Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Aids i Afrika

Aids i Afrika

Aids i Afrika

„Vi har at gøre med en katastrofe af apokalyptiske dimensioner.“

DISSE ord af Stephen Lewis, repræsentant for FN’s hiv/aidsprogram, afspejler den bekymring mange har i forbindelse med aids-situationen i landene syd for Sahara.

Der er en række faktorer som medvirker til spredningen af hiv. Aids har så igen forværret andre problemer. De forhold vi ser i visse afrikanske lande og i andre dele af verden hvor aids vinder frem, er ofte forbundet med følgende.

Kønsmoral. Da seksuel kontakt er den primære årsag til overførsel af hiv, er mangelen på klare moralnormer tydeligvis med til at øge spredningen af sygdommen. Mange mener dog ikke at det nytter noget at opfordre ugifte til at være seksuelt afholdende. „Det er ikke nok at advare teenagere mod at dyrke sex,“ skriver Francois Dufour i den sydafrikanske avis The Star. „Hver dag bliver de bombarderet med erotiske idealbilleder af hvordan de bør se ud og opføre sig.“

Mange unges opførsel synes at bekræfte dette synspunkt. En undersøgelse i ét land viste for eksempel at omkring en tredjedel af de unge mellem 12 og 17 havde dyrket sex.

I Sydafrika er voldtægt blevet så omfattende et problem at man kalder det en national krise. I en artikel i Johannesburgavisen The Citizen siges det at voldtægt „er så udbredt at det udgør en større trussel mod landets kvinder, og i stigende grad også landets børn, end enhver anden sundhedsfare de er udsat for“. I samme artikel hedder det: „Antallet af voldtægtsofre blandt børn er i den senere tid fordoblet. . . . Det skyldes tilsyneladende myten om at man kan blive helbredt for hiv hvis man voldtager en jomfru.“

Seksuelt overførte sygdomme. Der er en høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme i området. Tidsskriftet South African Medical Journal oplyser: „Er man smittet med en seksuelt overført sygdom, øger det risikoen for hiv-1-infektion to til fem gange.“

Fattigdom. Mange lande i Afrika kæmper med fattigdom, noget der bidrager til spredningen af aids. Det der betragtes som grundlæggende fornødenheder i de industrialiserede lande, findes i de færreste udviklingslande. Flere steder i Afrika har man for eksempel ikke elektricitet og adgang til rent drikkevand. I landområderne er vejene dårlige, eller også mangler de helt. Mange af indbyggerne er underernærede, og der er kun få og mangelfulde behandlingssteder.

Aids har en negativ virkning på erhvervslivet. For eksempel kan mineselskaberne mærke virkningen i form af produktionstab efterhånden som flere og flere af deres ansatte får hiv. Hos nogle af mineselskaberne overvejer man at mekanisere visse processer for at kompensere for den manglende arbejdsstyrke. Det er blevet anslået at antallet af aids-tilfælde blandt de ansatte ved en platinmine steg til næsten det dobbelte i år 2000. Omkring 26 procent af arbejderne var smittet.

En tragisk følge af aids er de mange børn som bliver alene når deres forældre bukker under for sygdommen. Ud over at miste deres forældre og den nødvendige økonomiske tryghed må disse børn udholde den stigmatisering der er forbundet med aids. Slægtninge og myndigheder mangler ofte midler til at yde hjælp eller er måske ikke særlig villige til det. Mange forældreløse går ud af skolen før tiden. Nogle bliver prostituerede, hvilket bidrager til spredningen af sygdommen. I en række lande er der blevet iværksat både statslige og private hjælpeprogrammer for at forbedre de forældreløses vilkår.

Uvidenhed. En stor del af dem der er smittet med hiv, er ikke selv klar over det. Mange ønsker ikke at lade sig teste på grund af den vanære der er forbundet med aids. „Folk der er smittet med hiv, eller mistænkes for at være det, risikerer at blive nægtet hospitalsbehandling, bolig, arbejde, forsikring eller indrejse i et andet land foruden at deres venner og kolleger ofte slår hånden af dem,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra FN’s fælles program for bekæmpelse af hiv/aids (UNAIDS). Nogle er endog blevet myrdet efter at det kom frem at de var hiv-smittede.

Kultur. I mange afrikanske kulturer er det ikke velset at kvinder stiller spørgsmål om deres partners eventuelle affærer med andre kvinder, siger nej til seksuelt samkvem eller foreslår mere sikre sexvaner. Kulturelle opfattelser afspejler ofte uvidenhed og vægring mod at indrømme at man har aids. Nogle mener for eksempel at sygdommen skyldes trolddom, og derfor søger de hjælp hos medicinmænd.

Utilstrækkelige behandlingssteder. Hospitaler og klinikker som i forvejen var mangelfulde, er blevet overbelastet på grund af aids. To store hospitaler rapporterer at over halvdelen af de indlagte er hiv-positive. Den administrerende overlæge på et hospital i KwaZulu-Natal fortæller at hans afdelinger har en belægningsprocent på 140. Til tider må to patienter ligge i den samme seng, mens en tredje ligger på gulvet under sengen! — South African Medical Journal.

Situationen i Afrika er tragisk, men der er tegn på at den kan blive endnu værre. „Vi befinder os stadig på de tidlige stadier af epidemien,“ siger direktøren for UNAIDS, Peter Piot.

I nogle lande gøres der tydeligvis en indsats for at bekæmpe sygdommen. Og i juni 2001 holdt FN’s generalforsamling for første gang en særlig konference om hiv/aids. Kan mennesker løse aids-problemet? Hvornår vil aids-epidemiens hærgen blive standset?

