En af verdens nyttigste nødder

DER findes en usædvanlig „nød“ som har rejst jorden rundt. Den leverer både mad og drikke, og den karakteristiske silhuet af træet der bærer denne nød, er et særkende ved tropiske øer. Hvad taler vi om? Kokosnødden — en af verdens nyttigste nødder. *

For folk som bor under køligere himmelstrøg, er kokospalmen måske blot noget der forbindes med en ferie i troperne. Men for dem som bor i tropiske lande, er træet meget mere værdifuldt. Indoneserne hævder at dets frugt har „lige så mange anvendelsesmuligheder som der er dage på et år“. I Filippinerne siger man: „Den der planter en kokospalme, planter kar og beklædning, mad og drikke, en bolig til sig selv og en arv til sine børn.“

Dette ordsprog er ingen overdrivelse. Bogen Coconut — Tree of Life siger at kokospalmen  „ikke blot leverer mad, vand og olie til madlavning, men også blade til tagdækning, fibre til tovværk og måtter samt skaller der kan bruges som redskaber og udsmykning. Fra blomsterstanden tappes der desuden en sød saft som benyttes til fremstilling af sukker og alkohol.“ Bogen tilføjer: „Selv stammen kan anvendes hvis den skæres ud på den rigtige måde.“ Indbyggerne på Maldiverne i Det Indiske Ocean byggede både af materialer fra kokospalmer, og det siges at de sejlede til Arabien og Filippinerne i sådanne både. Men faktisk har kokosnødden vist sig at være en større søfarer end dem der har dyrket den.

Et søfarende frø

Kokospalmen trives langs de fleste tropiske kyster, forudsat at den får tilstrækkeligt med regn. Selv om denne meget anvendelige palme ofte avles, har den selv fundet vej til nogle af de mest isolerede områder i verden. Frø spredes på mange måder, men kokosnødden gør brug af havet, og det er årsagen til dens succes som verdensrejsende.

Når en kokosnød er moden, falder den til jorden. Nogle gange triller den modne nød ned til stranden og bliver skyllet ud i havet ved højvande. Da kokosnøddens trævlede ydre lag er fyldt med luft, kan den holde sig flydende i vandet. Hvis kokosnødden befinder sig ved en atol i Stillehavet, flyder den måske blot hen til den anden side af lagunen. Men hvis kokosnødden når ud til det åbne hav, kan den drive langt væk.

Saltvand, som ødelægger de fleste frø, er længe om at trænge igennem kokosnøddens hårde skal. Kokosnødder kan holde sig flydende i havet i op til tre måneder — og bevæge sig tusinder af kilometer — men stadig være i stand til at spire når de strander på en kyst. Det er muligvis på den måde kokosnødden har bredt sig til mange af jordens tropiske kyster.

En almindelig ingrediens i tropisk mad

Folk uden for troperne forbinder måske mest kokos med chokoladestænger og kager. Men tager man til Sydøstasien, vil man opdage at kokosnødden har mange anvendelsesmuligheder. „I alle lande, regioner og øer fra Hawaii til Bangkok er kokos den mest anvendte ingrediens i madlavningen,“ siger bogen Pacific and Southeast Asian Cooking. Bogen skriver også at for indbyggerne i de områder „er kokos en livsfornødenhed hvorfra de får næring . . . i mange former og gennem en næsten uendelig variation af retter“.

Grunden til at kokosnødden anvendes så meget i madlavningen i de tropiske lande, er ligetil: Den giver vand, mælk og spiseolie. Den umodne, grønne nød indeholder en klar og sød væske der kaldes kokosvand. Det er en velsmagende og læskende drik som ofte sælges ved vejkanten i troperne. Kokosmælk, derimod, laver man ved at blande revet frugtkød fra kokosnødden med vand og derefter presse væsken ud. Kokosmælk giver smag og fylde i dej, supper og saucer.

Når landmanden vil udvinde olie af kokosnødden, flækker han den modne nød og tørrer den i solen. Efter tørringen kan kokosnøddens frøhvide, eller kopra, skilles fra skallen og presses for olie. I de tropiske lande bruges olien hovedsagelig i madlavningen, mens man i de vestlige lande ofte anvender den i margarine, is og småkager.

Det er ikke nogen let opgave at høste kokosnødder. Ofte må plukkeren kravle op i træet og skære kokosnødderne af. Andre plukkere bruger en lang stang hvorpå der er monteret en kniv. I Indonesien har man dresseret aber til at gøre arbejdet. Det letteste — som nogle foretrækker for at sikre sig at nødderne er modne — er at vente indtil nødderne selv dumper ned fra træet.

Uanset hvordan kokosnødden bliver høstet, har dens mange anvendelsesmuligheder gjort den til en økonomisk vigtig afgrøde og en uundværlig kilde til føde for mange. Næste gang du ser en kokospalme — om det så er på et billede eller i det virkelige liv — så husk at den er andet og mere end et smukt træ der pryder de tropiske strande. Det du ser, er et træ som producerer en af verdens nyttigste „nødder“.

[Fodnote]

 [Ramme/illustrationer på side 26]

INTERESSANTE OPLYSNINGER

PALMETYVEN Mennesker er ikke de eneste der sætter pris på kokosnødden. Palmetyven, som hører til landkrabberne, bor i et hul i jorden om dagen og spiser kokosnødder om natten. Mennesker kan åbne kokosnødder ved hjælp af macheter, men denne opfindsomme krabbe klarer opgaven ved at banke nødderne mod en sten indtil de flækker. Palmetyven trives åbenbart med en kost som blandt andet består af kokosnødder — den kan blive over 30 år gammel!

KOKOS I KOSMETIK Da kokosolie er ideel for huden, anvendes den til fabrikation af læbestift og sololie. Og hvis man bruger biologisk nedbrydelig sæbe eller shampoo som skummer meget, er en af hovedingredienserne sandsynligvis kokosolie.

[Illustrationer]

Kokosnødden kan klare lange sørejser

Palmetyv

Kokosplante

[Kildeangivelse]

Godo-Foto

[Kildeangivelse på side 25]

Øverst til højre (indsat): Godo-Foto