Søvn — luksus eller nødvendighed?

NOGLE betragter det som spild af tid at sove. De vil helst fylde deres kalender med aftaler, både med forretningsforbindelser og venner, og kapitulerer først for søvnen når de er helt udmattede. Andre, nemlig de der nat efter nat må vende og dreje sig i sengen til de tidlige morgentimer, ville give alt for en god nats hvile.

Nogle vil så gerne sove, men kan ikke. Andre, der godt kan sove, vil ikke. Bør vi betragte søvn som en luksus eller som en nødvendighed? For at kunne besvare dette spørgsmål er vi nødt til at forstå hvad der foregår under søvnen.

En gåde hvordan vi falder i søvn

Hvad der præcist får os til at miste bevidstheden og falde i søvn, er og bliver en gåde. Forskere har dog påvist at søvnen er en kompleks proces der reguleres af hjernen, og at den retter sig efter en biologisk 24-timers rytme.

Efterhånden som vi bliver ældre, forandrer vores søvnmønster sig. En nyfødt sover i alt 18 timer i døgnet, fordelt over mange korte perioder. Ifølge søvneksperter har nogle voksne tilsyneladende kun brug for tre timers søvn i døgnet, hvorimod andre har brug for helt op til ti timer.

 Nye forskningsresultater har vist at forandringerne i vores biologiske ur også kan forklare hvorfor nogle teenagere har svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Tilsyneladende stiller det biologiske ur sig frem i løbet af puberteten. Det forklarer hvorfor de lidt større børn har lyst til at gå senere i seng og stå senere op. Denne forskydning i søvnmønsteret er almindelig og forsvinder normalt i alderen fra 16 til 20.

Vores biologiske ur reguleres af kemiske stoffer, hvoraf mange allerede er identificeret. Et af dem er melatonin, et hormon der menes at fremkalde søvnighed. Melatonin fremstilles i hjernen, og nogle forskere mener at dette hormon får stofskiftet til at falde inden sengetid. Efterhånden som der udskilles melatonin, falder kropstemperaturen, blodtilførselen i hjernen mindskes, og musklerne mister deres spændstighed og bliver slappe. Hvad sker der så når man glider ind i søvnens gådefulde verden?

„Den ret som styrker bedst“

Omkring to timer efter at vi er faldet i søvn, begynder øjnene at bevæge sig frem og tilbage i hurtige ryk. På grundlag af denne iagttagelse har forskere inddelt søvnen i to basale faser: REM-søvn (Rapid Eye Movement-søvn) og non-REM-søvn. Non-REM-søvn kan igen inddeles i fire stadier af gradvis dybere søvn. Når man sover godt, afløser REM-søvnen og non-REM-søvnen hinanden flere gange i løbet af natten.

Den største drømmeaktivitet foregår under REM-søvnen. Det er også i denne periode at kroppens muskler slapper mest af, så den sovende føler sig frisk og udhvilet når han vågner op. Desuden mener nogle forskere at dagens indtryk under denne søvnfase lagres i hukommelsen og bliver en del af langtidshukommelsen.

Under den dybe søvn (stadium 3 og 4 af non-REM-søvnen) sænkes blodtrykket og hjerterytmen. Det giver blodkredsløbet hvile og er med til at afværge hjerte-kar-sygdomme. Desuden topper udskillelsen af væksthormon under den  dybe søvn; hos nogle teenagere udskilles der 50 gange mere væksthormon om natten end om dagen.

Søvn berører tilsyneladende også appetitten. Forskere har opdaget at søvn, for at citere Shakespeare, faktisk er „den ret som styrker bedst i livets måltid“. Hjernen opfatter søvnmangel som fødemangel. Mens vi sover, udskiller organismen leptin, det hormon der normalt meddeler kroppen at vi har spist tilstrækkeligt. Når vi bliver oppe længere end vi burde, udskiller kroppen mindre leptin, og vi føler en stærk trang til flere kulhydrater. Søvnmangel kan altså føre til at man indtager flere kulhydrater, og det kan igen føre til overvægt. — Se rubrikken „En eftermiddagslur“ på side 6.