[Ramme/illustration på side 5]

AIDS-MEDICINEN NEVIRAPIN OG SYDAFRIKAS DILEMMA

Hvad er nevirapin? Ifølge journalisten Nicole Itano er det ’et antiretroviralt lægemiddel som undersøgelser har vist kan halvere risikoen for at aids bliver overført fra mor til barn’. Et tysk medicinalfirma har tilbudt at levere produktet vederlagsfrit til Sydafrika i fem år. Men i august 2001 havde den sydafrikanske regering endnu ikke taget imod tilbuddet. Hvad er problemet?

I Sydafrika er der 4,7 millioner hiv-positive, og det er flere end i noget andet land. I februar 2002 oplyste tidsskriftet The Economist at den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki „betvivler den gængse opfattelse at hiv forårsager aids“ og „er negativt indstillet i forbindelse med omkostningerne, sikkerheden og virkningen af aids-medicin. Han har ikke forbudt medicinen, men sydafrikanske læger opfordres til ikke at bruge den.“ Hvorfor giver det grund til stor bekymring? Fordi der i Sydafrika årligt fødes tusinder af børn med hiv, og 25 procent af de gravide kvinder er smittebærere af virusset.

Denne strid mellem synspunkter førte til at sagen blev indbragt for retten for at tvinge myndighederne til at uddele nevirapin. Sydafrikas forfatningsdomstol nåede frem til en afgørelse i sagen i april 2002. Ifølge Ravi Nessman, der skriver for The Washington Post, fastslog dommen at „myndighederne skal gøre det muligt at blive behandlet med denne medicin på hospitaler og klinikker som har den fornødne kapacitet“. Den sydafrikanske regering havde indtil da gjort lægemidlet tilgængeligt 18 pilotsteder rundt om i landet, men den nye afgørelse giver nu alle landets hiv-positive, gravide kvinder håb om at få behandling.

[Ramme/illustration på side 6]

ET LISTIGT VIRUS SOM NARRER CELLEN

Træd et øjeblik ind i hiv-virussets mikroskopiske verden. En forsker siger: „Efter i mange, mange år at have betragtet viruspartikler gennem et elektronmikroskop er jeg stadig lige forbløffet over og betaget af den præcision og indviklede konstruktion der findes i noget så uendeligt småt.“

Et virus er mindre end en bakterie, som igen er meget mindre end en menneskecelle af gennemsnitsstørrelse. Ifølge en ekspert er hiv-virusset så lille at „230 millioner [hiv-partikler] kan være inden for punktummet efter denne sætning“. Et virus kan ikke formere sig medmindre det trænger ind i en værtscelle og overtager styringen af cellen.

Når hiv invaderer menneskelegemet, må det kæmpe mod de store kræfter som står til immunforsvarets disposition. a Et forsvarssystem bestående af hvide blodlegemer dannes i knoglemarven. Blandt de hvide blodlegemer findes to hovedtyper af lymfocytter, T-lymfocytter og B-lymfocytter. Der er også andre hvide blodlegemer som kaldes fagocytter, eller „ædeceller“.

De forskellige grupper af T-lymfocytter har forskellige funktioner. Den undergruppe der kaldes T-hjælperceller, spiller en væsentlig rolle i krigsstrategien. T-hjælperceller er med til at identificere indtrængende fjender og iværksætter produktionen af celler som angriber og ødelægger fjenden. Hiv går især til angreb på disse T-hjælperceller. De såkaldte T-dræberlymfocytter aktiveres til at ødelægge legemsceller som er blevet invaderet. B-lymfocytter danner antistoffer som rekrutteres i kampen mod infektioner.

En listig strategi

Hiv er et retrovirus. Hiv-virussets arvemateriale består af rna (ribonukleinsyre), ikke dna (deoxyribonukleinsyre). Hiv hører til en særlig undergruppe af retrovirus der kaldes lentivirus, som kan være latent i lang tid før der viser sig alvorlige symptomer.

Når først hiv-virusset er trængt ind i en værtscelle, kan det bruge cellens mekanisme til at fremme dets egne interesser. Det „omprogrammerer“ cellens dna til at lave mange kopier af hiv. Men for at det kan ske, må hiv-virusset bruge et andet „sprog“. Det skal omskrive sit rna til dna så det kan læses og forstås af værtscellen. Til det formål benytter hiv det virale enzym revers transkriptase. Med tiden dør cellen, men først efter at have produceret tusinder af nye hiv-partikler. Disse nydannede partikler inficerer andre celler.

Antallet af T-hjælperceller falder betydeligt, og det bevirker at andre kræfter kan overmande legemet uden frygt for at blive angrebet. Det er lykkedes hiv at lamme hele immunsystemet, og mange forskellige sygdomme og infektioner vil kunne få legemet til at bukke under. Den smittede person har nu aids i udbrud.

Dette er en forenklet fremstilling. Man må huske på at der stadig er meget forskerne ikke ved, både om immunsystemet og om hvordan hiv fungerer.

I næsten 20 år har førende forskere i hele verden brugt mange af deres mentale og fysiske ressourcer på dette lille virus, med enorme økonomiske omkostninger til følge. Det har ført til at man nu har stor viden om hiv. Kirurgen Sherwin B. Nuland skrev for nogle år siden: „Den mængde viden, som . . . er indsamlet vedrørende HIV, og de fremskridt, som er gjort for at mobilisere et forsvar, [er] intet mindre end forbløffende.“

Ikke desto mindre fortsætter den dødbringende aids-epidemi sin hærgen med alarmerende hast.

[Fodnote]

[Illustration]

Hiv-virusset inficerer immunsystemets lymfocytter og omprogrammerer dem til at danne mere hiv

[Kildeangivelse]

CDC, Atlanta, Ga.

[Illustration på side 7]

Tusinder af unge lever efter Bibelens normer