Behandlingen — en udfordring

„Der er ikke noget som hedder harmløs diabetes. Sygdommen er altid alvorlig.“ — Anne Daly, den amerikanske diabetesforening.

„DINE blodprøver afviger meget fra det normale. Du må straks i behandling.“ Lægens ord kom som et chok for Deborah. Hun fortæller: „Den nat lå jeg og tænkte at det måtte være en laboratoriefejl. Det kunne simpelt hen ikke passe at jeg var syg.“

Som så mange andre troede Deborah at hun havde et nogenlunde godt helbred, og derfor ignorerede hun visse symptomer der var begyndt at genere hende. Hun troede at hendes stærke tørst skyldtes de antihistaminer hun tog. Grunden til de hyppige vandladninger var efter hendes mening at hun drak mere vand end hun plejede. Og trætheden — ja, hvilken udearbejdende mor bliver ikke træt?

Men en blodprøve bekræftede at symptomerne skyldtes diabetes, en kendsgerning Deborah havde svært ved at acceptere. „Jeg fortalte det ikke til nogen,“ siger hun. „Om natten, når resten af familien sov, stirrede jeg ofte ud ad vinduet og græd.“ Ligesom Deborah bliver nogle overvældet af en lang række følelser, som for eksempel nedtrykthed og vrede, når de får at vide at de har diabetes. „Jeg gennemgik en periode hvor jeg græd og nægtede at se sandheden i øjnene,“ fortæller Karen.

 Det er nogle naturlige reaktioner på en situation som synes uretfærdig. Men med andres hjælp og støtte kan diabetikere lære at leve med sygdommen. „En sygeplejerske hjalp mig til at affinde mig med min sygdom,“ siger Karen. „Hun fik mig til at forstå at det var i orden at græde. At jeg fik afløb for mine følelser, hjalp mig til at tilpasse mig den nye situation.“

En alvorlig sygdom

Diabetes er blevet kaldt „en fejl i selve livets motor“, og det med god grund. Når kroppen ikke kan nedbryde glukose, går en række vigtige processer i stå, undertiden med livstruende konsekvenser til følge. Dr. Harvey Katzeff siger: „Folk dør ikke af diabetes. De dør af komplikationerne. Vi er ret dygtige til at forebygge komplikationerne, men ikke særlig gode til at behandle [dem] når de opstår.“ *

Er der håb for dem som har diabetes? Ja — hvis de gør sig klart hvor alvorlig sygdommen er, og går i gang med et behandlingsprogram. *

Kost og motion

Type 1-diabetes kan ikke forebygges, men forskere er i færd med at undersøge de genetiske risikofaktorer der er forbundet med sygdommen, og prøver at finde måder hvorpå et angreb fra immunsystemet kan hindres. (Se rammen „Glukosens rolle“ på side 8.) „Når det drejer sig om type 2-diabetes, tegner der sig et lysere billede,“ siger bogen Diabetes — Caring for Your Emotions  as Well as Your Health. „Mange der kan være arveligt disponerede, udvikler ikke sygdommen fordi de sørger for at få en varieret kost og regelmæssig motion sådan at de forbliver sunde og raske og holder deres normalvægt.“ *

Værdien af fysisk aktivitet understreges af en stor undersøgelse som blev foretaget blandt kvinder og omtalt i den amerikanske lægeforenings blad, JAMA. Undersøgelsen viste at „blot en let omgang fysisk aktivitet øger den insulinstimulerede glukoseoptagelse [i kroppens celler] i mere end 24 timer“. Rapporten konkluderer at „både gang og ihærdig fysisk aktivitet er forbundet med en væsentlig reduktion i kvinders risiko for at udvikle type 2-diabetes“. Forskerne anbefaler at man dyrker moderat motion mindst 30 minutter om dagen, helst alle ugens dage. Det kan indbefatte noget så enkelt som at gå ture, hvilket ifølge en bog udgivet af den amerikanske diabetesforening „nok er den bedste, sikreste og billigste form for motion“.

