Unge spørger:

Hvordan tackler jeg gruppepres?

„Man møder gruppepres alle vegne.“ — Jesse, 16 år.

„Noget af det sværeste jeg var ude for som dreng, var gruppepres fra mine skolekammerater.“ — Johnathan, 21 år.

GRUPPEPRES er noget man før eller siden vil komme ud for. Men du kan være helt sikker på at du kan modstå det. Ja, måske kan du endda vende det til noget positivt. Hvordan?

I en tidligere artikel i denne serie omtalte vi noget du nødvendigvis først må gøre, nemlig erkende at gruppepres har stor indflydelse, og at du er sårbar over for det. * Hvilke andre positive skridt kan du tage? Guds ord indeholder de nyttige råd du har brug for. Ordsprogene 24:5 siger: „En mand der har kundskab, styrker sin magt.“ Hvilken kundskab kan ’styrke din magt’ når du kommer ud for gruppepres? Lad os inden vi besvarer det spørgsmål, se på noget der kunne få dig til at give efter for gruppepres.

Manglende selvtillid er et problem

For unge der er Jehovas Vidner, er gruppepres somme tider en særlig udfordring fordi deres kristne livsform kræver at de taler med andre om deres tro. (Mattæus 28:19, 20) Synes du at det nogle gange kan være svært at fortælle andre unge om din tro? Så er du ikke den eneste. Melanie på 18 år siger: „Det var sværere end jeg troede, at fortælle andre unge at jeg var et af Jehovas Vidner.“ Hun tilføjer: „Så snart jeg havde taget mod nok til mig til at fortælle det, blev jeg igen nervøs.“ Det der tilsyneladende holdt hende tilbage, var negativt gruppepres.

Bibelen beroliger os med at selv mænd og kvinder med en meget stærk tro nogle gange holdt sig tilbage fra at tale om Gud. Der var for eksempel den unge Jeremias. Han vidste at han ville blive latterliggjort og forfulgt hvis han gjorde som Gud  sagde, og talte frimodigt. Desuden manglede Jeremias selvtillid. Hvorfor? Han sagde til Gud: „Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ Var Jehova enig med ham i at hans unge alder gjorde ham uegnet til at tale? Nej. Jehova sagde til profeten: „Sig ikke: ’Jeg er kun en dreng.’“ Han gav den tøvende unge mand en betydningsfuld opgave. — Jeremias 1:6, 7.

Hvis man ikke har særlig meget selvtillid, er det utrolig svært at modstå gruppepres. Det er der flere undersøgelser der peger på. For eksempel udførte en videnskabsmand ved navn Muzafer Sherif i 1937 et berømt eksperiment. Han anbragte nogle forsøgspersoner i et mørkt rum, viste dem en lysplet og spurgte dem hvor langt den bevægede sig.

Faktisk havde lyset slet ikke bevæget sig; det var bare et synsbedrag. Når personerne blev testet alene, havde de hver især deres egen opfattelse af hvordan lyset tilsyneladende bevægede sig. Nu skulle eksperimentet så gentages hvor de var samlet i en gruppe og skulle sige hvad de mente. Hvad skete der? De påvirkede hinanden fordi de manglede tillid til deres egen opfattelsesevne. Efterhånden som forsøgene blev gentaget, kom svarene mere og mere til at ligne hinanden. Til sidst opstod der en „gruppenorm“. Selv da personerne endnu en gang blev testet hver for sig, var deres svar stadig påvirket af gruppens samlede vurdering.

Dette eksperiment illustrerer en vigtig pointe: Usikkerhed eller manglende selvtillid gør folk mere modtagelige for gruppepres. Tankevækkende, ikke? Faktisk kan gruppepres påvirke folk i meget vigtige spørgsmål, for eksempel i deres syn på sex før ægteskabet og stofmisbrug — gruppepres kan endda have indflydelse på de mål de sætter sig i livet. Hvis vi lader „gruppenormen“ blive vores norm med hensyn til sådanne spørgsmål, kunne det få meget negative konsekvenser for vores fremtid. (2 Mosebog 23:2) Man behøver dog ikke at ligge under for gruppepres.

Hvordan mon du ville have klaret en sådan test hvis du med sikkerhed vidste at lyspletten ikke bevægede sig? Du ville sikkert ikke være blevet påvirket af de andre i gruppen. Det viser at vi har brug for at stole på os selv når vi véd at noget er rigtigt. Men det er ikke nok.

Gør Jehova til din tillid

Du hører måske mange sige at man skal opbygge selvtillid. Men hvordan man får selvtillid — og hvor meget man har brug for — er der delte meninger om. Bibelen indeholder denne afbalancerede vejledning: „Jeg [siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt  sind.“ (Romerne 12:3) En anden oversættelse af verset lyder: „Jeg siger til enhver af jer at han ikke må regne sig selv for mere værd end han virkelig er, men at han skal bedømme sig selv nøgternt.“ — Charles B. Williams.

