Et hegn som påvirker vejret

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

ENGANG var delstaten Western Australia adskilt fra nord til syd af et hegn hvis officielle navn var No. 1 Rabbit Proof Fence. Hegnet, der stod færdigt i 1907, var opført i træ og ståltråd og var med sine 1830 kilometer det længste af sin slags i verden.

Som det engelske navn antyder, var hegnet oprindelig bygget som et bolværk mod vildkaniner, der i slutningen af det 19. århundrede hærgede landet og i stort tal bevægede sig vestpå tværs over Australien. I dag står det meste af denne knap hundrede år gamle barriere der endnu. I de senere år har forskere imidlertid interesseret sig for hegnet af en helt anden årsag. Det ser ud til at denne menneskeskabte barriere på en eller anden måde har indflydelse på det lokale vejrsystem.

Før vi går i gang med at undersøge hvordan et hegn som kun er lidt over en meter højt, kan have denne effekt, må vi kende lidt til historien bag denne bemærkelsesværdige konstruktion.

En forgæves kamp

I årene fra 1901 til 1907 byggede omkring 400 arbejdere det første Rabbit Proof Fence for at standse kaninernes invasion. „Omkring 8000 tons materiale blev fragtet med skib og derefter med tog til diverse depoter inden de ved hjælp af heste, kameler og æsler blev transporteret videre til de afsidesliggende områder hvor hegnet skulle sættes op,“ oplyser Western Australias landbrugsministerium.

Ved opsætningen ryddede arbejderne en tre meter bred stribe gennem vegetationen på begge sider af hegnet. Nogle af de fældede træer blev brugt til hegnspæle, og de steder hvor der ikke var træer, brugte man importerede pæle af metal. Da hele hegnet var færdigt, var der ikke blot en barriere for kaniner, men også en ujævn vej gennem kontinentet.

Ved at lede de fremrykkende kaniner ind i lukkede indhegninger, hvor de døde, fungerede hegnet som et gigantisk net. Visse steder lykkedes det imidlertid nogle af kaninerne at komme over hegnet. Hvordan det? Simpelt hen ved at bruge bunken af døde kaniner der lå ved hegnet, som springbræt. På den måde lykkedes det en hel del kaniner at springe over. Senere rejste man endnu to hegn, der var forbundet med det første. Den samlede længde på hegnene var nu 3256 kilometer.

Et vidnesbyrd om menneskelig udholdenhed

En lille håndfuld ridende opsynsmænd havde tilsyn med den vidtstrakte afspærring. En af disse var F.H. Broomhall, der i sin bog The Longest Fence in the World fortæller: „En opsynsmands opgave . . . var at holde hegnet og det parallelle spor i god stand . . . , at fjerne buskads og træer på begge sider af hegnet inden for det område der skulle være ryddet, [og] at vedligeholde leddene, som stod med 32 kilometers mellemrum, samt at tømme [kanin]fælderne.“

Den ridende opsynsmands arbejde må have været noget af det mest ensomme i verden. Med sine kameler som eneste selskab skulle hver opsynsmand tage sig af kilometervis af hegn der strakte sig lige så langt øjet rakte. Nogle af dem havde ikke engang selskab af kameler, men måtte kæmpe sig frem ad den ujævne vej ved at træde hårdt i pedalerne. I dag er inspektionen af det hegn der er tilbage, mere behagelig, for den foregår i en firhjulstrækker.

Ikke en total fiasko

Selv om hegnet måske var en fiasko i forbindelse med at stoppe kaninplagen, viste det sig at være en effektiv barriere imod et andet ’problembarn’ — den australske emu. I 1976 drog mere end 100.000 af disse gigantiske ikkeflyvende fugle mod den opdyrkede jord vest for hegnet. Imidlertid satte hegnet en stopper for yderligere fremrykken. Halvfems tusind emuer måtte skydes, men det lykkedes at redde en stor del af årets høst.

Siden denne krise er 1170 kilometer af hegnet blevet forstærket eller omplaceret for at beskytte Western Australias sårbare landbrugsjord mod invasion  af emuer og omstrejfende flokke af vilde hunde. * Resultatet er at hegnet er blevet en grænselinje. Mod øst, i Australiens centrale del, ligger den øde ørken. Mod vest breder der sig et friseret landskab med opdyrkede marker.

Et ’vejrskel’ ingen havde forudset

Forklaringen på at det opsatte hegn påvirker vejret, kan være den store forskel i vegetationen øst og vest for hegnet. Det videnskabelige tidsskrift The Helix siger: „Det lyder utroligt, men regnmængden er steget øst for hegnet og faldet vest for hegnet.“ Det vil sige at den naturlige vegetation mod øst konstant får tilført vand gennem nedbør, mens landmændene på vestsiden i stigende grad er afhængige af kunstig vanding. Tidsskriftet giver en mulig forklaring på denne forskel: „I de opdyrkede områder afgiver afgrøderne, som har rødder der ligger umiddelbart under jordens overflade, ikke så meget vand som de naturligt hjemmehørende planter, der har mere dybtgående rødder.“

Tom Lyons, professor i meteorologi, fortæller: „Vi har den teori at den naturligt hjemmehørende vegetation er mørkere end den opdyrkede landbrugsjord, og at den derfor frigiver mere varme til atmosfæren, så der skabes turbulens, som igen er med til at danne skyer.“

Hegnet har måske ikke kunnet redde landmændene i Western Australia fra kaninplagen, men dets tydelige indvirkning på vejret, og de påmindelser det har givet os om nødvendigheden af at være fremsynede i vores forvaltning af jorden, vil uden tvivl være noget vi kan drage nytte af.

[Fodnote]

[Kort på side 14, 15]

No. 1 Rabbit Proof Fence

[Illustration på side 15]

Kaniner

[Illustration på side 15]

Inspektion af hegnet i begyndelsen af det 20. århundrede

[Illustration på side 15]

Emuer

[Illustration på side 15]

Det første Rabbit Proof Fence strakte sig over 1833 kilometer og var engang verdens længste ubrudte hegn. Det adskiller ørkenområde fra landbrugsområde og har dermed skabt et ’vejrskel’

[Kildegivelser på side 15]

Alle farvebilleder: Department of Agriculture, Western Australia; øverst i midten: med tilladelse af Battye Library, billede nummer 003582D