Det skal dog bemærkes at motionen bør foregå under lægetilsyn, blandt andet fordi diabetes kan skade karsystemet og nerverne og dermed påvirke blodcirkulationen og følesansen. Hvis der går betændelse i en lille skramme på foden og diabetikeren ikke er opmærksom på det, kan det udvikle sig til et sår — en alvorlig tilstand som kan føre til amputation hvis såret ikke straks behandles. *

Ikke desto mindre kan et motionsprogram hjælpe diabetikeren til at få kontrol med sin sygdom. Førnævnte publikation fra den amerikanske diabetesforening siger: „Jo mere forskerne undersøger fordelene ved regelmæssig motion, jo mere lovende resultater når de frem til.“

Insulinbehandling

Ud over at følge et kost- og motionsprogram er mange diabetikere nødt til daglig at måle deres blodsukker og tage insulinindsprøjtninger. Nogle type 2-diabetikere har fået et bedre helbred på grund af gode kost- og motionsvaner og har i det mindste i en periode kunnet undvære insulin. * Karen, som har  type 1-diabetes, har fundet ud af at fysisk aktivitet øger virkningen af den insulin hun tager. Hun har kunnet reducere sin daglige insulindosis med 20 procent.

Hvis insulinbehandling bliver nødvendig, skal man dog ikke lade sig slå ud. „Man bør ikke føle det som et personligt nederlag at man bliver nødt til at tage insulin,“ siger Mary Ann, som er diabetessygeplejerske. „Uanset hvilken type diabetes man har, vil man ved omhyggeligt at kontrollere sit blodsukker få færre helbredsproblemer senere i livet.“ En nylig undersøgelse viste at „hyppigheden af diabetisk sygdom i øjne, nyrer og nerver var stærkt reduceret“ hos type 1-diabetikere som holdt stram kontrol med deres blodsukker. Risikoen for at sådanne patienter udviklede diabetisk øjensygdom (retinopati) viste sig at være reduceret med hele 76 procent. Type 2-diabetikere som er omhyggelige med at regulere deres blodsukker, opnår lignende gode resultater.

For at gøre insulinbehandlingen lettere og mindre ubehagelig er sprøjter og insulinpenne — de mest almindeligt brugte hjælpemidler til indsprøjtning af insulin — forsynet med mikrotynde kanyler som giver minimale gener. „Den første indsprøjtning er som regel den værste,“ siger Mary Ann. „De fleste patienter siger at de derefter næsten ikke mærker stikket.“ Af andre hjælpemidler som bruges til insulinbehandling, kan nævnes „automatic injectors“ og „jet injectors“, men de findes ikke på det danske marked. I de senere år har insulinpumpen, et programmerbart hjælpemiddel på størrelse med en personsøger, vundet mere indpas. Pumpen indgiver gennem et kateter en jævn dosis insulin som er tilpasset diabetikerens  behov. Den gør insulindoseringen lettere og mere præcis.

Bliv ved med at lære

Diabetesbehandlingen varierer fra patient til patient. Når diabetikere skal vælge behandling, er der mange faktorer de må overveje. Mary Ann siger: „Selv om du får hjælp af et behandlerteam, er det dig der har ansvaret for din sygdom.“ I tidsskriftet Diabetes Care står der: „En diabetesbehandling uden systematisk oplæring i egenomsorg må betragtes som ringe og uetisk.“

Jo mere diabetikere lærer om deres sygdom, jo bedre vil de være i stand til at tage vare på deres helbred og få et længere og sundere liv. Men en effektiv oplæring kræver tålmodighed. Bogen Diabetes — Caring for Your Emotions as Well as Your Health siger: „Hvis man prøver at lære det hele på én gang, vil man højst sandsynligt blot blive forvirret og ikke følge anvisningerne rigtigt. Mange af de oplysninger man har mest brug for, findes ikke i bøger og pjecer, men har at gøre med . . . hvordan ens blodsukker ændrer sig under forskellige omstændigheder. Det kan ikke læres fra den ene dag til den anden. Man må forsøge sig frem.“

Ved at holde nøje kontrol med sin sygdom kan man for eksempel lære hvordan ens krop reagerer på stress, som kan få blodsukkeret til at stige pludseligt. „Jeg har haft diabetes i 50 år,“ fortæller Ken, „og jeg kender de signaler min krop sender.“ At Ken lytter til sin krop har åbenbart betalt sig, for han arbejder stadig på fuldtid — selv om han er over 70 år!

