Cahokia — indhyllet i mystik

HVIS du skulle nævne nogle historiske byer, hvilke byer ville du så komme til at tænke på? Rom, London, Paris? Hvad med Cahokia? „Cahokia?“ spørger du måske. Ja, Cahokia — i det nuværende Illinois, 13 kilometer øst for Saint Louis i Missouri, USA. * Cahokia kunne på grund af sit høje udviklingsstade og sin gode byplanlægning bevare sin status som fremtrædende indiansk storby i over 500 år. Da Cahokia havde nået sit kulturelle højdepunkt omkring 1150 e.v.t., var byen større end datidens London og Rom.

Cahokia bredte sig over 13 kvadratkilometer og „var utvivlsomt den største forhistoriske by nord for Mexico,“ siger Encyclopedia of North American Indians. Derudover er der hele vejen langs floden i Mississippidalen rester af jordhøje — stumme påmindelser om at der engang eksisterede en blomstrende kultur her. Faktisk har nabobyen Saint Louis haft tilnavnet ’Mound City’ (Byen med Højene), men det var før den blev udvidet og de 26 høje inden for bygrænsen blev udjævnet.

Et fredet fortidsminde

Nogle indianere mener at mange stammer kan spore deres oprindelse tilbage til Cahokia. I bogen The Native Americans står der at „efterkommere til de jordhøjsbyggende Mississippi-indianere efterhånden kom til at udgøre chickasaw-, seminole- og choctawstammerne“. En anden kilde skriver at Cahokias indbyggere var forfædre til for eksempel creek-, cherokee- og natchezindianerne.

Oprindelig var der 120 jordhøje i Cahokia. Men nu, efter at man i mange år har opdyrket jorden og udvidet byerne i området, er der kun 80 tilbage. Heraf ligger 68 inden for det nu fredede område på 890 hektar.

Siden 1925 har Cahokia været et fredet fortidsminde i delstaten Illinois. Og i 1982 opførte FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur Cahokias jordhøje på Verdensarvlisten. Begrundelsen var at de havde stor betydning for forståelsen af Nordamerikas tidlige historie.

 En ideel placering

Allerede i år 700 var området omkring Cahokia beboet af indianere der tilhørte den sene skovlandskultur. Men højene blev først bygget 200 år senere. Hvorfor blev Cahokia anlagt netop her? Af samme grund som Saint Louis blev anlagt i nærheden. Stedet ligger tæt ved skæringspunktet for tre store floder: Mississippi-, Missouri- og Illinoisfloden.

Disse floder og deres bifloder vrimlede med fisk og med vandfugle på træk. Det omgivende skovland forsynede ikke blot indianerne med tømmer, men også med vildt — især hvidhalede hjorte — som var det kød indianerne spiste mest af. Andre ressourcer som basalt, rød okker, blyglans og granit kom fra det nærliggende Ozark Plateau. Og de tilstødende prærier leverede høje græsser der tjente som byggemateriale til boliger og andre bygninger til storbyen, der på et tidspunkt muligvis talte over 20.000 indbyggere. Flodsletten frembragte en overflod af afgrøder, blandt andet majs, amarant, græskar, squash og solsikker. Cahokias indbyggere kunne også samle pekannødder, hickorynødder, brombær og vilde blommer. Desuden gjorde floderne det muligt at drive omfattende handel i alle retninger. Muslingeskaller fra Den Mexicanske Golf, kobber fra området omkring De Store Søer i Nordamerika og glimmermineraler fra Appalacherne — alt det har man fundet i Cahokia.

Levevis og religiøse opfattelser

På besøgscentret i Cahokia skildrer man ved hjælp af figurer i fuld størrelse dagligdagens gøremål i indianerbyen. Man kan for eksempel se hvordan indianerne flåede en hjort eller malede majs. Indbyggernes kendskab til majsdyrkning kombineret med deres adgang til andre naturressourcer var grundpillen i Cahokias kultur.

Religionen har tilsyneladende præget alle sider af samfundet, og derfor har en arkæolog  beskrevet Cahokia som „et nordamerikansk Jerusalem“. En anden kilde siger at „Cahokia i sin blomstringstid (mellem år 1000 og 1150) havde et yderst centraliseret præstestyre“. Nogle af de kulturgenstande man har fundet her, viser at religion og samfund i indbyggernes øjne var uadskillelige. Ifølge bogen Cahokia — City of the Sun „bestod deres verden af modsætninger: lys og mørke, orden og kaos, det gode der blev belønnet, og det onde der blev straffet“.

