Den uanselige, men populære jordnød

Kan du lide jordnødder? I så fald er du ikke ene om det. Jordnødder, som også kaldes peanuts, er en populær spise blandt mange mennesker overalt på jorden. Verdens to tættest befolkede lande, Kina og Indien, står tilsammen for over 50 procent af verdensproduktionen af jordnødder.

Næsten 10 procent af verdensproduktionen foregår i USA, hvor der årligt høstes tonsvis af jordnødder. Argentina, Brasilien, Malawi, Nigeria, Senegal, Sudan og Sydafrika er også storproducenter af denne nød. Hvorfor er jordnødder blevet så populære? Og kan der være tilfælde hvor det ikke er tilrådeligt at spise dem?

En lang historie bag sig

Man mener at jordnødden har sin oprindelse i Sydamerika. En af de ældst kendte kulturgenstande der viser noget om nøddens popularitet i fortiden, er en præcolumbiansk vase som man har fundet i Peru. Vasen er formet som en jordnød og dekoreret med jordnøddeformede mønstre. Spanske opdagelsesrejsende, som fandt jordnødden i Sydamerika, blev klar over at det var en god næringskilde at have med som proviant på deres sørejser. Spanierne bragte jordnødden til Europa, hvor den fandt endnu større anvendelse, endda som kaffesurrogat.

Senere bragte portugiserne jordnødden til Afrika. Her fandt man hurtigt ud af at den var en værdifuld nytteplante der kunne vokse i jord som var for dårlig til andre afgrøder. Jordnøddeplanten tilførte oven i købet den næringsfattige jord det tiltrængte kvælstof. Fra Afrika blev jordnødden ført videre til Nordamerika i slavehandelens dage.

I 1530’erne indførte portugiserne jordnødden i Indien og Macao, og spanierne bragte den til Filippinerne. Handelsmænd bragte den senere fra disse lande til Kina, hvor man opdagede at den kunne bruges til at afhjælpe hungersnød.

Botanikere i 1700-tallet undersøgte jordnødden og konkluderede at den egnede sig fortrinligt som grisefoder. I begyndelsen af 1800-tallet blev jordnødder dyrket kommercielt i South Carolina i USA. Under den amerikanske borgerkrig, som begyndte i 1861, tjente jordnødder som føde for soldater på begge sider af fronten.

Men på det tidspunkt blev jordnødder af mange betragtet som fattigmandskost. Det forklarer til dels hvorfor de amerikanske landmænd dengang undlod en storstilet dyrkning af jordnødder til menneskeføde. Før man omkring år 1900 opfandt landbrugsmaskiner, var dyrkning af jordnødder desuden et meget slidsomt og ressourcekrævende arbejde.

I 1903 var den amerikanske agrokemiker George Washington Carver begyndt at forske i nye måder at anvende jordnødden på. Med tiden udviklede han over 300 produkter fremstillet af jordnødder, deriblandt drikkevarer, kosmetik, farvestoffer, lægemidler, vaskepulver, insektgifte og trykfarve. Carver tilskyndede også landmændene til at holde op med kun at dyrke bomuld eftersom det udpinte jorden. Han rådede dem til i stedet at veksle mellem bomuld og jordnødder. På det tidspunkt var bomuldssnudebillen ved at ødelægge bomuldsafgrøderne, og det fik mange landmænd til at følge Carvers råd. Hvad blev resultatet?  Jordnødder slog så meget an at de blev en salgsafgrøde i det sydlige USA. I dag står der et monument til minde om Carver i Dothan i Alabama. Og i byen Enterprise i samme stat har man endda opført et mindesmærke for bomuldssnudebillen, for det var dette insekt som på grund af sine ødelæggelser fik landmændene til at dyrke jordnødder.

Dyrkningen af jordnødder

Jordnødden er slet ikke en nød, men jordnøddeplantens frø. Efterhånden som planten vokser, danner den nogle gule, selvbestøvende blomster.

For enden af en stilk begynder den bestøvede frugtknude, som indeholder kimen, at bore sig ned i jorden. Nede i jorden vokser kimen horisontalt, begynder at modne og får til sidst den karakteristiske jordnøddefacon. På en enkelt plante kan der vokse op til 40 jordnødder.

Jordnødden trives i varme klimaområder hvor der falder moderat nedbør. Dens vækstperiode strækker sig fra 120 til 160 dage, alt afhængigt af sorten og vejrforholdene. For at høste jordnødderne må landmanden grave planterne op med stængel og det hele, ryste jorden af dem, vende dem og lade dem tørre så de ikke rådner under oplagring. I dag gør mange jordnøddeproducenter brug af moderne landbrugsmaskiner og kan på den måde udføre alle disse processer i én arbejdsgang.