Vigtigt med familiens opbakning

Man må heller ikke overse betydningen af familiens opbakning. En publikation om emnet siger at „familielivet måske er den vigtigste faktor“ i forbindelse med at få styr på diabetes hos børn og unge.

Det er godt hvis de pårørende til diabetikeren lærer om diabetes og eventuelt skiftes til at tage med patienten når han eller hun skal til læge. Når familiemedlemmerne ved noget om sygdommen, vil de bedre kunne støtte diabetikeren og vide hvad de skal gøre når de ser visse symptomer. Ted, hvis kone har haft type 1-diabetes siden hun var fire, siger: „Jeg kan se det når Barbaras blodsukker er for lavt. Hun bliver stille midt i en samtale, sveder meget og bliver vred uden grund. Og så bliver hendes reaktionsevne nedsat.“

Når Catherine ser at hendes mand, Ken, bliver bleg, klam af sved og skifter humør, beder hun ham om at løse et enkelt regnestykke. Hvis Kens svar viser at han er forvirret, ved Catherine at det er tid at overtage det han er i gang med, og hjælpe ham. Både Ken og Barbara er meget taknemmelige for at have velinformerede ægtefæller som de elsker og har tillid til. *

Hvis man har en diabetiker i familien, er det kærligt at gøre hvad man kan for at støtte den syge og være venlig og tålmodig. Det kan hjælpe vedkommende til at tackle livets udfordringer og endda lette sygdomsforløbet. Noget der har hjulpet Karen meget, er hendes mands kærlighed og omsorg. Hun fortæller: „Nigel sagde engang til mig: ’Du har ligesom alle andre behov for mad og vand for at leve — plus en lille dosis insulin.’ Denne kærlige og praktiske betragtning var lige hvad jeg havde brug for.“

Familie og venner må også forstå at udsving i diabetikerens blodsukker kan påvirke hans eller hendes humør. En kvinde siger: „Når mit blodsukker er for lavt, bliver jeg nedtrykt, meget stille, humørsyg, frustreret og let bragt ud af ligevægt. Og bagefter bliver jeg ked af at jeg har opført mig så barnligt. Men det hjælper at vide at andre forstår hvorfor jeg har disse følelser — som jeg prøver at styre.“

Det kan lade sig gøre for diabetikere at få kontrol med deres sygdom, især hvis de møder samarbejdsvilje hos venner og pårørende. Bibelens principper kan også være en hjælp. Hvordan det?

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 6]

Kan unge få diabetes?

Diabetes „er en sygdom der i stigende grad rammer de unge,“ siger dr. Arthur Rubenstein, en ledende endokrinolog og dekan ved Mount Sinai School of Medicine i New York. Ja, gennemsnitsalderen på dem der får diabetes, bliver stadig lavere. „For ti år siden lærte vi de medicinstuderende at man ikke fandt denne sygdom hos personer under 40,“ siger diabeteseksperten dr. Robin S. Goland vedrørende type 2-diabetes. „Nu konstaterer vi den hos børn der ikke engang er fyldt 10.“

Hvorfor er diabetes tiltagende blandt unge? Nogle unge er arveligt disponerede for sygdommen, men vægt og miljø kan også spille ind. Antallet af overvægtige børn er fordoblet i de sidste to årtier. Hvad er årsagen? „Der er i de sidste 20 år sket en række ændringer i folks spisevaner og aktivitetsmønster,“ siger dr. William Dietz fra USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse. „Folk spiser for eksempel i stigende grad uden for hjemmet, springer ofte morgenmaden over og har et øget forbrug af sodavand og fastfood. Skolerne har desuden skåret ned på idrætstimerne og afskaffet de lange frikvarterer.“

