Akanfolkenes ordsprog — en afspejling af samfundsnormer

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I GHANA

HVAD er et ordsprog? Det defineres i en ordbog som „en kort sætning der ofte citeres, og som indeholder råd eller livsvisdom“. Yorubaerne i Nigeria har en mere festlig definition. De siger at et ordsprog er „en hest som hurtigt kan bære en hen til nye idéer“.

Vigtigheden af ordsprog, eller mundheld, udtrykkes i dette ordsprog, som er kendt blandt akanfolket i Ghana: „Til en vís person taler man ved hjælp af ordsprog, ikke prosa.“ Pointen er at et víst menneske ikke altid har brug for lange forklaringer for at blive overbevist om hvad der er ret at gøre. Et passende ordsprog sætter tankerne i gang, øger forståelsen og motiverer en til at gøre det rigtige.

I Ghana gør man udbredt brug af ordsprog ved bryllupper og begravelser og inden for folkemusikken. De er også uundværlige i forbindelse med forhandlinger. Talsmænd og udsendinge bruger ofte ordsprog.

Akanerne betragter dygtig brug af ordsprog som et tegn på visdom. Interessant nok siges det i Bibelen at kong Salomon — en mand der var berømt for sin visdom, lærdom og sit diplomati — kendte 3000 ordsprog. I modsætning til ordsprog der bygger på menneskers erfaring og indsigt, er Bibelens ordsprog inspireret af Gud og altid sande. Og uanset hvor vise menneskers ordsprog er, bør de aldrig tillægges samme værdi som dem Bibelen indeholder. Men lad os se på nogle af akanfolkenes ordsprog.

Gudsbegrebet

I Ghana udtrykker akanfolkenes ordsprog ofte troen på Gud. Akanernes livsfilosofi er blottet for ateistiske opfattelser. For eksempel lyder et af deres ordsprog: „Ingen oplyser et barn om Gud.“ Selv for et barn er det soleklart at der findes en Gud. Dette ordsprog bruges ofte i forbindelse med noget et barn automatisk kan lære uden særlig meget oplæring.

Et andet ordsprog siger: „Selv om du løber væk fra Gud, vil du stadig være under ham.“ Man narrer altså sig selv hvis man prøver at ignorere Gud. Bibelen har for længe siden udtrykt noget lignende. Den siger at Guds øjne „er alle steder, holder vagt over onde og gode“. (Ordsprogene 15:3) Vi skal alle stå den Almægtige til regnskab.

Ordsprog om værdinormer

Akanernes ordsprog udgør, i lighed med ordsprog fra andre kulturer, et stort fond af værdinormer. Som eksempel kan nævnes et ordsprog der understreger hvor stærkt det talte ord kan virke: „At miste herredømmet over sin tunge er værre end at miste fodfæste.“ En uregerlig tunge kan volde stor skade og i visse tilfælde betyde forskellen mellem liv og død. — Ordsprogene 18:21.

Men når tungen holdes i tømme, kan den virke fredsstiftende, sådan som det udtrykkes i mundheldet: „Tænderne skændes ikke i nærværelse af tungen.“ Tanken bag dette udtryk er at problemer mellem stridende parter — for eksempel mand og hustru — kan løses på fredelig vis ved stille og roligt at snakke om tingene. Og selv om det ikke skulle hjælpe, kan en mæglers kloge brug af tungen dæmme op for strid.

Praktisk visdom

Værdien af dømmekraft og forudseenhed udtrykkes på en levende måde i en række ordsprog  som understreger praktisk visdom. En impulsiv, dumdristig person som ikke tænker på konsekvenserne af sine handlinger, kunne lære noget af denne sentens: „Find en flugtvej før du driller kobraen.“

Forældre som har lagt mærke til nogle dårlige tilbøjeligheder hos deres barn, vil måske have lyst til at følge dette ordsprog: „Ser man en stængel som er så høj at den kan stikke en i øjet — rykker man den op med rode, man skærper den ikke.“ Ja, dårlige karaktertræk bør ’rykkes op’, eller tages i opløbet, før de udvikler sig og skaber store problemer.

Hentydninger til lokale skikke

I nogle tilfælde må man have et vist kendskab til en kultur for at forstå de ordsprog der bruges. Hos akanfolkene er det for eksempel uhøfligt at gøre gestus med venstre hånd når man er sammen med andre, især ældre personer. Det er denne regel for etikette der sigtes til i ordsproget: „Man bruger ikke venstre hånd til at vise vej til sin hjemby.“ Man skal med andre ord vise respekt for det man har, også sin herkomst.

Et ordsprog hos akanerne som hentyder til skik og brug ved bordet, lyder: „Et barn som lærer at vaske hænder, spiser hos de voksne.“ Ved måltiderne bliver husstandens medlemmer grupperet efter alder. Men et barn som opfører sig pænt, især hvad renlighed og gode manerer angår, får måske lov til at sidde til bords med sin far og andre voksne. Ordsproget pointerer at det er i kraft af ens adfærd snarere end ens alder at man vinder andres respekt.

