Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Frygt for fremmede

„Mere end 80 procent af de kvindelige bilister ville hellere låse sig inde i deres bil hvis den skulle bryde sammen, og tilbringe natten dér end at tage imod hjælp fra en fremmed,“ oplyser Londonavisen The Independent. Ifølge en undersøgelse som er foretaget af autohjælpsfirmaet Direct Line Rescue, og som omfatter 2000 bilister, ville 83 procent af kvinderne og 47 procent af mændene afvise tilbud om hjælp hvis deres bil brød sammen. De fleste ville heller ikke standse for at hjælpe en strandet bilist. Det er især kvinderne der frygter for deres sikkerhed. De ville være bange for at det var et trick. Nick Cole, som er talsmand for Direct Line Rescue, siger: „Mange ville føle sig mere trygge ved at sidde en hel nat alene i deres bil end ved at stå ansigt til ansigt med en fremmed. Det viser noget om hvor slemt det står til i samfundet.“

Når de vantro leder de troende

Kvindelige præster i den engelske statskirke „stiller sig i regelen langt mere skeptiske over for . . . centrale kristne lærepunkter end deres mandlige kolleger,“ skriver Londonavisen The Times. En undersøgelse omfattende knap 2000 præster i den engelske statskirke har afsløret at „otte ud af ti af de mandlige præster tror at Jesus døde for at borttage verdens synd“. Det samme tror kun 6 ud af 10 kvindelige præster. Mere end to tredjedele af mændene tror på Jesu Kristi opstandelse, men kun halvdelen af kvinderne har den opfattelse. Undersøgelsen blev bestilt af Cost of Conscience, en sammenslutning af præster. Deres talsmand, Robbie Low, siger: „Der er tydeligvis to kirker der opererer i den engelske statskirke; den troende kirke og den vantro kirke, og det er en skandale. Personer der tror mindre og mindre, får i stigende grad overdraget myndighed inden for kirken. Det er helt ud i skoven at de troende i stigende grad bliver ledet af de vantro.“

Pessimisme trods velstand og sundhed

Canadiere ser pessimistisk på deres fremtid selv om en rapport viser at „de økonomiske og sociale forhold [i 2001] er blevet bedre for tredje år i træk,“ skriver avisen The Toronto Star. Forskere ved Canadian Council on Social Development er nået frem til at „canadierne føler sig økonomisk utrygge, mere stressede på deres arbejdsplads og har mindre tillid til at det sociale sikkerhedsnet vil stå til deres rådighed. Desuden føler de sig mere sårbare over for kriminalitet.“ Blandt de faktorer som gav anledning til bekymring, var „lønninger der knap nok holder trit med inflationen, større personlige gældsbyrder, lange ventelister for visse former for lægebehandling, stigende medicinpriser, flere kvæstede i trafikken og en ubegrundet frygt for at voldskriminaliteten stiger“. De der har skrevet rapporten, siger: „Hvis man definerer følelsen af sikkerhed som en sindstilstand, går det den forkerte vej.“

Lavere dødelighed

I USA „har man i løbet af de sidste 40 år fået en bedre udrykningsordning, og det har medvirket til at mindske dødeligheden blandt voldsofre,“ lyder det i en meddelelse fra Associated Press. Ifølge forskere faldt dødeligheden i forbindelse med overfald i årene fra 1960 til 1999 med næsten 70 procent i USA, selv om der i samme periode var næsten seks gange så mange overfald. Undersøgelsen viste også noget andet: I 1960 døde 5,6 procent af ofrene for de grove overfald, mens det i 1999 kun var 1,7 procent. Forskerne har peget på flere fremskridt der har medvirket til at mindske dødeligheden, deriblandt „oprettelsen af alarmcentraler, en hurtig stabilisering og transport af sårede voldsofre, en bedre oplæring af ambulancemandskabet og flere hospitaler og traumecentre,“ nævnes det i meddelelsen. Professor Anthony Harris fra University of Massachusetts i Amherst siger: „Voldsofre som for tyve år siden ville være endt på lighuset, bliver nu behandlet og udskrevet fra hospitalet, ofte i løbet af et par dage.“