Cahokias indbyggere troede på et liv efter døden. Derfor ærede de deres døde ved begravelsen, der ofte indebar omstændelige ritualer, især for eliten. Nogle af deres høje var gravkamre og har måske tjent det samme formål som de ægyptiske faraoners pyramider.

Et kig på jordhøjene

Lad os se nærmere på højene. De varierer i størrelse og form, men de er alle af jord, som blev båret i kurve til de steder højene skulle ligge. Det skønnes at der i alt er blevet flyttet 1,5 millioner kubikmeter jord på denne måde!

Højene kan inddeles i tre typer: teltformede høje, der kan have tjent som orienteringspunkter (selv om nogle af dem indeholder grave); kegleformede høje, der måske også er blevet brugt som gravkamre; og platformhøje, der kunne variere  fra én til 30 meter i højden og tjente som sokkel for andre bygninger. Oven på platformhøjene var der ofte templer, hytter til rådsforsamlinger eller boliger til medlemmer af eliten.

Lad os gøre holdt ved høj nummer 72, der blev bygget oven på tre mindre gravhøje. Den er 43 meter lang, 22 meter bred og knap 2 meter høj. Den er relativt lav af en jordhøj at være, men den rummer en ufattelig beholdning af værdifulde kulturgenstande som kaster lys over nogle af Cahokias gåder. Højen indeholder et gravsted for en mand som kan have været en fremtrædende leder —  i hvert fald at dømme efter hans leje, der består af næsten 20.000 muslingeperler fra kysten langs Den Mexicanske Golf. Blandt hans gravgods er der også 800 pilespidser, 15 konkave sten som indianerne brugte i forbindelse med deres idrætslege, en stor dynge glimmermineraler og en rulle kobber. Der ligger også omkring 300 andre  mennesker begravet her — mest unge kvinder — som muligvis har været menneskeofre.

Kongehøjen

Lad os nu gå mod nord, tværs over Cahokias centrale plads, mod kongehøjen. På engelsk kaldes den Monks Mound, altså munkehøjen, efter de trappistmunke der i begyndelsen af 1800-tallet boede i nærheden og faktisk havde anlagt en have på højen. Det er den største høj i Cahokia, og den har form som en fladtoppet pyramide med fire terrasser på forskellige niveauer. Den blev bygget i hele 14 etaper, og det menes at byggeriet er foregået i perioden mellem år 900 og 1200. Eftersom den nederste del breder sig over seks hektar, dækker højen et „større [areal] end nogen af pyramiderne i Egypten og Mexico“. Med en højde på 30 meter og en længde på 300 meter er kongehøjen den største præcolumbianske jordkonstruktion på den vestlige halvkugle. På højens sydside er der en lang rampe der fører op til de flade terrasser. Udgravninger viser at der sandsynligvis har været trin på denne rampe.

Almindelige borgere havde ikke lov til at gå helt op, for på toppen stod der en stor bygning som var bolig for Cahokias hersker, en høvding der blev kaldt Den Store Sol. „Dér udførte høvdingen og hans præster sandsynligvis religiøse ritualer og tog sig af administrative pligter, de overvågede deres område og hilste på udsendinge fra landdistrikterne,“ læser man i bogen Cahokia — City of the Sun. Fra dette udsigtspunkt kunne høvdingen også holde øje med de forskellige offentlige bygninger nedenfor — deriblandt hytterne til rådsforsamlinger, kornmagasinerne, forrådshusene, svedehytterne og benhusene — foruden indbyggernes boliger.

Høvdingen kunne desuden overvåge den palisade der omkransede byen, samt dens mange udkigstårne. Den tre kilometer lange mur er blevet genopbygget tre gange, og hver gang har det krævet op til 20.000 træer. Nogle arkæologer mener at den havde til formål at holde eliten og det jævne folk adskilt. Men den var sandsynligvis også bygget som forsvarsværk. Blot er det en gåde hvem Cahokia-folkets fjender var.

Hvad skete der med Cahokia?

Der er også en anden gåde. I år 1500 var Cahokia blevet forladt. Hvad var der sket? Det er der masser af teorier om. Det arkæologerne indtil videre har udgravet, peger ikke på nogen epidemi, invasion eller naturkatastrofe. Måske har en kombination af forskellige faktorer, for eksempel skovrydning og klimaforandring, medført tørke, sult og sociale omvæltninger.

Nogle forskere mener at Cahokia muligvis har ligget under for de samme sociale problemer som hjemsøger storbyer i dag — forurening, overbefolkning, mangelfuld affaldshåndtering og måske endda borgerkrig. Men da der ikke længere er nogen indbygger fra Cahokia der kan beskrive hvordan folket levede, står vi tilbage med mange uløste gåder.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 14, 15]

HVORDAN BLEV CAHOKIA TIL?

