En tragedie af dimensioner

Erik * er seks måneder gammel, men hans mål og vægt svarer kun til et spædbarn på en eller to måneder. Foruden at være undervægtig er hans ben opsvulmede, hans mave udspilet, og ansigtet er rundt og ophovnet. Han har hudlæsioner og er bleg, og hans hår er tyndt og mat. Han er også meget irritabel. Lægen er nødt til at være yderst forsigtig mens han undersøger Eriks øjne, da han let kan komme til at beskadige øjets væv. Barnets mentale udvikling er sandsynligvis hæmmet. Sørgeligt nok er Erik langt fra et enestående tilfælde.

„DEN er en medvirkende årsag til mere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn verden over — et antal som slet ikke modsvares af hvad nogen infektionssygdom har krævet siden den sorte død. Men der er ikke tale om en infektionssygdom. Millioner af mennesker er blevet ramt af dens ødelæggende virkninger — de er blevet handicappet, modtagelige over for sygdomme og intellektuelt hæmmet. Den udgør en trussel mod kvinder, familier og, i sidste instans, hele samfundet.“ — The State of the World’s Children, FN’s Børnefond.

Hvilken lidelse er dette en beskrivelse af? Fejlernæring — især energi- og proteinunderernæring, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt „den tavse nød“. Hvor stort er omfanget af denne tragedie? WHO oplyser at den „er en medvirkende årsag til mindst halvdelen af de 10,4 millioner dødsfald der årligt sker blandt børn“.

 Fejlernæring dækker over både underernæring som følge af mangel på en eller flere næringsstoffer — eksempelvis vitaminer og mineraler — og overernæring (fedme) samt andre kostrelaterede kroniske sygdomme. Men energi- og proteinunderernæring „er langt den mest dødelige form for fejlernæring,“ siger WHO. Den forekommer oftest hos børn under fem år.

Tænk et øjeblik på Erik der nævnes i indledningen, og på de millioner af andre børn som lider af fejlernæring. De er helt uden skyld i deres situation, og de kan ikke gøre noget ved det. Ernæringsekspert GeorginaToussaint siger til Vågn op!: „De der lider og høster konsekvenserne, er helt sagesløse, og samtidig også de mest sårbare.“

Nogle mener måske at problemet er uundgåeligt — at der simpelt hen ikke er mad nok til alle. Men ifølge WHO lever vi paradoksalt nok „i en verden med overflod“. Der er rigeligt med mad til alle på jorden. Desuden er fejlernæring det helbredsproblem som er lettest at forebygge og billigst at helbrede. Ja, disse oplysninger kan gøre én harmfuld, ikke sandt?

 Hvem rammes?

Det er ikke kun børn som er fejlernærede. En WHO-rapport fra juli 2001 siger at „fejlernæring kaster lange skygger, idet den berører næsten 800 millioner mennesker — 20% af befolkningen i udviklingslandene“. Det vil sige at hver 8. person i verden lider af fejlernæring.

Det største antal underernærede findes i Asien, hovedsagelig i de sydlige og centrale områder, men Afrika er det land der procentvis har flest underernærede. Visse udviklingslande i Latinamerika og Caribien er de næste i rækken.

Forekommer der fejlernæring i de mere udviklede lande? Ja, det gør der. Ifølge The State of Food Insecurity in the World 2001 lider 11 millioner mennesker af fejlernæring i industrilandene. I lande der befinder sig i en overgangsfase, især lande i Østeuropa og i tidligere Sovjetrepublikker, er der 27 millioner underernærede.

Hvorfor er fejlernæring så stort et problem for mange? Kan der på nuværende tidspunkt gøres noget for at hjælpe dem? Vil menneskene nogen sinde blive fri for fejlernæring? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de næste artikler.

[Fodnote]

[Diagram/kort på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

LANDE HVOR BEFOLKNINGEN ER I FARE FOR AT LIDE AF FEJLERNÆRING

HØJ RISIKO

MIDDEL RISIKO

LAV RISIKO

INGEN RISIKO ELLER UFULDSTÆNDIGE DATA

[Illustration på side 3]

Venter på nødforsyninger i Sudan

[Kildeangivelse]

UN/DPI Foto af Eskinder Debebe