Fjernbetjeninger og drivhusgasser

Australien har verdens største udslip af drivhusgasser pr. indbygger, oplyser avisen The Sydney Morning Herald. Det skyldes hovedsagelig at „australierne er helt vilde med at bruge fjernbetjeninger“. Men hvilken forbindelse er der mellem fjernbetjeninger og udslip af drivhusgasser? Fjernsyn, videomaskiner og andre elektriske apparater skal stå på standby for at man kan tænde dem med en fjernbetjening. Derfor slukker man sjældent helt for dem. Det bevirker at elværker hvert år sender fem millioner tons ekstra kuldioxid ud i atmosfæren. Med andre ord frigør den energi man bruger på apparater i standbyposition i Australien, lige så store mængder drivhusgas som der er i udstødningsgassen fra en million biler. Avisen skriver i en kommentar angående omkostningerne for forbrugerne i Australien: „I 2000 brugte apparater som stod på standby, 11,6 procent af det samlede private elforbrug — det svarer til en ekstraudgift på 500 millioner dollars.“

„Titanalderen“?

Titan er et stærkt og yderst korrosionsbestandigt letmetal, som det først lykkedes forskere at fremstille rent i 1910. Metallets holdbarhed gør det særlig velegnet til brug inden for luftfartsindustrien og lægevidenskaben. Når man implanterer det i et menneskelegeme, fremkalder det sjældent betændelse. Derfor anvender man det i fremstillingen af kunstige knogler. En repræsentant for et japansk titan-selskab, har sagt: „Eftersom titans modstandsdygtighed over for korrosion er så godt som permanent, er vedligeholdelse [af titanprodukter] næsten overflødig, og det er ikke nødvendigt at kassere metallet efter at det er blevet brugt en enkelt gang. Set fra et miljømæssigt synspunkt vil titan blive det 21. århundredes mest eftertragtede metal.“ Den største ulempe er at det koster ti gange så meget som rustfrit stål, men man regner med at prisen vil falde efterhånden som brugen af titan vil stige. „Mennesket har i tidens løb foretrukket visse metaller frem for andre. Valget er gået fra kobber til stål og fra stål til aluminium. Det 21. århundrede ser ud til at blive titanalderen,“ skriver den japanske avis Daily Yomiuri.

En dårlig forberedelse til ægteskabet

Over 40 procent af de par der har levet sammen før de blev gift, lader sig skille inden de har haft deres 10 års bryllupsdag, oplyser Daily News. Tal indsamlet af Det Nationale Center for Sundhedsstatistik, viser også at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at par der har boet sammen inden ægteskabet, og som har været gift i mere end 10 år, på et tidspunkt vælger at lade sig skille. „Par der overvejer at gifte sig, [og] som ikke mener at det er rigtigt at bo sammen først, vil sandsynligvis ikke senere lade sig skille,“ siger Matthew Bramlett, der er hovedforfatter til rapporten. Desuden er de som bor sammen inden de bliver gift, „tilsyneladende ikke så villige til at kæmpe den kamp der skal til for at få et parforhold til at fungere,“ siger ægteskabsrådgiver Alice Stephens.

Folk søger andre kirker

„Før i tiden plejede man at sige: Én gang metodist, altid metodist. Men sådan er det ikke længere,“ siger avisen The Sacramento Bee. Ifølge Dexter McNamara, som er leder af Interfaith Service Bureau in Sacramento, „har tilhørsforholdet til en trosretning ikke så stor betydning mere. . . . Folk vil gerne prøve forskellige kirker.“ Når troende søger en kirke, tager de ofte hensyn til musikken, gudstjenestens forløb og varighed, ungdomsaktiviteterne, menighedens størrelse og kirkens afstand fra hjemmet. „Der er nok af kirker at vælge imellem,“ siger Allan Carlson, leder af Howard Center on Family, Religion and Society. „I 1950 tilhørte 85 procent af alle voksne den samme trosretning som deres forældre,“ men nu „har de meget andet at vælge imellem“.