Mange har gjort sig spekulationer om hvordan bysamfundet Cahokia blev til, og der hersker uenighed om svaret. Francis Jennings, pensioneret leder af forskningsbiblioteket Newberry Library Center for the History of the American Indian, er overbevist om at udvandrere fra Mesoamerika på et tidligt tidspunkt bragte deres majs og deres arkitektur til Mississippidalen. Han skriver: „Indvandrerne var så dygtige handelsfolk at de vandt herredømmet over Mississippidalens oprindelige stammer, og det i et sådant omfang at deres område på et landkort minder meget om et verdensrige. Fra Mesoamerika indførte de den skik at bygge fladtoppede pyramider og at opføre templer og administrative bygninger på den øverste terrasse.“

Men Jennings indrømmer at meget er uvist. „Arkæologerne er uenige om hvorvidt dette folk ved Mississippi virkelig var udvandrere fra Mexico, og de tøver med at sige god for denne forklaring — de kan på den anden side heller ikke komme med et troværdigt alternativ.“

George E. Stuart siger i sin bog Ancient Pioneers — The First Americans: „De platformhøje der er omhyggeligt placeret omkring store pladser,“ og noget af lertøjet „er efter mange arkæologers og kunsthistorikeres mening beviser på den tydelige, måske indirekte, indflydelse fra Mesoamerika, på samme måde som de majs- og bønnesorter man har fundet på udgravningsstederne“. Med følgende udtalelse sår han dog tvivl: „Man har i Mississippiområdet ikke fundet en eneste kunstgenstand der ubestrideligt er lavet i Mesoamerika.“ Det er altså fortsat en gåde hvem der påvirkede indbyggerne i Cahokia. Var det virkelig indvandrere fra Mesoamerika? Måske vil tiden og arkæologien en dag løse gåden.

[Illustrationer]

Pilespidser og runde sten fra høj nummer 72

[Ramme/illustrationer på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

CAHOKIAS SOLKALENDER

Der er endnu et særpræg ved Cahokia, nemlig en række „formfuldendte cirkler dannet af store, kraftige, jævnt fordelte pæle som engang ragede frem af højenes jævne overflade“. (National Geographic, december 1972) På engelsk er de blevet kaldt ’woodhenges’ fordi de minder om den gamle solkalender af sten ved Stonehenge i England.

En af disse solkalendere er blevet restaureret. Det er en cirkel på 125 meter i diameter med 48 enorme pæle af blyantstræ, og nogle mener at den har været brugt til at iagttage Solens bevægelser. Pælene er „anbragt som stregerne på et kompas; og endnu en pæl, den niogfyrretyvende, som står uden for cirklen, er anbragt sådan at den for en iagttager inde i cirklen ville pege mod solopgangen ved jævndøgn og solhverv i år 1000 e.v.t.“.

Det er kun lykkedes arkæologerne at bestemme formålet med tre af pælene. Den ene markerer det sted hvor solen står op ved forårs- og efterårsjævndøgn, hvilket er samme punkt. De to andre markerer den første solopgang ved henholdsvis vinter- og sommersolhverv. Formålet med de øvrige pæle er endnu uvist.

[Illustration]

Solkalender

[Kildeangivelse]

Cahokia Mounds State Historic Site

[Illustrationer]

Den opgående sol hilses velkommen

På markedet i Cahokia

Forskellige aktiviteter i byen

[Kildeangivelse]

De tre billeder midt på siderne: Cahokia Mounds State Historic Site/Michael Hampshire

[Illustration]

En kunstners forestilling om hvordan Cahokia måske har set ud omkring år 1200. I sin blomstringstid havde byen cirka 20.000 indbyggere

1. Kongehøjen

2. Cahokias centrale plads

3. Tvillingehøje

4. Palisademur

[Kildeangivelse]

Cahokia Mounds State Historic Site/William R. Iseminger

[Kort på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Område i forstørret gengivelse

Mississippifloden

Illinoisfloden

Missourifloden

Saint Louis

Cahokias høje

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 15]

Plade med fuglemand

[Illustration på side 17]

Teltformet høj

[Illustration på side 17]

Kegleformet høj

[Illustration på side 17]

Platformhøj

[Illustrationer på side 18]

Besøgscentret i Cahokia

Kongehøjen

[Kildeangivelse]

Billeder ovenfor og nedenfor: Cahokia Mounds State Historic Site

[Kildeangivelse på side 15]

Alle fotografier: Cahokia Mounds State Historic Site