt, og hvor de ser sunde ud. Håndbogen råder forældrene til ikke at ignorere disse tegn, men til at tale åbent med børnene om det de har bemærket.

Gift fra termometre

„Kviksølvet fra bare ét termometer er nok til at forurene en sø på godt 4 hektar, og knuste termometre bidrager årligt med cirka 17 tons kviksølv til strømmen af affald i USA,“ oplyser tidsskriftet National Geographic. Fisk optager kviksølv, og mennesker der spiser sådanne fisk, indtager på den måde tungmetallet, som kan forårsage hjerneskader. Der er allerede forbud mod kviksølvtermometre i talrige storbyer, som for eksempel Boston, hvor der findes forretninger som giver kunderne et digitaltermometer eller et andet mindre farligt alternativ i bytte for et kviksølvtermometer.

Kondi med måde

„Det er gavnligt at konditræne (dyrke jogging, cykling eller svømning) tre gange om ugen i en halv til en hel time ad gangen,“ skriver det franske nyhedsmagasin L’Express. Men hvis man skal undgå alvorlige helbredsproblemer, må man lade være med at gå til yderligheder. Overdriver man med sin træning, kan det medføre svækkede led, brusklæsioner, diskusprolaps, belastningsskader i form af benbrud, for højt blodtryk, fordøjelsesbesvær, tidligt knogletab eller endda hjerteanfald. „Hvert år fører fysisk anstrengelse til en brat død for 1500 sportsudøvere der ellers er i topform,“ oplyser nyhedsmagasinet. Dr. Stéphane Cascua, der er speciallæge i idrætsmedicin ved hospitalet Pitié-Salpêtrière i Paris, giver dette råd til de mange som kun dyrker sport i weekenden, og som tit ender med at blive kørt på sygehuset: Dyrk blot motion regelmæssigt, men brug kun 75 procent af hjertekarsystemets kapacitet.

Trøfler, træer og rottekænguruer

At nogle af Australiens mest imponerende eukalyptusskove stadig eksisterer, skyldes, efter hvad man nu har fundet ud af, de langsnudede rottekænguruer, nogle sjældne pungdyr, hedder det i Sydneys nyhedsmagasin The Bulletin. Disse rottekænguruer har deres levested under de knejsende træer i delstaten Victorias skove, i distriktet Gippsland. Mindst 90 procent af pungdyrenes kost består af de naturligt hjemmehørende trøffelsvampe, der gror under jorden. De svampesporer der frembringer trøflerne, lever i symbiose med de omkringstående træer; de danner hylstre omkring deres rødder og udbreder et tæt netværk af tynde tråde i jordbunden for at samle på vand og næringsstoffer. Til gengæld bliver svampene forsynet med de sukkerarter som træerne danner ved fotosyntesen. Hvor kommer rottekænguruerne ind i billedet? Når kænguruerne har ædt de stærktlugtende trøfler, spreder dyrene de ufordøjede svampesporer når de efterlader deres afføring rundt omkring på skovbunden. Det har både trøfler, træer og rottekænguruer fordel af.

Havdyr truet af støj

„Der er stigende frygt for at havet er blevet et forvirrende opholdssted for hvaler, delfiner og andre havpattedyr på grund af lydene fra sonar og skibsmotorer,“ oplyser Londonavisen The Independent. Forskere der har undersøgt årsagen til at seks hvaler og en delfin døde og siden strandede ud for Bahamas kyst, har opdaget at dødsårsagen var voldsomme hjerneblødninger, formodentlig forårsaget af sonarsignaler fra omkringliggende krigsskibe. Handelsskibe, offshorekonstruktioner, motorbåde og vandscootere er andre faktorer der er med til at gøre livet svært for havdyrene fordi de har en langt mere fintmærkende høresans end mennesker. „Når hvaler og delfiner dykker, presses noget af luften fra deres lunger ind i de hulrum de har i kroppen,“ forklarer artiklen. „Luftboblerne i disse hulrum kan øge lydbølgernes effekt helt op til 25 gange. Det fører til . . . svære vævsskader ved et langt lavere lydniveau og over et meget større havområde end man havde troet muligt.“ Havstøj bevirker også at „hvalernes og delfinernes kommunikationsradius formindskes, og det betyder at de må råbe højere,“ siger forskeren Doug Nowacek. „Det kunne afholde dem fra at mødes for at parre sig, og hvis ikke de kan høre mere, kan de heller ikke navigere.“