At „bedømme sig selv nøgternt“ efter hvad man „virkelig er“, hindrer en i at blive stolt, skråsikker eller indbildsk. Men samtidig indebærer dét at man har et afbalanceret syn på sig selv, at man har et vist mål af tillid til sin egen evne til at tænke, ræsonnere og træffe fornuftige beslutninger. Skaberen har udstyret os med fornuft, og det er ikke en ubetydelig gave. (Romerne 12:1) At have dét i tanke kan hjælpe dig til at modstå fristelsen til at lade andre tage beslutninger for dig. Men der findes en som du roligt kan have tillid til. Han kan hjælpe og beskytte dig.

Kong David blev inspireret til at skrive: „Du er mit håb, suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.“ (Salme 71:5) Ja, David havde, fra han var ung, haft absolut tillid til sin himmelske Fader. David var „kun en dreng“ — måske teenager — da filisterkæmpen Goliat udfordrede israelitterne til at stille en soldat der skulle kæmpe alene imod ham. Soldaterne var hunderædde. (1 Samuel 17:11, 33) Måske var der opstået negativt gruppepres iblandt dem. Uden tvivl talte de meget pessimistisk om Goliats størrelse og overlegne styrke og mod og hævdede at enhver der tog udfordringen op, måtte være skør. David viste sig at være immun over for et sådant pres. Hvorfor?

Læg mærke til hvad David sagde til Goliat: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet.“ (1 Samuel 17:45) David var ikke blind for Goliats størrelse, styrke og våben. Men han var ikke et øjeblik i tvivl om at Jehovas styrke langt overgik Goliats. Hvis Jehova var på Davids side, hvorfor skulle David så frygte Goliat? Den tillid han havde til Gud, fyldte ham med en følelse af sikkerhed. Lige meget hvor stort gruppepresset var, kunne det ikke få ham til at vakle.

Har du lige så stor tillid til Jehova? Han har ikke forandret sig siden Davids tid. (Malakias 3:6; Jakob 1:17) Jo mere du lærer om Jehova, jo mere sikker vil du være på at alt hvad han siger i sit ord, er sandt. (Johannes 17:17) Dér vil du finde uforanderlige og pålidelige normer som kan vise dig vej i livet og hjælpe dig til at modstå gruppepres. Men ud over at gøre Jehova til din tillid er der noget andet du kan gøre.

Søg råd hos de rigtige

Guds ord understreger behovet for at søge vejledning det rigtige sted. „Forstandig er den der skaffer sig kyndig vejledning,“ siger Ordsprogene 1:5. Du kan få nogle gode råd af dine forældre, for de vil dig det bedste. Det erfarede Indira. Hun fortæller: „At jeg har gjort sandheden til min egen, kan jeg takke mine forældre for. De ræsonnerede altid med mig ud fra Bibelen og gjorde Jehova virkelig for mig.“ Mange unge har erfaret det samme.

Hvis du hører til en menighed af Jehovas Vidner, kan du få alle tiders hjælp af de udnævnte tilsynsmænd og andre modne kristne. Nadia på 20 år siger: „Jeg så virkelig op til de ældste i menigheden. Jeg husker særligt et indlæg som den præsiderende tilsynsmand holdt. Det var skræddersyet til os unge. Efter mødet var min veninde og jeg vildt begejstrede, for han havde ramt lige det der var vores problem.“

Et andet effektivt våben mod negativt gruppepres er positivt gruppepres. Hvis du vælger dine venner med visdom, kan de hjælpe dig til at holde fast ved de rette mål og normer. Hvordan vælger man rigtigt? Her er et godt råd: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Nadia var omhyggelig med sit valg af venner i skolen. Hun valgte at holde sig til sine trosfæller, for de havde de samme moralnormer som hende. Hun fortæller: „Vi holdt sammen når drengene i skolen gerne ville ’snakke’ med os.“ Gode venner kan hjælpe med at få det bedste frem i os. Det er en udfordring at finde gode venner, men det er det hele værd!

Hvis du gør Jehova til din tillid, søger gode råd de rigtige steder og vælger dine venner med visdom, vil du helt sikkert kunne tackle gruppepres. Faktisk kan du selv være med til at udøve et positivt gruppepres på dine venner og hjælpe dem til at blive på livets vej sammen med dig.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 26]

Søg venner der har den samme kærlighed til Gud og hans normer som du har

[Illustrationer på side 26]

„Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33

„Den der vandrer med de vise bliver vís.“ — Ordsprogene 13:20