Vi betragter verden

Isbjørne på ’tynd is’

„Isbjørnens eksistens er alvorligt truet af et varmere klima,“ skriver den tyske avis Nassauische Neue Presse i en artikel om en undersøgelse foretaget af Verdensnaturfonden (WWF). Isbjørne lever og jager fortrinsvis på havis eller pakis, men ifølge WWF er et varmere vejr skyld i at mængden af netop disse istyper i Arktis svinder ind. Eksperter siger at luftens gennemsnitstemperatur over Arktis er „steget med 5 grader i løbet af de sidste 100 år“. Desuden „er pakisen reduceret med 6 procent i de sidste 20 år“, og „man anslår at havisen i sommerhalvåret vil være mindsket med 60 procent i 2050“. Når der er mindre havis og længere perioder uden is, begrænses isbjørnens muligheder for at jage og derved opbygge de nødvendige fedtdepoter. Drægtige hunner og unger er hårdest ramt. I nogle områder „overlever ikke engang halvdelen af ungerne den isfri periode, der bliver stadig længere,“ rapporterer avisen. Bjørnene er også truet af andre problemer, som for eksempel „jagt, giftige kemikalier og olieforurening“.

 Eukalyptustræer hæmmer mobiltelefoni

„I mange områder [i staten New South Wales] er signalerne fra mobiltelefonernes sendemaster langt dårligere end fra tilsvarende master i Europa og USA,“ oplyser den australske avis Sydney Morning Herald. Man mærker mest til problemet langs floden Murray i den sydlige del af staten. Skønt dette område er forholdsvis fladt, „er det almindeligt kendt at samtaler her bliver afbrudt, eller at man slet ikke kan bruge mobiltelefonen“. Ifølge rapporten skyldes forstyrrelserne tilsyneladende „de tætte klynger af eukalyptustræer der vokser langs floden Murray“. Roger Bamber, der er direktør for et telekommunikationsselskab, „mener at der er noget ved eukalyptusbladenes form, størrelse og væskeindhold som bevirker at de langt lettere absorberer radiobølger fra mobiltelefoner end bladene på andre træer gør,“ siger avisen.

Blodtransfusion kan skade lungerne

„Folk som modtager blodprodukter, især produkter der indeholder plasma, risikerer at udvikle en transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS),“ oplyser forbrugerbladet FDA Consumer, som udgives af den amerikanske sundhedsstyrelse. Denne tilstand kan være dødelig hvis ikke den bliver opdaget i tide og man får den rigtige behandling. „Denne lungeskade kan opstå når donorens antistoffer mod hvide blodlegemer reagerer imod modtagerens hvide blodlegemer, hvorved der opstår en forandring i lungevævet der tillader væske at trænge ind. De fleste bloddonorer hvis blod forårsager TRALS-reaktioner, er kvinder som har født mere end to gange, eller donorer som har fået mange blodtransfusioner.“ Symptomerne „indbefatter feber, kortåndethed og et fald i blodtrykket. Hvis en person efter en blodtransfusion får foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, vil de ofte fremtræde fuldstændig hvide.“

Forgiftede bier

„Vil man kunne spise fransk honning om ti år?“ spørger det franske nyhedsmagasin Marianne. Millioner af bier bliver hvert forår dræbt af gift. Det har bevirket at landets produktion af honning er faldet fra 45.000 tons i 1989 til 16.000 tons i 2000. På en enkelt uge mistede en biavler 450 bistader — 22 millioner bier. Mange honningproducenter lægger skylden på de kemikalier der bliver brugt i landbruget, for eksempel pesticider, især de billige og kraftigt virkende midler der bliver importeret illegalt. Nogle landmænd har endda tilsat brugt motorolie eller klor til kemikalierne for at øge deres virkning! Hvis man ikke snart griber ind, „er der risiko for at fransk honning ender med at blive noget man kun kender fra historiebøgerne,“ siger nyhedsmagasinet.