Jordnøddens mange anvendelsesmuligheder

Jordnødder har en høj næringsværdi. De er fiberrige, og de indeholder 13 vitaminer og 26 mineraler, hvoraf en del slet ikke findes i den almindelige kost i dag. ’Hundrede gram jordnødder indeholder mere protein og flere mineraler og vitaminer end den tilsvarende mængde kalvelever,’ siger The Encyclopædia Britannica. Men folk der holder øje med vægten, skal passe på! Jordnødder indeholder nemlig også „mere fedt end piskefløde“ og „flere kalorier end sukker“.

 Jordnødder indgår i mange forskellige retter i det internationale køkken. Og deres særegne smag er ikke til at tage fejl af. „Jordnøddens smag er så kraftig og umiskendelig at den altid sætter sit præg på de retter hvori den indgår,“ siger kogebogsforfatteren Anya von Bremzen. „Derfor er der en vis smag der går igen i indonesiske jordnøddesaucer, vestafrikanske supper, kinesiske nudelretter, peruanske gryderetter og sandwicher med jordnøddesmør.“

Også som snack er jordnødder populære overalt i verden. I Indien, for eksempel, blander man jordnødder med andre tørrede bælgfrugter og sælger dem på gaden. Og jordnøddesmør, der i nogle lande bruges som pålæg, skal interessant nok være blevet „opfundet af en læge i Saint Louis [USA] omkring 1890 og brugt som helsekost til ældre,“ oplyser publikationen The Great American Peanut.

Men jordnødder har mange andre anvendelsesmuligheder. I hele Asien anvendes jordnøddeolie som spiseolie. Denne olie kan opnå meget høje temperaturer, og den optager ikke smagen fra de forskellige madvarer der steges i den.

I Brasilien bliver jordnøddemel, et biprodukt af jordnøddeolieproduktionen, brugt som dyrefoder. Og jordnøddeprodukter findes også i mange andre varegrupper. — Se ovenfor.

Advarsel — jordnøddeallergi!

Jordnødder kan opbevares i lang tid uden at stå i køleskab. Men man skal passe på, for jordnødder som er blevet mugne, indeholder aflatoksin, et stærkt kræftfremkaldende stof. Nogle mennesker er desuden allergiske over for jordnødder. Den allergiske reaktion „kan fremkalde symptomer lige fra dryppende næse og udslæt til livstruende anafylaktisk shock,“ siger tidsskriftet Prevention. Adskillige undersøgelser viser at flere og flere børn udvikler allergi over for jordnødder.

Hvis et barns forældre begge har astma, allergisk næsekatar eller eksem, er der større sandsynlighed for at barnet bliver allergisk over for jordnødder, oplyser Prevention.

Det gælder også for spædbørn hvis mødre er allergikere, eller for spædbørn som i deres første leveår udvikler allergi over for mælk. Hugh Sampson, som er professor i pædiatri ved Johns Hopkins University Medical Center i USA, siger: „I sådanne tilfælde bør man holde jordnøddesmør væk fra den lille og vente med at sætte det på bordet til barnet er mindst tre år.“

Uanset om du holder af jordnødder eller ej, har denne korte gennemgang af dens mange anvendelsesmuligheder sikkert givet dig større værdsættelse af dette uanselige, men populære frø.

[Ramme/illustration på side 24]

Biprodukter af jordnødden findes i mange forskellige varer

• Vægplader

• Pejsebrænde

• Kattegrus

• Papir

• Vaskemiddel

• Salve

• Pudsecreme

• Blegemiddel

• Blæk

• Smørefedt til aksler

• Barberskum

• Sprængstoffer

• Ansigtscreme

• Sæbe

• Linoleum

• Gummi

• Kosmetik

• Maling

• Shampoo

• Medicin

[Kildeangivelse]

Kilde: The Great American Peanut

[Diagram/illustration på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Blade

Stilk

Jordniveau |

Rødder Jordnød

[Kildeangivelse]

Tidsskriftet The Peanut Farmer

[Illustration på side 22]

Et monument til minde om George Washington Carver

[Illustration på side 23]

USA

[Illustration på side 23]

Afrika

[Illustration på side 23]

Asien

[Kildeangivelse]

FAO photo/R. Faidutti

[Illustration på side 23]

Forskellige jordnøddesnacks

[Illustration på side 24]

I nogle lande er jordnøddesmør en populær spise