Dybereliggende årsager og vidtrækkende følger

„Jeg var sulten, og I nedsatte en komité til at undersøge årsagen til min sult. Jeg var hjemløs, og I udarbejdede en rapport om min tilstand. Jeg var syg, og I holdt et seminar om de underprivilegeredes vilkår. I undersøgte min situation på kryds og tværs, men jeg er stadig sulten, hjemløs og syg.“ — Forfatter ukendt.

SELV om forskellige verdensorganisationer har gjort mange bestræbelser for at bekæmpe fejlernæring, er forventningerne langt fra blevet indfriet. På Verdensfødevaretopmødet, som blev afholdt af FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) i 1996, satte man for eksempel det mål at halvere det nuværende antal af underernærede i verden — fra cirka 800 til 400 millioner mennesker — inden år 2015. *

Selv om der er gjort prisværdige fremskridt, indrømmes det i FAO-rapporten The State of  Food Insecurity in the World 2001: „Det går tydeligvis langsomt med at få nedbragt antallet af de underernærede i verden.“

Det mål der blev sat på topmødet, synes derfor stadig uopnåeligt. Faktisk medgiver rapporten at „antallet af de underernærede er steget betydeligt i de fleste udviklingslande“.

Hvorfor er fejlernæring så vanskelig at få bugt med? For at få svar må vi først definere fejlernæring og dernæst undersøge dens vidtrækkende følger og dybereliggende årsager.

Hvad skyldes fejlernæring?

Fejlernæring skyldes utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig indtagelse af næringsstoffer. Den forårsages som regel af en kombination af to faktorer: (1) utilstrækkelig indtagelse af proteiner, kalorier, vitaminer og mineraler og (2) hyppige infektioner.

Diarré og sygdomme som mæslinger, malaria og luftvejslidelser tærer på kroppen og medfører tab af næringsstoffer. Den syge får nedsat appetit og spiser mindre, og det bidrager til fejlernæring, som igen fører til at personen bliver mere modtagelig over for infektioner. Det skaber en ond cirkel der øger dødeligheden som følge af energi- og proteinunderernæring.

Hvorfor er det mest børn der lider af fejlernæring? Fordi de er i en periode med hurtig vækst og har brug for flere kalorier og proteiner. Af lignende grunde kan fejlernæring også forekomme hos gravide og kvinder der ammer.

Problemet begynder ofte hos barnet før det bliver født. Hvis moderen er fejl- eller underernæret før og under graviditeten, vil barnet have en lav fødselsvægt. Dårlig hygiejne, for tidlig fravænning og mangelfuld kost er faktorer der kan forårsage fejlernæring.

Mangel på nødvendige næringsstoffer kan standse barnets vækst og udvikling. Det græder tit og er mere modtageligt over for sygdom. Efterhånden som tilstanden forværres, bliver vægttabet mere udtalt, og øjnene og den store fontanelle (den bløde del på kraniets top) bliver indsunken. Hud og væv mister elasticitet, og kropstemperaturen kan ikke opretholdes.

Underernæring kan skyldes utilstrækkelig indtagelse af mineraler (især jern, jod og zink) og vitaminer (især A-vitamin) som også kan hæmme børns vækst. Ifølge FN’s Børnefond (UNICEF) lider cirka 100 millioner småbørn verden over af A-vitaminmangel, som kan forårsage blindhed. A-vitaminmangel svækker også immunforsvaret så barnet bliver mere modtageligt for infektioner.

Vidtrækkende følger

Fejlernæring skaber problemer i hele organismen, specielt hos børn. Tilstanden kan påvirke hjertet, nyrerne, maven, indvoldene, lungerne og hjernen.

Forskellige undersøgelser har vist at hæmmet vækst hos et barn påvirker dets intellektuelle udvikling negativt. Ifølge en FN-rapport er dette den mest alvorlige langtidsvirkning af fejlernæring.

Børn som overlever fejlernæring, lider ofte af eftervirkningerne selv som voksne. UNICEF siger beklagende: „Den omfattende ødelæggelse af de intelligensmæssige ressourcer — der skyldes forhold som praktisk talt kan forhindres fuldstændigt — er et stort og moralsk forkasteligt spild.“ De langsigtede konsekvenser af fejlernæring vækker altså stor bekymring. Nye undersøgelser viser at der er en sammenhæng mellem underernæring i barndommen og tendensen til som voksen at udvikle hjertesygdomme, sukkersyge og for højt blodtryk.

Men alvorlig fejlernæring er ikke det mest udbredte problem. UNICEF siger: „Over tre fjerdedele af alle dødsfald som har forbindelse med fejlernæring, kædes ikke sammen med svær fejlernæring, men med fejlernæring i mild eller moderat grad.“ (Kursiveret af os.) Børn som lider af milde eller moderate former for fejlernæring, har risiko for at få helbredsproblemer resten af livet. Det er derfor vigtigt at  man opdager symptomer på fejlernæring hos børn i tide så de kan få den rette behandling. — Se rammen på side 7.

