Vi betragter verden

Det gør godt at gabe!

Et foster gaber blot 11 uger efter undfangelsen, oplyser det spanske ugemagasin Salud. Det lader også til at de fleste pattedyr og fugle og krybdyr gaber. Man ved endnu ikke helt nøjagtigt hvorfor vi gaber, men nogle forskere har lagt mærke til at vi ofte strækker os når vi gaber. De siger at disse bevægelser „øger blodtrykket og hjerterytmen og desuden virker afslappende på led og muskler“. Når vi undertrykker en gaben ved at presse kæberne sammen, går vi glip af de positive følgevirkninger. Forskerholdet anbefaler derfor at man så vidt omstændighederne tillader det, „strækker kæberne og ansigtsmusklerne helt ud“ når man gaber. Hvem ved? Måske vil det give dig fornyede kræfter at gabe af hjertens lyst.

 Tranebær forebygger infektion

„Tranebærsaft har gennem tiderne nydt stor anerkendelse som lægemiddel,“ oplyser Londonavisen The Times. „Det var almindelig kendt blandt indianere at man både kunne drikke saften og bruge den som lægemiddel, [og] amerikanske søfolk drak tranebærsaft for at forebygge skørbug.“ Tranebærsaft har et stort indhold af C-vitaminer og antioxidanter og virker derfor „samtidig bakteriedræbende, noget der gør den velegnet til at forebygge urinvejsinfektioner“. Men det skyldes ikke at saften indvirker på urinens surhedsgrad, som man tidligere troede. Ifølge avisen er forklaringen at saften indeholder stoffer som „hindrer at colibakterier [der er årsag til de fleste infektionssygdomme, deriblandt blærebetændelse] sætter sig fast på urinvejsvæggen. Bakterien bliver skyllet bort inden den kan føre til en infektion.“ Forskere har også opdaget at tranebærsaft kan lindre parodontose.

Nedkøling mindsker hjerneskader

„Hvis man sænker kropstemperaturen hos patienter med hjerteanfald nogle få grader, nedsættes risikoen betydeligt for at de efterfølgende får hjerneskader eller dør. Det viser to banebrydende undersøgelser,“ oplyser en artikel i den canadiske avis The Toronto Star. Af de to undersøgelser, som blev foretaget i henholdsvis Australien og fem europæiske lande, fremgår det at patienter der bliver let nedkølet, mister mindre af deres hjernefunktion og opfattelsesevne. Personer der havde fået et hjerteanfald og var dybt bevidstløse da de blev bragt til hospitalet, fik sænket deres kropstemperatur til 33 grader i 12 til 24 timer. Man brugte kold luft og isposer til nedkølingen. Ifølge kardiolog Beth Abramson kan denne billige behandlingsmetode der ikke kræver avanceret teknologi, mindske „hjernens iltbehov samtidig med at den standser den kemiske proces som dræber hjerneceller,“ siger avisen. „Denne nedkølingsteknik fungerer tilsyneladende så godt at læger i Canada, USA, Australien og Europa anbefaler at den bliver standardbehandling for alle der bliver bragt til hospitalet med hjertestop.“

Forbud mod børnesoldater

„En konvention der forbyder at børn bliver brugt som soldater, trådte i kraft i dag. Det er den vellykkede afslutning på ti års internationale bestræbelser for at bekæmpe en af årsagerne til de største menneskerettighedskrænkelser i verden,“ lyder en pressemeddelelse udsendt af FN den 12. februar 2002. Den valgfri protokol, som er blevet underskrevet af 96 lande, „fastslår at ingen person under 18 år må rekrutteres til de væbnede styrker under tvang, og den pålægger deltagerstaterne at hæve minimumsalderen for frivillig rekruttering til mindst 16 år“. Man anslår at „en halv million børn i øjeblikket tjener i nationale væbnede styrker eller i paramilitære og væbnede grupper i 85 lande; mere end 300.000 af disse børn deltager i kamphandlinger i over 35 lande“. Ifølge hjemmesiden UN News Service er mange af disse børn blevet bortført, og de „bliver slået eller dræbt hvis de forsøger at desertere. Piger er særlig udsatte, for de bliver ofte seksuelt misbrugt.“

