En hyggelig lille fyr med pigge

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ENGLAND

TYNEDALEN i Nordengland lå indhyllet i en hvid tåge, og rågernes skrig genlød i den stille aftenluft. Jeg gik tur ad en skovsti langs en flodbred da min opmærksomhed pludselig blev fanget af en svag raslen i de nedfaldne blade, der dannede en farvesymfoni i rødt, brunt og gult. I et glimt så jeg et par korte, spinkle bagben forsvinde ind i en sprække i den tørre flodbred.

Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på et pindsvin der møjsommeligt var ved at gøre sit vinterhi klar. Det lille dyr havde allerede hentet blade, tørt græs og bregner ind i sin hule og var ved at ordne sit leje for at kunne sove de kolde vinterdage og -nætter væk.

Det kære lille pindsvin, der færdes i bakket terræn, på marker og i skove, har et let genkendeligt ydre. Hoved og hals er dækket af en ru, brunhvid pels, men pindsvinets mest særprægede træk er dets beskyttende pigge med gule spidser. De cirka to centimeter lange, spidse pigge stritter i alle retninger så det meste af kroppen dækkes. Hver eneste pig har mellem 22 og 24 furer på langs, og piggene vokser i næsten ret vinkel ud fra en halvkugleformet basis. Tæt på det sted hvor piggen er fastgjort i huden, er den smal og bøjelig. Hvis pindsvinet falder ned, kan det overleve faldet fordi piggene har præcis den vinkel der skal til for at de ikke trænger ind i kroppen. Et design der er lidt af et under!

Når pindsvinet udsættes for fare, indtager det sin forsvarsstilling ved at rulle sig sammen til en tæt kugle. En stærk muskulatur trækker pindsvinets piggede hud tæt sammen omkring hele kroppen, på næsten samme måde som løbesnoren i en blød skindsæk. Denne pigbeklædning beskytter hovedet,  halen, benene og bugen. Dyret kan holde sig i denne forsvarsposition temmelig længe.

Ved skumringstid er pindsvinet som regel sultent. Aftensmaden, der består af insekter og orm, kan suppleres med mus, frøer, rotter, firben og indimellem også med nødder og bær. Pindsvinet har en skarp hørelse. Og at det også har en god lugtesans, får man en idé om når man ser den spidse tryne og de fugtige næsebor.

Fjender

Ud over ræve og grævlinger har pindsvin meget få naturlige fjender. Med sine kraftige kløer kan en grævling nemt rulle et pindsvin ud uden at stikke sig på piggene. Flere gange har jeg fundet et efterladt pindsvineskind — sandsynligvis de sørgelige rester af en grævlings aftensmad. En ræv kan derimod ikke klare piggene, men prøver måske at trille pindsvinet ud i noget vand, hvor det så har valget mellem at rulle sig ud eller at drukne. Da pindsvinet er en dygtig svømmer, har det gode chancer for at nå at skjule sig bag nogle sten eller i en sprække i en flodbred inden ræven kan få fat i det.

Sigøjnere og andre folkegrupper spiser pindsvin stegt i ler. Når leret bliver koldt og man brækker det af, har piggene løsnet sig så kun det stegte kød er tilbage. „En herlig ret,“ siger Jean-Paul Clébert i sin bog Les Tziganes (Sigøjnerne). I dag dræbes pindsvin desværre i stort tal på vejene. Det lader til at de er særlig  sårbare når de lige er vågnet af deres vinterdvale og begynder at lede efter mad. Men hvis et pindsvin overlever alle disse farer, kan det opnå en levetid på omkring seks år og blive 25 centimeter langt.

Forplantning, vinterdvale og fouragering

Pindsvinets parringstid er fra maj til juli og igen senere på året. Drægtighedsperioden strækker sig over fire til seks uger, og et kuld består som regel af tre-fire unger, som vejer mindre end 30 gram hver. De nyfødte unger er både blinde og døve og derfor meget sårbare de første to uger efter fødselen. Men lidt efter lidt begynder deres små bløde pigge at ligne det voksne pindsvins. Efter nogen tid kan ungerne også rulle sig helt sammen. Men hvis de bliver forstyrret inden de er i stand til det, vil de foretage et pludseligt hop og udstøde en skarp hvæselyd. Denne reaktion overrasker mange rovdyr og får dem til at opgive angrebet.

Når pindsvinet går i dvale, vil det tære på de fedtdepoter det har spist sig til i de varme sommermåneder. Kropstemperaturen falder drastisk, og åndedrættet går næsten i stå. Dyret har en særlig kirtel der kontrollerer kropsvarmen. Hvis kropstemperaturen falder for meget i dvaleperioden, producerer kirtlen mere varme så dyret vågner op og kan finde et varmere og mere beskyttet sted. Under sin vintersøvn er pindsvinet aldrig helt uden føling med omverdenen. Det registrerer enhver lyd i nærheden og reagerer med svage kropsbevægelser.

Hvis et pindsvin bliver spærret inde i en have, vil det snart gøre alt hvad det kan for at komme ud så det får et større område at fouragere i. Det kan finde på at kravle over en mur eller et hegn eller endda klatre op ad et nedløbsrør. Pindsvin egner sig ikke som kæledyr, for naturen er deres hjemsted. Men de kære små pindsvin der strejfer om i det engelske landskab, føjer et fængslende og interessant aspekt til naturens undere, som jeg altid er Skaberen, Jehova Gud, taknemmelig for.

[Illustration på side 15]

Pindsvin der er rullet sammen til en kugle

[Illustration på side 16]

Tegning af Beatrix Potter fra hendes børnebog fra 1905, „The Tale of Mrs. Tiggy-Winkle“

[Illustration på side 16]

Almindeligt pindsvin, en uge gammelt

[Illustrationer på side 17]

Afrikansk hvidbrystet pindsvin