Vi betragter verden

Stigende brug af kraftudtryk

Mange amerikanere føler at de „kæmper en forgæves kamp for at bevare en høflig omgangstone,“ siges der i avisen The Toronto Star. Problemet kommer især til udtryk i „den øgede accept af bandeord“. Ifølge P.M. Forni, som er leder af Johns Hopkins University Civility Project, er dét at bande nu så udbredt at mange unge ikke synes at det er forkert, og at de fleste voksne tilsyneladende ikke lægger mærke til det eller også er ligeglade. Avisen oplyser at børn, ifølge professor Timothy Jay, „begynder at bande allerede fra etårsalderen når de er i stand til at tilegne sig ord som de hører fra deres forældre og i fjernsynet“. En undersøgelse viser at „bandeord udgør cirka 10 procent af de voksnes ordforråd når de er på arbejde, og 13 procent når de har fri“. Avisen omtaler en anden undersøgelse, som viser at „brugen af kraftudtryk i fjernsynsprogrammer [i USA] er steget over 500 procent fra 1989 til 1999“.

 Hvordan sovende mursejlere holder kursen

Mursejlere kan ikke alene sove mens de flyver, men også holde sig over deres territorium uden at blive båret væk af vinden. Ornitologerne Johan Bäckman og Thomas Alerstam fra universitetet i Lund i Sverige ville vide hvordan de bar sig ad, og til det formål brugte de radar så de kunne følge mursejlernes færden om natten. Ifølge det tyske videnskabelige tidsskrift Bild der Wissenschaft lagde forskerne mærke til at mursejlere følger et bestemt flyvemønster som hjælper dem til at holde kursen. Fuglene stiger til meget store højder — helt op til 3000 meter — hvorefter de flyver skråt mod vinden og skifter retning med minutters mellemrum. Dette regelmæssige mønster holder dem i bevægelse frem og tilbage over deres territorium. Men ved lave vindhastigheder blev det observeret at mursejlerne fløj i cirkelbevægelser mens de sov.

„En sygdom vi ikke behøver at have“

„Osteoporose er en sygdom vi ikke behøver at have,“ skriver den australske avis The Sun-Herald. „Den kan i det store og hele forebygges. Alligevel forudsiges det at hver tredje hospitalsseng i 2020 vil være optaget af kvinder med knoglebrud.“ En rapport udarbejdet af en osteoporoseforening i Australien viser at denne sygdom, som gør knoglerne porøse og skøre, „er mere udbredt end forhøjede kolesteroltal, allergier og forkølelser. Behandlingsomkostningerne er større end ved diabetes og astma. Og dødeligheden blandt kvinder i forbindelse med hoftebrud er større end den samlede forekomst af kræftsygdomme hos kvinder.“ Ifølge professor Philip Sambrook anslås det at halvdelen af kvinderne i Australien og en tredjedel af mændene på et eller andet tidspunkt i deres levetid vil pådrage sig knoglebrud på grund af osteoporose. „Den bedste måde at forebygge sygdommen på,“ skriver The Sun-Herald, „er at opbygge knoglemasse inden 30-årsalderen ved hjælp af motion og indtagelse af tilstrækkelige mængder calcium.“ Risikoen for at udvikle osteoporose kan nedsættes væsentligt ved at undgå rygning og et overdrevent forbrug af alkohol og koffein, ved regelmæssig fysisk aktivitet samt ved en calcium- og D-vitaminrig kost.

En „helgeninde“ som løser knuder op

„I de senere år har visse skytshelgener været på mode,“ skriver avisen Veja. Det gælder „Sankt Judas Taddæus, skytshelgen for mislykkede planer; Sankt Rita, de fortvivledes frelser; Sankt Hedwig, de gældstyngedes beskytter; og Sankt Expeditus, skytshelgen for presserende anliggender.“ Den seneste „helgeninde“ der har opnået popularitet blandt Brasiliens katolikker, er „Vor Frue Løserinden af Knuder“. Denne usædvanlige titel har hun fået efter et maleri der hænger i et kapel i Augsburg i Tyskland. Billedet skildrer jomfru Maria som løser nogle knuder op i et bånd. Med støtte fra mediepersonligheder har denne helgeninde fået tilhængere som søger hendes hjælp til at løse deres ægteskabelige, økonomiske og helbredsmæssige problemer, eller „knuder“. Det har samtidig ført til en livlig handel med medaljoner, rosenkranse, helgenbilleder og klistermærker til kofangere. „Denne ’Løserinden af Knuder’-dille er der ikke noget ondt i, men den holder ikke længe,“ forudsiger Darci Nicioli, som er administrator for Brasiliens største katolske helligdom.

