Reddet af sin mave!

DEN er ikke hurtig, og mange synes bestemt ikke at den er særlig køn. Men sikken en mave den har! Hvad taler vi om? Vi taler om pindsvinefisken. Når den føler sig truet, undergår den „en bemærkelsesværdig forvandling,“ siger tidsskriftet Natural History. Fiskens krop, som vokser til en længde på 50 centimeter, svulmer op „indtil den er tre gange større end normalt og bliver en kugle der er dækket med et panser af spidse pigge — ikke den bedste facon når den skal svømme, men bestemt effektiv når den skal afskrække angribere“.

Pindsvinefisken puster sig op ved at pumpe vand ind i maven så den bliver næsten 100 gange større end normalt. Fisken præsterer dette takket være en enkel og avanceret indretning — brugen af plisséer.

Faktisk består pindsvinefiskens mave af plisséer som ligger inden i andre plisséer, forklarer Natural History. De største plisséer er omkring 3 millimeter brede „med endnu mindre folder inden i hver plissé. Nogle er så små at de kun kan ses gennem et mikroskop,“ siger artiklen.

Naturligvis må fiskens skind udvide sig når maven gør det. For at det kan ske, må skindet, som består af to lag, udvide sig på to forskellige måder. Ligesom maven er det inderste lag skind plisseret, men det yderste lag er elastisk. Denne elasticitet forhindrer at skindet bliver rynket. Hvis det skete, ville de hydrodynamiske egenskaber blive hæmmet når pindsvinefisken igen fik sin normale facon.

Men fisken nøjes ikke med at puste sig op når den vil holde rovdyr på afstand. Samtidig med at skindet strækkes, rejser piggene sig. Hvis du ser en pindsvinefisk mens du er ude at dykke, så rør den ikke! Og pas på dens mund; dens bid kan nå helt ind til benet.

Da Gud spurgte Job ud om skaberværket, svarede han: „Jeg ved at du kan gøre alt, og intet som du har i tanke, er umuligt for dig.“ (Job 42:2) Ja, selv den lille oppustede pindsvinefisk, som næppe kunne vinde en svømme- eller skønhedskonkurrence, er et vidnesbyrd om Guds skaberkraft og visdom. — Romerne 1:20.

[Kildeangivelser på side 31]

Øverst: Foto af John E. Randall; nederst: © Jeff Rotman