Hendes løsning på støjforurening

„Jeg arbejder på en legetøjsfabrik, og meget af arbejdet er ren rutine. Hvis de ansatte derfor har lyst til det, kan de lytte til musik. En af mine kolleger lytter altid til underlødig musik. To andre i afdelingen kan også godt lide den slags musik. For mig var det dog noget af en prøvelse at skulle lytte til det otte timer om dagen.

Jeg overvejede fordelene ved at beholde jobbet. En af dem er at min tilsynsførende altid giver mig lov til at tage fri til områdestævnerne og de særlige møder for Jehovas Vidner i heltidstjenesten. En anden fordel er at jeg ikke bruger meget tid på at komme på arbejde, og at min arbejdsplan giver mig tid til forkyndelsen.

Jeg prøvede at snakke med mine kolleger og spurgte dem høfligt om ikke de enten kunne høre noget andet musik eller skrue ned for den. Det førte til at de klagede til den tilsynsførende, som kaldte mig ind på sit kontor. Hun sagde: ’Sharon, du kan ikke forme firmaet efter din tro. De der arbejder her, må spille den musik de har lyst til.’

Så spurgte jeg om jeg måtte tage min båndoptager og et par hovedtelefoner med. Det måtte jeg gerne. Jeg begyndte at lytte til bånd med oplæsning af Vagttårnet. Nu behøver jeg ikke at lytte til de andres nedbrydende musik mere. Båndoptagelserne har også hjulpet mig til at være åndeligt stærk.“ — Fortalt af Sharon Quan.