Dybereliggende årsager

Den direkte årsag til fejl- og underernæring er som nævnt mangel på mad. Men der er også dybere sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige årsager. Den største årsag er fattigdom, som berører millioner af mennesker, især i udviklingslandene. Fattigdom er dog ikke kun en årsag til fejlernæring, men også en konsekvens deraf, eftersom fejlernæring svækker  folks arbejdsevne, så fattigdommen vokser endnu mere.

Der er andre medvirkende faktorer. Manglende viden skaber usunde spisevaner, og, som nævnt før, spiller infektioner også en rolle. Af sociale og kulturelle årsager kan nævnes en ulig fordeling af mad og forskelsbehandling af kvinder. Kvinder spiser ofte „sidst og mindst“ — altså efter mændene og mindre end mændene. Kvinder nægtes også uddannelsesmuligheder som kunne hjælpe dem til at tage sig bedre af deres børn.

Miljømæssige faktorer, forårsaget blandt andet af naturkatastrofer og krige, kan resultere i en nedgang i fødevareproduktionen. Fra oktober 1999 til juni 2001 var 22 lande blevet ramt af tørke, 17 af orkaner eller oversvømmelser, 14 af borgerkrige eller uroligheder, 3 af ekstremt kolde vintre og 2 af jordskælv, oplyser The State of Food Insecurity in the World 2001.

Behandling og forebyggelse

Hvordan kan børn behandles for fejlernæring? Hvis et barn lider af svær underernæring, vil det ofte være bedst at indlægge barnet på hospitalet. Ifølge en håndbog for læger udgivet af Verdenssundhedsorganisationen vil læger vurdere barnets tilstand og behandle det for dehydrering og eventuelle infektioner. Barnet får næring lidt efter lidt, ofte først gennem en sonde. Denne indledende fase kan vare en uges tid.

Derefter følger en rehabiliteringsfase. Barnet får igen modermælk og opmuntres til at spise så meget som muligt. I denne fase er det vigtigt at barnet stimuleres både følelsesmæssigt og fysisk. Omsorg og kærlighed kan have en forbavsende gavnlig effekt på barnets udvikling. Moderen får nu oplæring i hvordan hun kan sørge for sit barn med hensyn til den rette kost og hygiejne så der ikke sker tilbagefald. Barnet bliver derefter udskrevet fra hospitalet, men det er vigtigt at barnet kommer til regelmæssige kontrolundersøgelser.

Det bedste er naturligvis at forebygge fejlernæring. Derfor har statslige og private organisationer i mange lande iværksat programmer hvor man tilbyder befolkningsgrupper kosttilskud og sørger for at visse fødevarer bliver beriget. Nogle lokalsamfund gør også mange bestræbelser for at forebygge fejlernæring: De tilbyder ernæringsprogrammer, beskytter drikkevandsforsyningen, bygger latriner, holder omgivelserne rene, sponsorerer vaccinationsprogrammer og kontrollerer børnenes vækst og udvikling.

Men hvad kan man som enkeltperson gøre for at forebygge fejlernæring? Rammen på side 8 har nogle nyttige forslag. Ernæringsekspert Georgina Toussaint anbefaler desuden at moderen går til læge med barnet syv dage efter fødselen, når det er en måned gammelt og derefter hver måned. Moderen bør også søge læge hvis barnet har alvorlig diarré, feber eller symptomer på dehydrering.

Selv om disse forslag er en hjælp til at forbedre børns kost, kan det ikke nægtes at fejlernæring er et stort problem — så stort at vi mennesker ikke kan løse det. Opslagsværket Encyclopædia Britannica erkender: „Hvordan man skal skaffe tilstrækkelig føde og give den nødvendige oplæring i ernæring til alle, er stadig et centralt problem.“ Er der håb om at denne „tavse nød“ nogen sinde vil høre op?

[Fodnote]

 [Ramme på side 7]

ER DIT BARN FEJLERNÆRET?

Hvordan vurderer sundhedspersoner et barns ernæringstilstand? Det gør de for eksempel ved at lægge mærke til forskellige symptomer, stille spørgsmål angående spisevaner og få foretaget en laboratorieanalyse. Men ofte hviler deres vurdering på målinger af barnet. De måler barnets krop og sammenligner tallene med hvad der er almindeligt for barnets alderstrin. Det hjælper dem til at afgøre graden og typen af fejlernæringen.

De vigtigste mål er vægt, højde og armens omkreds. Graden af underernæring ses ved at sammenligne vægten med alderen. Hvis der er tale om svær underernæring, er barnet udtæret og magert. Barnet lider af underernæring i alvorlig grad hvis dets vægt er mere end 40 procent under normalen, i moderat grad hvis den er 25-40 procent under normalen, og i mild grad hvis den er 10-25 procent under normalen. En meget lav højde i forhold til barnets alder er tegn på kronisk underernæring — barnet er væksthæmmet.