Går du i giftetanker? Så tænk på dette ordsprog som akanerne bruger: „Ægteskabet er ikke en palmevin der skal prøvesmages.“ Sælgere af palmevin, en gæret drik som tappes fra palmetræet, lader som regel kunderne smage på vinen før de bestemmer sig for hvor meget de vil købe, eller om de ønsker at købe noget overhovedet. Ægteskabet, derimod, må ikke ’prøvesmages’. Dette ordsprog understreger at de ægteskabelige bånd er varige, og at det er forkert at leve sammen papirløst.

Opmærksom iagttagelse af naturen

Mange af ordsprogene blandt akanerne vidner om deres forfædres skarpe iagttagelser af mennesker og dyr. For eksempel skyldtes det en nøje betragtning af hønen og dens kyllinger at dette ordsprog opstod: „En kylling som bliver hos sin mor, får græshoppens lår.“ Hvad skal det betyde? En der isolerer sig, bliver let overset når der skal deles ud af gode ting.

Enhver som har set en død frø, har ikke svært ved at forstå sandheden i dette mundheld: „Frøens fulde længde ses først når den er død.“ Dette ordsprog citeres ofte når folk føler at andre ikke sætter pris på dem. De finder trøst ved tanken om at deres fravær måske vil give andre lejlighed til i fuldt mål at værdsætte deres gode egenskaber.

„Stenografiske“ ordsprog

Nogle af akanfolkenes ordsprog er blevet overleveret mundtligt fra generation til generation, men mange af dem er blevet bevaret i symbolsk kunst. Denne kunst kan ses i træskærerarbejder, stave, guldlodder og i såvel traditionelle som moderne tekstilvarer. Går man på kunstgalleri i Ghana, vil man ofte kunne se skildringer af en mand som klatrer op ad et træ mens en anden mand hjælper ham. Det er den billedlige fremstilling af dette ordsprog: „Hvis du klatrer op ad et godt træ, får du måske et hjælpende  skub.“ Det underliggende budskab er tydeligt — hvis man stræber efter meningsfyldte mål, vil andre sandsynligvis støtte en.

Især ved begravelser anvendes der dét en forfatter kalder „tekstil retorik“. Den sorgfulde atmosfære får folk til at tænke dybere over livet. De sørgendes klæder har derfor ofte motiver som udtrykker budskaber med filosofisk indhold. Et motiv som forestiller en stige eller en trappe, minder folk om ordsproget: „Det er ikke kun én der klatrer op ad dødens stige.“  * Ordsproget er en opfordring til alle om at have et beskedent syn på sig selv og ikke at leve livet som om man var immun over for døden. — Prædikeren 7:2.

I akansamfundet er ledernes udsendinge og talsmænd meget dygtige til at bruge udtryksfulde ordsprog. De har desuden officielle stave med motiver der skildrer nogle af de leveregler som sættes højt i lokalsamfundet. For eksempel er en fugl der griber fat i en slanges hoved, en „forkortelse“ af ordsproget: „Får man fat i en slanges hoved, er resten af den kun reb.“ Og budskabet? Tag resolut fat om problemerne — gå løs på opgaven med krum hals.

Den rette brug af ordsprog

Hvornår og hvordan et ordsprog bør bruges, afhænger af både argumentationen og tilhørerne, ligesom det er tilfældet med illustrationer. Pointen i en argumentation kan gå tabt hvis man bruger et ordsprog forkert. I nogle kulturer er brugen af ordsprog et vigtigt aspekt i daglig tale, så hvis man bruger dem forkert, kan det påvirke folks opfattelse af én i negativ retning.

I Ghana bliver landsbyernes ældste betragtet som ordsprogenes forfattere og vogtere. Ordsprog indledes derfor ofte med udtrykket: „Vore ældste siger . . .“ Og i situationer hvor en taler henvender sig til en gruppe tilhørere der er meget ældre end ham selv, er det høfligt at præsentere et ordsprog med ordene: „Det er jer ældste som siger . . .“ Af respekt for de ældre ønsker en ung taler ikke at give indtryk af at han prøver at belære nogen der er ældre end ham selv, om de visdomsord som ligger i ordsprog.

Nogle interessante betragtninger

Ordsprog kan bruges enten før eller efter en argumentation. De kan desuden være vævet så godt ind i argumentationen at det kræver indsigt at opdage dem. For eksempel vil en akaner måske omtale en ydmyg og fredselskende person på denne måde: „Hvis det stod til den og den, ville der ikke være skyderi i landsbyen.“ Det hentyder til ordsproget: „Hvis det stod til sneglen og skildpadden, ville der ikke være skyderi i bushen.“ Begge dyr betragtes som ydmyge, tilbageholdende og fredsommelige. Mennesker som har disse egenskaber, fremmer freden.

Til sidst skal det nævnes at hvis man prøver at få en akaner til at give eksempler på ordsprog, vil man uden tvivl få blot dette ene: „Der er ingen drømme uden søvn.“ Med andre ord kan man ikke bruge ordsprog uden en passende anledning, lige så lidt som man kan drømme mens man er vågen. Det er omstændighederne der bestemmer brugen af ordsprog.

[Fodnote]