Ældre og medicin

„Personer over 60 år tager i gennemsnit tre slags lægemidler — tre gange mere end yngre patienter,“ siger det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. „Men risikoen for interaktion [med andre lægemidler], og deraf følgende bivirkninger, øges hurtigt med antallet af de lægemidler der indtages.“ En anden mulig komplikation er at „familielæger . . . ikke tager hensyn til at ældre har en reduceret nyrefunktion“. Det kan bevirke at lægemidler ophobes i kroppen. „Den rigtige dosis til en 40-årig kan forgifte en 70-årig,“ oplyser nyhedsmagasinet. „Mange ældre forværrer yderligere situationen ved ikke at drikke tilstrækkeligt med væske.“ Alene dehydrering kan fremkalde bivirkninger der svarer til dem man kender fra smertestillende og beroligende midler samt blodtrykssænkende medikamenter, tilføjer artiklen. Symptomerne kan omfatte forvirring, svimmelhed og vildelse, og det er symptomer der ofte tilskrives en høj alder.

Ecstasy-dødsfald

Ni ud af ti som går til technofester, hvor man danser hele natten, bruger et amfetaminlignende stof kendt som ecstasy, oplyser den spanske avis El País. For nylig døde to unge af en overdosis ecstasy ved en technofest i Spanien. „Man blev hele tiden tilbudt stoffer,“ forklarer en ven til en af dem der døde. Det der får de unge til at tage stoffet, er gruppepres og den midlertidige følelse af samhørighed og selvværd som ecstasy fremkalder. Unge tager ofte ecstasy sammen med alkohol eller stoffer som hash og kokain, der alt sammen forstærker stoffets farlige bivirkninger. Foruden hukommelsestab og depression kan ecstasy forårsage ’åndedrætsproblemer, hjerneblødning og endog døden,’ advarer man i en landsdækkende antinarko-kampagne i Spanien.

Hvis der bandes på arbejdspladsen

Det er blevet almindeligt at bande på mange arbejdspladser, skriver Montrealavisen The Gazette. Nogle eksperter hævder at banden øger stressniveauet på arbejdspladsen. Karen Harlos, som er professor i organisationspsykologi ved McGill University, siger: „Hvis der indgår bandeord i en negativ kritik, kan det have en skadelig virkning på den ansattes produktivitet, selvfølelse eller helbred.“ Ifølge avisen „er det ofte chefen der angiver tonen“, og andre på arbejdspladsen vil følge hans eksempel. Hvis det generer dig at der bandes på din arbejdsplads, foreslår avisen at du først henvender dig til „den person som du mener er gået over stregen, og venligt beder ham eller hende om at holde op med at bande når du er i nærheden“.

Husligt arbejde er en god form for motion

Kan man sige at det at støvsuge, vaske, pudse vinduer og køre med barnevogn er sunde motionsformer? Det kan man ifølge en undersøgelse der for nylig er blevet foretaget ved University of Queensland i Australien. Syv mødre med børn under fem år fik påspændt en gasanalysator der måler iltoptaget, så forskerne kunne måle mødrenes iltforbrug under de daglige gøremål, forklarer en artikel i avisen The Canberra Times. Ifølge forskerne „viser resultaterne at visse huslige opgaver kræver en så energisk indsats at det ligefrem styrker helbredet“. Professor Wendy Brown har fundet ud af at „kvinders huslige arbejde i grove træk svarer til moderate motionsformer som det at gå rask til, at cykle eller at svømme,“ bemærker avisen. „Vi er kun lige begyndt at forske på dette felt,“ siger Wendy Brown. „Men det står klart at man ikke kan sige at kvinder er inaktive når de er på benene hele dagen.“

Risskaller øger cementens styrke

Forskere venter en revolution inden for byggeindustrien i form af konstruktioner som vil være mere bestandige, og som bedre vil kunne stå imod vejr- og miljømæssige påvirkninger, oplyser den brasilianske avis Jornal da USP. Det er blevet muligt på grund af en ny slags cement som forskere ved det tekniske universitet i São Paulo har udviklet. Forskerne blandede silikater udvundet fra slagger af brændte risskaller med almindelig cement for at fremstille et fintkornet produkt af høj kvalitet. Resultatet er en cement der er mindre porøs, bedre tåler forurening, vind og vejr, og som holder tre-fire gange længere end almindelig cement. Det er derfor muligt at mindske størrelsen på bærende piller med op til 30 procent, „men da de har omtrent samme styrke, vil det betyde større rum, lettere konstruktioner, kortere byggetid, lavere udgifter til byggematerialer og mindre arbejdskraft,“ siger avisen. På verdensplan fremkommer der årligt cirka 80 millioner tons risskaller som spildprodukt, hvoraf man kan udvinde 3,2 millioner tons silikater.