Børns forhold til døden

„Tror du at man kan gøre en død levende igen?“ spurgte professor Hiroshi Nakamura fra Japans kvindeuniversitet 372 elever i 12-13-årsalderen. En tredjedel af dem svarede ja, og en anden tredjedel at de var i tvivl, meddeler Tokyoavisen Sankei Shimbun. „Det er måske computerspil som er skyld i denne opfattelse, for hvis helten i et spil dør, begynder man blot forfra,“ siger avisen. Ifølge professoren viser undersøgelsen „at mange elever, selv de 12-13-årige, ikke forstår hvad døden er.“ Han foreslår at forældrene kan lære børnene om døden enten ved at lade dem overvære aflivningen af et kæledyr eller ved at lade dem besøge døende slægtninge.

Europa erklæret poliofrit

At man i juni 2002 kunne erklære den europæiske region poliofri, er „den vigtigste milepæl inden for offentlig sundhedspleje“ for de 870 millioner mennesker der bor i regionen, udtaler Verdenssundhedsorganisationen. „I over tre år har der ikke været tilfælde af europæisk poliovirus“ i den europæiske region, som består af 51 medlemsstater. Det er det bedste resultat der er blevet opnået i de 14 år man har haft som mål at udrydde polio gennem nationale vaccinationskampagner. Man har allerede udryddet sygdommen på det amerikanske kontinent og i den vestlige del af Stillehavsområdet. Polio er forårsaget af et virus der angriber nervesystemet, og er en meget smitsom sygdom der kan medføre lammelse og selv døden. På nuværende tidspunkt kan sygdommen forebygges, men ikke helbredes.

Kritisk mangel på vand

„Mere end halvdelen af verdens befolkning vil være berørt af vandmangel i 2032. Hvis ikke der meget snart bliver gjort noget ved problemet, vil det få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser,“ udtaler BMJ (tidligere British Medical Journal). En FN-rapport viser at antallet af mennesker der har fået renere vand, „er steget fra 4,1 milliard i 1990 til 4,9 milliarder i 2000, men at 1,1 milliard i udviklingslandene stadig ikke har adgang til rent drikkevand. I alt mangler 2,4 milliarder ordentlige sanitære forhold.“ Som følge heraf forekommer der „årligt fire milliarder tilfælde af diarré og 2,2 millioner dødsfald“ — for slet ikke at nævne de lidelser der forårsages af indvoldsorm, sneglefeber og ægyptisk øjensygdom.

Huderstatning

Huden er kroppens største organ. Den er desuden kroppens første forsvarslinje mod sygdomsbærende organismer, og den beskytter legemet mod udtørring og nedkøling. Derfor er brandsårsofre og diabetikere med åbne sår i stor fare. Som regel anvender man hud fra lig som huderstatning, men mængden er begrænset. Der er desuden de ulemper ved transplanteret hud fra et andet menneske at den kan overføre smitte, og at den kan blive afstødt af patienten. Avisen The News fra Mexico City rapporterer at man har haft gode resultater med at anvende biomateriale fra svinetyndtarme og brugt det som transplantat på patienter med sår der ikke vil vokse sammen. Det er interessant at den del af svinenes tarme der bruges, og som kaldes tyndtarmssubmucosa, i høj grad ligner menneskehud og desuden optræder i store mængder. Plastikkirurgen Jorge Olivares, som foretager forsøg med denne huderstatning, siger: „De patienter jeg har behandlet, får næsten ingen ar, og sårene plejer at hele i løbet af et par uger. Men den største fordel er at patienterne næsten med det samme opnår lindring for deres smerter og slipper af med betændelsen.“

Drev omkring på havet i fire måneder

En 56-årig fisker ved navn Tauaea Raioaoa overlevede i sin båd efter i fire måneder at have drevet rundt i det sydlige Stillehav, oplyser den tahitianske avis Les Nouvelles de Tahiti. Den 15. marts 2002 havde han forladt Tahiti i „sin otte meter lange grønne båd med navnet Tehapiti. Men ud for den tahitianske kyst havde han fået motorstop“. Efter at have drevet cirka 1200 kilometer blev han den 10. juli samlet op i nærheden af Aitutaki, en af Cookøerne. På det tidspunkt var han blevet 20 kilo lettere. Som den rutinerede og opfindsomme fisker Tauaea Raioaoa er, lykkedes det ham at overleve „ved at spise rå eller tørret fisk samt ved at opsamle regnvand i en spand og en køletaske“.