Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Jordskælv Jeg læste temaartiklerne „Jordskælv — Beretninger fra de overlevende“. (22. marts 2002) Et sted citerer I en kilde der siger at „hyppigheden af jordskælv med et richtertal på 7 og derover har været ’stort set uændret’ i det 20. århundrede“. Men det fremgår af The World Almanac for 1999 at der har været en dramatisk stigning i jordskælv i løbet af 1990’erne.

F.A., Italien

„Vågn op!“ svarer: Vi ønskede blot i vores artikel at pege på hvad nogle seismologer hævder om jordskælvenes generelle hyppighed i det 20. århundrede, uden at tage nogens parti i dette spørgsmål. Tanken i artiklen var at man godt kan have den opfattelse at antallet af jordskælv har været „stort set uændret“, og samtidig tro på at Jesu profeti i Mattæus, kapitel 24, får sin opfyldelse i vor tid. Jesus sagde blot at der ville indtræffe „store jordskælv“. — Lukas 21:11.

Spontan abort Da jeg (i udgaven for 22. marts 2002) så artiklen „Jeg mistede mit ufødte barn“, blev mine øjne fyldt med tårer fordi jeg kom til at tænke på det barn vi selv engang mistede. Med det samme takkede jeg Jehova i bøn fordi han havde sørget for disse tiltrængte oplysninger og for den trøst det gav mig. Hvor er det godt at ingen i Guds nye verden vil opleve dette.

J.S., USA

Jeg fik et dødfødt barn i den 30. uge af graviditeten. Det er det værste jeg nogen sinde har oplevet. Artiklen er en stor hjælp og trøst, for den berører et emne der ofte er tabubelagt, og den indeholder praktiske forslag.

K.W., Tyskland

Jeg mistede også mit ufødte barn — og reagerede som om intet var hændt. Men inderst inde kunne jeg ikke finde trøst, og jeg græd hver dag når jeg var alene. Smerten vil nok aldrig forsvinde så længe denne tingenes ordning består. Men artiklen var virkelig en hjælp.

I.M., Japan

I skrev meget rigtigt at en mor knytter sig til sit ufødte barn på et tidligt tidspunkt. Vi mistede vores ufødte barn for 19 år siden, men det kan stadig få mig til at græde. Man kan slet ikke forstille sig hvor stor en sorg det er.

C.C., England

Det har altid været svært for mig at tale med nogen som er i den situation. Da jeg hørte at en søster i vores menighed havde mistet sit ufødte barn, læste jeg igen artiklen og skrev et brev både til hende og til de forventningsfulde bedsteforældre og gav udtryk for min dybeste medfølelse.

D.R., Tyskland

Artiklen var et svar på min bøn. Tak fordi I er opmærksomme på at det er en meget sørgelig og traumatisk oplevelse at have en spontan abort. Da jeg læste artiklen, var det som om Jehova tog mig i sine arme og trøstede mig.

C.P., USA

Min mor mistede et barn mellem min lillesøster og mig. Det har uden tvivl været meget smerteligt. Straks efter at jeg havde læst rammen „Hvordan familie og venner kan hjælpe“, skrev jeg et brev til hende.

M.Y., Japan

Hvor mange kontinenter/verdensdele? På side 25 i udgaven for 8. februar 2002 skriver I at Australien er „det mindste af de fem kontinenter”. Er fem det rigtige tal?

L.U., Canada

„Vågn op!“ svarer: Nej, tallet er ikke rigtigt. Man siger normalt at der er syv verdensdele — Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Antarktis, Europa og Australien. Hvis man bruger ordet „kontinent“, kan man sige at der er seks kontinenter, idet man kan betragte Europa og Asien som ét kontinent (Eurasien).