De alvorligste former for energi- og proteinunderernæring er marasmus, kwashiorkor og en kombination af begge. Marasmus (progressiv hentæring) optræder hos diende børn der er mellem 6 og 18 måneder gamle. Sygdommen opstår langsomt på grund af kronisk kalorie- og næringsstofmangel og udvikler sig som følge af utilstrækkelig amning eller brugen af stærkt fortyndede modermælkserstatninger. Barnet fremtræder stærkt undervægtigt, musklerne er svundet så meget ind at huden klæber sig til knoglerne, og væksten er hæmmet. Barnet har også gammelmandsansigt, er irritabelt og græder meget.

Udtrykket kwashiorkor kommer af en afrikansk dialekt og betyder „fordrevet barn“. Det sigter til at et barn fordrives fra moderens bryst af en nyfødt bror eller søster. Denne form for underernæring optræder når barnet er vænnet fra, og skyldes blandt andet mangel på kalorier og akut mangel på protein. Sygdommen får kroppen til at ophobe væske, hvilket gør at barnets mave bliver udspilet, at fødder og hænder bliver opsvulmet, og i nogle tilfælde at barnet får måneansigt. Den medfører også hudlæsioner, forandringer i hårets farve og struktur og at leveren svulmer op. Barnet er apatisk og ked af det. Det var tilfældet med Erik, som er omtalt tidligere. Hans mor ammede ham kun i en måned efter fødselen, hvorefter hun gav ham stærkt fortyndet komælk. Da han var tre måneder gammel, fik han grøntsagssuppe og sukkervand og blev overladt i en nabos varetægt.

Den tredje type energi- og proteinunderernæring har mange af de samme symptomer som marasmus og kwashiorkor. Alle disse tilstande kan medføre døden hvis ikke de behandles i tide.

[Ramme/illustration på side 8]

BESKYT DIT BARN MOD FEJLERNÆRING!

▪ Det er yderst vigtigt at mødre får en sund kost. Gravide og kvinder der ammer, har behov for flere kalorier og proteiner end normalt. Især proteiner fremmer produktionen af modermælk. Hvis der er mangel på mad, bør kvinder i den fødedygtige alder og små børn have første prioritet.

▪ Modermælk er i næsten alle tilfælde det bedste for barnet. Det gælder især de første dage efter fødselen, da modermælk indeholder antistoffer som beskytter barnet mod infektioner. I de første 4 måneder eller deromkring indeholder modermælken alle de næringsstoffer barnet behøver for at vokse og udvikle sig normalt.

▪ Op til 4-månedersalderen er modermælk stadig barnets hovedernæring, men fra 4 til 6-månedersalderen kan man langsomt begynde at give det andre former for mad, eksempelvis frugt- og grøntsagsmos. Lad barnet smage én ny ting ad gangen. Med 2-3 dages mellemrum kan man give barnet noget nyt at spise. Det kræver ofte stor tålmodighed og mange forsøg før barnet vænner sig til en ny slags mad. Når man tilbereder maden, må man huske at alt skal være pinligt rent. Rengør råvarer og køkkenredskaber grundigt!

▪ Når barnet er mellem 5 og 9 måneder gammelt, har det som regel behov for flere kalorier og proteiner end der er i modermælken. Bliv ved med at variere barnets kost. I begyndelsen kan man give barnet vælling og grøntsagsmos og senere hen kød og mælkeprodukter. Fra 6-månedersalderen kan man finthakke barnets mad i stedet for at si den. At tilsætte maden salt eller sukker er hverken nødvendigt eller tilrådeligt.

▪ Efter 8 måneder er modermælk ikke længere barnets hovedernæring, men snarere et supplement. Barnet tilvænnes nu langsomt familiens mad. Maden bør tilberedes under meget rene forhold og hakkes fint så det er nemmere for barnet at tygge. En ideel kost består af frugt, grøntsager, kornprodukter, bælgfrugter, kød og mælkeprodukter. * Børn har især behov for mad der er rig på A-vitamin, eksempelvis modermælk, grøntsager med mørkegrønne blade, foruden orange og gule frugter/grøntsager som mangoer, gulerødder og papajaer. Børn under 3 år har brug for mad 5-6 gange om dagen.

▪ Hvis kosten er varieret, vil barnet få de næringsstoffer det har brug. Moderen skal sikre sig at barnets mad er af god kvalitet. Hun bør også undgå at tvinge sit barn til at spise når det er mæt, eller at forholde barnet mad når det gerne vil have mere.

[Fodnote]

[Illustration]

Eksperter er enige om at modermælk næsten altid er det bedste for en nyfødt

[Kildeangivelse]

© Caroline Penn/Panos Pictures

[Illustration på side 7]

Børn der spiser bulgur og grøntsager på en skole i Bhutan

[Kildeangivelse]

FAO foto/WFP foto: F. Mattioli

[Illustration på side 9]

Man kan selv gøre noget for at forbedre sit barns kost

[Kildeangivelse]

Foto: FAO