Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De viste omsorg i en vanskelig tid

De viste omsorg i en vanskelig tid

De viste omsorg i en vanskelig tid

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I NIGERIA

I LAGOS, Nigeria, er søndag den 27. januar 2002 blevet kendt som ’den sorte søndag’. Den dag sendte en eksplosion i et underjordisk våbendepot voldsomme rystelser igennem byen og oplyste aftenhimmelen. Flere eksplosioner fulgte efter, og i adskillige timer haglede det ned med granater og murbrokker i en radius af tre kilometer. Byen var i panik.

Vilde rygter gav næring til frygt. Skrækslagne mennesker strømmede ud på gaderne. De vidste ikke hvad de flygtede fra, og hvor de var på vej hen. I hundredvis af dem, deriblandt mange rædselsslagne børn, løb i tusmørket ud i en kanal og druknede. Boliger, skoler og forretninger blev ødelagt eller alvorligt beskadiget, og tusinder stod uden bolig og arbejde. Det blev anslået at denne tragedie kostede 1000 mennesker livet. Nogle har senere nævnt endnu højere tal.

Man fandt cirka 1350 ueksploderede bomber, raketter og håndgranater i boligkvartererne omkring militærkasernen hvor eksplosionerne var indtruffet. En mand fandt en metalgenstand i sin stue. Han vidste ikke at det var en bombe, så han samlede den op og lagde den i bagagerummet i sin bil og kørte hen for at aflevere den til myndighederne.

Så snart man på Jehovas Vidners afdelingskontor i Nigeria hørte om ulykken, blev en ældste i Lagos kontaktet, og man bad desuden de 16 rejsende tilsynsmænd i området om at finde ud af hvordan det stod til med de 36.000 Jehovas Vidner i Lagos. Afdelingskontoret sendte en million naira (næsten 80.000 kroner) og gav samtidig besked om at der skulle oprettes en nødhjælpskomité som kunne administrere hjælpen.

Hvordan var situationen blandt Jehovas Vidner? En mand var blevet alvorligt såret af en shrapnel, to unge kvinder havde mistet livet, og to rigssale og 45 boliger var blevet beskadiget.

Den 2. februar 2002, seks dage efter eksplosionerne i våbenlageret, udbrød der etniske uroligheder i en anden del af byen. Ifølge Røde Kors mistede 100 livet som følge af disse uroligheder, 430 blev såret, og 3000 blev hjemløse. Desuden brændte 50 huse ned. Den nødhjælpskomité der havde taget sig af ofrene efter bombeeksplosionerne, søgte hurtigt at komme i kontakt med de kristne brødre i området.

Denne gang havde ingen af forkynderne mistet livet, eftersom de fleste var til kredsstævne og derfor ikke var hjemme da urolighederne begyndte. Mange fra områdets fem menigheder havde ingen bolig at vende tilbage til. Men deres kristne brødre åbnede med glæde deres hjem for dem. For eksempel sørgede en læge og hans kone for at 27 husvilde fik et sted at være.

De Jehovas Vidner i Lagos som ikke var berørt af eksplosionerne og de etniske uroligheder, bidrog gavmildt med mad, tøj og praktiske fornødenheder til hjemmet. Bytilsynsmanden rapporterede: „Brødrene i Lagos giver langt mere end hvad de nødstedte har brug for.“ Afdelingskontoret måtte derfor skrive til menighederne og bede dem om ikke at bidrage med mere. Overskuddet af nødhjælp fyldte tre vognlæs som man bragte til afdelingskontoret, hvor det blev oplagret.

Menighedens ældste besøgte mange af ofrene og de efterladte og kom med trøstende ord fra Bibelen. Nødhjælpskomitéen sørgede for at de beskadigede hjem blev repareret, og for at ofrene for begge katastrofer blev forsynet med det nødvendigste til hjemmet samt tøj og madvarer. De hjalp også de husvilde med at finde et forsvarligt sted at sove. I alt modtog 90 familier og enkeltpersoner hjælp gennem nødhjælpskomitéen.

Mange af ofrene blev helt overvældet af den hjælp de modtog. En forkynder sagde til nødhjælpskomitéen: „Så længe jeg lever, vil jeg gøre Jehova til min ’tilflugt og styrke’!“ — Salme 46:1, 2.

Udenforstående lagde mærke til den omsorg Jehovas Vidner viste hinanden i disse krisesituationer. En onkel til en af de forkyndere der havde mistet livet, sagde til en ældste i den menighed forkynderen havde hørt til: „Jeg kommer snart igen for at takke jer rigtigt og lære mere.“ Og til sin familie sagde han: „Det jeg oplevede i Lagos, var fantastisk. Ikke engang slægtninge var i stand til at yde hinanden en hjælp der kunne stå mål med disse menneskers indsats.“

[Illustration på side 13]

En lastvogn med nødhjælp

[Illustration på side 13]

Nogle af de nødstedte

[Illustration på side 14]

Dette par fandt husly til 27 personer

[Illustration på side 14]

Forkyndere som er ved reparere et beskadiget hus

[Kildeangivelse på side 13]

Øverst: Sam Olusegun - The Guardian