En nødvendighed

Men det er ikke alt. Søvn gør det lettere for kroppen at omdanne frie radikaler — molekyler som efter sigende påvirker cellernes  ældning og endda forårsager kræft. I en undersøgelse der for nylig blev foretaget ved University of Chicago, fik 11 raske unge mænd i en periode af seks døgn kun lov til at sove fire timer. Da de seks døgn var overstået, fungerede deres kropsceller som cellerne hos en 60-årig, og insulinniveauet i deres blod kunne sammenlignes med sukkersygepatienters! Søvnmangel går endda ud over produktionen af de hvide blodlegemer og hormonet kortisol, hvilket forhøjer risikoen for at pådrage sig infektioner og kredsløbssygdomme.

Søvn er afgjort en nødvendighed for fysisk og psykisk sundhed. „Det lader til at den vigtigste indikator for hvor længe man lever, er hvor meget man sover,“ siger forskeren William Dement, der er grundlægger af verdens første søvnlaboratorium ved Stanford University i USA. Deborah Suchecki, som forsker ved et søvnlaboratorium i São Paulo, Brasilien, siger: „Hvis folk vidste hvad der sker i kroppen når den ikke får søvn nok, ville de tænke sig om en ekstra gang inden de konkluderer at søvn er spild af tid eller kun noget for dovne mennesker.“ — Se ovenstående.

Men giver det altid fornyede kræfter at sove? Hvordan kan det være at nogle ikke føler sig friske selv om de har sovet hele natten? Den næste artikel kommer ind på hvad der kendetegner nogle af de mest udbredte søvnforstyrrelser, og gør rede for hvordan man kan få en bedre søvn.

[Ramme/illustration på side 6]

FØLGERNE AF SØVNMANGEL:

KORTSIGTEDE VIRKNINGER:

■ Døsighed

■ Pludselige humørsvingninger

■ Forringet korttidshukommelse

■ Forringet evne til at finde på, planlægge og gennemføre aktiviteter

■ Koncentrationsbesvær

LANGSIGTEDE VIRKNINGER:

■ Overvægt

■ Tidlig ældning

■ Udmattelse

■ Øget risiko for infektioner, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og sygdomme i fordøjelsessystemet

■ Kronisk hukommelsestab

[Ramme på side 6]

EN EFTERMIDDAGSLUR

Har du nogen sinde følt en ubændig trang til at sove efter frokosten? Det er ikke nødvendigvis tegn på at du lider af søvnmangel. Det er normalt at blive søvnig først på eftermiddagen, for her sker der et naturligt fald i legemstemperaturen. Desuden har forskere for nylig opdaget et protein der kaldes hypocretin, eller orexin, som dannes i hjernen og holder os vågne. Hvad er forbindelsen mellem dannelsen af hypocretin og indtagelsen af et måltid?

Når vi spiser, producerer kroppen leptin for at give os en mæthedsfornemmelse. Men leptin hæmmer produktionen af hypocretin. Med andre ord: Jo mere leptin der er i hjernen, jo mindre hypocretin er der, og jo mere søvnige bliver vi. Måske er det grunden til at folk i nogle lande holder siesta — en pause midt på arbejdsdagen der giver dem mulighed for at sove lidt efter måltidet.

[Grafisk fremstilling på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SØVNFASERNE

Forenklet diagram

Søvnens faser

Vågen

REM-søvn

Non-REM-søvn

Let søvn 1

2

3

Dyb søvn 4

1 2 3 4 5 6 7 8

Timers søvn

[Illustration på side 4, 5]

Tilstrækkeligt med søvn er en nødvendighed for fysisk og psykisk sundhed

[Illustration på side 5]

Produktionen af væksthormon topper mens man sover