Evangeliet i rummet

Alt imens forskere diskuterer muligheden af at der findes liv i rummet, er præster ved Vatikanets observatorium kommet til den konklusion at „Jordens beboere ikke er de eneste Guds skabninger i universet. Gud har også skabt rumvæsener,“ oplyser avisen BerlinerMorgenpost. Lederen af observatoriet, George Coyne, siger at „universet simpelt hen er alt for stort til at vi skulle være de eneste“. For at nå ud til disse rumvæsener med evangeliet har man fra mange klostre sendt Det Nye Testamente i kodeform ud i rummet. Avisen skriver at det næste Vatikanet gerne vil vide, „er om Jesus også har manifesteret sig på andre planeter“. Og, tilføjer Coyne, „om Jesus også har frelst beboerne“ på disse planeter.

Dommedagsuret stillet længere frem

Ledelsen bag tidsskriftet The Bulletin of the Atomic Scientists har stillet minutviseren på det berømte dommedagsur frem fra ni til syv minutter i midnat, rapporterer pariseravisen International Herald Tribune. Uret blev stillet frem på grund af „bekymringen over de langsomme nedrustningsbestræbelser, utrygheden ved de eksisterende atomvåbenarsenaler samt terrorismen“. Alt i alt er dommedagsuret, der er et symbol på hvor tæt verden er på udslettelse i en atomkrig, blevet stillet 17 gange siden det blev introduceret i 1947. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev uret stillet tilbage til 17 minutter i midnat, men i årenes løb er minutviseren blevet sat længere og længere frem mod midnat. Sidste gang uret blev stillet — fra 14 til 9 minutter i midnat — var i 1998. Siden da er kun 3000 kernevåben blevet demonteret, og atommagterne råder stadig over mere end 31.000.

Schweiz ønsker optagelse i FN

„Med et knebent flertal besluttede det neutrale Schweiz ved en folkeafstemning . . . at fravige årtiers isolationspolitik og blive medlem af FN,“ rapporterer The New York Times. For at blive det 190. medlemsland af FN skal Schweiz indgive en formel ansøgning til FN’s generalforsamling. Ved den sidste folkeafstemning i 1986 om FN-medlemskab blev forslaget forkastet med stort flertal „af frygt for at nationens neutralitet ville blive bragt i fare“. Hvad er årsagen til denne ændrede indstilling? The New York Times skriver: „Selv om landet er hjemsted for FN’s europæiske hovedsæde i Genève og er aktivt med i en række af dens underorganisationer, frygter regeringen at en vedvarende modvilje mod at blive medlem af FN vil svække Schweiz politisk og økonomisk og underminere landets rolle som mægler mellem stridende parter i fjerntliggende områder.“ Schweiz har måske også set et behov for at forbedre sit image efter at det for nylig er kommet frem at schweiziske banker havde tilbageholdt tilgodehavender på bankkonti der tilhørte holocaustofre, og at Schweiz havde afvist mange flygtninge fra Nazityskland da de prøvede at komme ind over grænsen.

Dødbringende steroider

Det anslås at „cirka 60 procent af bodybuilderne [i Polen] bruger steroider,“ skriver det polske tidsskrift Wprost. Teenagere på 17-18 år begynder at bruge dem ved begyndelsen af året „så de kan vise deres muskler frem ved de udendørs svømmebassiner i juni“. Selv om steroiderne „kan købes i næsten ethvert træningscenter“, er de sundhedsfarlige. „Steroider skader ikke alene leveren, men også musklerne,“ siger professor Janusz Nauman ved det medicinske fakultet i Warszawa. Af andre bivirkninger kan nævnes hud- og hårproblemer, hyperaktivitet, aggressiv adfærd og alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser. Nogle af bivirkningerne viser sig først efter nogle år. „Bivirkningerne hos idrætsfolk fra [det tidligere] Østtyskland, hvor der var et enormt forbrug af steroidpræparater i begyndelsen af 1950’erne, viste sig først i 70’erne og 80’erne,“ siger Janusz Nauman. Tidsskriftet Wprost tilføjer at brugen af steroider „øger muligheden for at man begynder at tage heroin og andre stoffer“.