Hvad siger Bibelen?

Ser Gud gennem fingre med vore svagheder?

’Jeg er ikke ond! Jeg har virkelig prøvet at bekæmpe mine dårlige vaner. Jeg er bare for svag!’

LYDER ovennævnte ord dig bekendt? Har du selv sagt noget lignende, eller har du hørt andre sige det? Mange mener at det er næsten umuligt at overvinde en indgroet moralsk svaghed. For nogle er det afhængighed af alkohol, tobak eller narkotika der er et problem. For andre er det begærlighed. For andre igen er det deres seksuelle begær. De lever et umoralsk liv idet de hævder at sex er noget de absolut ikke kan undvære.

Som det fremgår af Jesu ord i Mattæus 26:41, har Jesus fuld forståelse for vore menneskelige svagheder. a Ja, hele Bibelen igennem ses det klart at både Jehova Gud og Jesus Kristus har barmhjertighed med menneskene. (Salme 103:8, 9) Men kan vi af den grund forvente at Gud ser bort fra alle vore fejl og mangler?

Moses og David

Som eksempel kan vi se på beretningen om Moses. Der siges om ham at han var „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“, og han søgte at bevare denne gode egenskab. (4 Mosebog 12:3) Under ørkenvandringen var israelitterne ofte urimelige og viste manglende respekt for Gud og hans tjenere. Moses så imidlertid hen til Jehova og søgte hans ledelse. — 4 Mosebog 16:12-14, 28-30.

Men netop som den lange og trættende ørkenvandring var ved at være til ende, mistede han besindelsen i hele folkets påsyn og adlød ikke Guds befaling. Gud tilgav ham, men han så ikke gennem fingre med det der var sket. Han sagde til Moses og Aron: „Fordi I ikke troede på mig . . ., kommer I ikke til at føre denne menighed ind i det land som jeg vil give den.“ Moses ville ikke komme ind i det forjættede land! Efter i 40 år at have udholdt mange strabadser for at nå dette mål blev hans ønske ikke opfyldt på grund af en alvorlig menneskelig fejl. — 4 Mosebog 20:7-12.

 En anden som også havde en menneskelig svaghed, var kong David. Ved en lejlighed gav han efter for sit seksuelle begær og havde et forhold til en anden mands hustru. Derefter prøvede han at dække over det ved at få manden slået ihjel. (2 Samuel 11:2-27) Bagefter fortrød han hvad han havde gjort, og Gud tilgav ham. Men David havde ødelagt en familie, og Jehova fritog ham ikke for de katastrofale følger det fik. Den dreng der blev født som følge af det umoralske forhold, blev syg, og Jehova frelste ikke barnet trods Davids indtrængende bønner. Barnet døde, og senere fulgte en række andre tragedier i Davids hus. (2 Samuel 12:13-18; 18:33) David måtte betale en høj pris fordi han gav efter for en moralsk svaghed.

Disse eksempler viser at Gud holder os ansvarlige for vore handlinger. De som vil tjene ham, må kende deres svage sider, blive stærkere i åndelig henseende og søge at blive bedre kristne. I det første århundrede var der mange det lykkedes for.

Kampen for at blive synden kvit

Apostelen Paulus betragtes med rette som et forbillede for kristne. Men véd du at han kæmpede en stadig kamp for at overvinde sine svagheder? I Romerbrevet 7:18-25 beskriver han levende denne konflikt i sit indre. Han kalder den ligefrem en „krig“ mellem hans sind og hans lemmer. Paulus kæmpede uafbrudt, for han vidste at synden er genstridig. — 1 Korinther 9:26, 27.

Nogle i den kristne menighed i Korinth havde været hårdnakkede syndere. Der siges om dem at de havde været ’utugtige, ægteskabsbrydere, mænd som ligger hos mænd, tyve, havesyge, drankere’. Men der siges også at de blev „vasket rene“. (1 Korinther 6:9-11) Hvordan gik det til? De blev opbygget og styrket til at holde op med deres forkerte handlinger ved hjælp af nøjagtig kundskab, samvær med andre kristne og Guds ånd. Til sidst blev de erklæret retfærdige af Gud i Kristi navn. Ja, Gud tilgav dem, og de fik således en ren samvittighed. — Apostelgerninger 2:38; 3:19.

Paulus og de kristne i Korinth bagatelliserede ikke deres syndige tilbøjeligheder. Nej, de søgte at bekæmpe dem, og med Guds hjælp lykkedes det. De kunne fremhæves som gode eksempler i moralsk henseende, trods deres ufuldkomne tilbøjeligheder og den verden der omgav dem. Hvordan forholder det sig med os?

Gud forventer at vi bekæmper vore svagheder

Selv om vi kæmper for at overvinde en svaghed, betyder det ikke nødvendigvis at vi bliver den helt kvit. Vi kan ikke fjerne vores ufuldkommenhed, men vi behøver ikke at give efter for den. Den er årsag til svagheder der kan være meget hårdnakkede. Alligevel bør vi ikke give op. (Salme 119:11) Hvorfor ikke?

Fordi Gud ikke til stadighed vil anerkende ufuldkommenhed som en undskyldning for en dårlig adfærd og levevis. (Judas 4) Han ønsker at vi skal rense os og leve et moralsk rent liv. Bibelen siger: „Afsky det onde.“ (Romerne 12:9) Hvorfor holder Gud så strengt på dette?

Blandt andet fordi det er skadeligt at give efter for en svaghed. „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste,“ siges der i Galaterbrevet 6:7. De der lader sig beherske af trangen til for eksempel alkohol, tobak eller narkotika, eller som ligger under for begærlighed eller et seksuelt begær, må ofte høste de dårlige frugter af det i deres liv. Men der er en endnu vigtigere grund.

Synd krænker Gud og skiller os fra ham. (Esajas 59:2) De der øver synd, kan ikke opnå et godt forhold til ham, og hans opfordring til dem lyder derfor: „Vask jer; rens jer; . . . hold op med at handle ondt.“ — Esajas 1:16.

Vores Skaber er kærlig og barmhjertig. Han ønsker ikke at „nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Hvis vi altid giver efter for en svaghed, vil det hindre os i at få et godt forhold til Gud. Derfor: Når Gud ikke ser gennem fingre med vore svagheder, bør vi heller ikke selv gøre det.

[Fodnote]