Diabetes er en livslang sygdom. Derfor gør man klogt i at følge dette enkle råd fra en teenagediabetiker: „Hold dig fra junkfood, og hold dig i form.“

 [Ramme/illustration på side 8, 9]

Glukosens rolle

Glukose giver kroppens billioner af celler energi. Men for at trænge ind i cellerne skal glukosen bruge en „nøgle“, nemlig insulin, et kemisk stof der dannes i bugspytkirtelen. Type 1-diabetes skyldes en manglende produktion af insulin. Ved type 2-diabetes danner kroppen ikke tilstrækkelige mængder insulin. * Hertil kommer at cellernes insulinoptagelse er hæmmet — en tilstand der kaldes insulinresistens. Ved begge former for diabetes er resultatet det samme: ’sultne’ celler og farlige blodsukkerniveauer.

Ved type 1-diabetes går personens immunsystem til angreb på de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtelen. Type 1-diabetes er derfor en autoimmun sygdom og kaldes også immunmedieret diabetes. Virus, giftige kemikalier og visse lægemidler kan udløse en immunreaktion. Arv kan også spille en rolle, idet type 1-diabetes ofte optræder i de samme familier. Denne type er mest almindelig blandt hvide.

 Når det drejer sig om type 2-diabetes, spiller den arvelige faktor endnu mere ind, men denne type forekommer mest blandt folk som ikke tilhører den hvide race. Type 2-diabetes er hyppig blandt uraustraliere og indianere, hvoraf sidstnævnte har det højeste antal tilfælde af diabetes i verden. Forskere er i færd med at undersøge sammenhængen mellem genetiske faktorer og fedme samt hvorfor overflødigt fedt synes at øge insulinresistens hos personer der er arveligt disponerede for sygdommen. * I modsætning til type 1-diabetes opstår denne type diabetes hovedsagelig efter 40-årsalderen.

[Fodnoter]

[Illustration]

Glukosemolekyle

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Pacific Northwest National Laboratory

[Ramme på side 9]

Bugspytkirtelens rolle

Bugspytkirtelen er på størrelse med en banan og ligger ved bughulens bagvæg. Ifølge bogen The Unofficial Guide to Living With Diabetes „sørger en sund bugspytkirtel for en vedvarende og enestående afpasning af insulinmængden efter blodets indhold af sukker, som falder og stiger i løbet af dagen. Således udjævner den forskellene og holder blodsukkeret på et stabilt niveau.“ Insulin, som er et hormon, dannes i beta-cellerne i bugspytkirtelen.

Når beta-cellerne ikke kan danne tilstrækkeligt med insulin, ophobes glukose i blodet og medfører hyperglykæmi, eller højt blodsukker. Det modsatte, lavt blodsukker, kaldes hypoglykæmi. Sammen med bugspytkirtelen er leveren med til at opretholde den rette blodsukkerkoncentration ved at oplagre overskydende glukose i form af glykogen. Efter ordre fra bugspytkirtelen omdanner leveren atter glykogen til glukose, som kroppen kan bruge.

[Ramme/illustration på side 9]

Sukker og diabetikere

Det er en udbredt misforståelse at man får sukkersyge af at spise en masse sukker. Lægevidenskabelige undersøgelser viser at folk der er arveligt disponerede for diabetes, øger deres risiko for at få sygdommen ved at blive overvægtige — uanset hvor meget eller lidt sukker de spiser. Det er ikke desto mindre usundt at spise for meget sukker, for det giver næsten ingen næring og bidrager til overvægt.

En anden misforståelse er at folk med diabetes føler en abnorm trang til sukker. I virkeligheden har de blot den samme lyst til slik som de fleste andre. Når diabetes ikke er under kontrol, kan den føre til en stærk trang til at spise — men ikke nødvendigvis en trang til sukker. Diabetikere må godt spise slik, men de er nødt til at medregne dette sukkerindtag i deres samlede kostplan.

Den senere tids forskning har vist at en kost der er rig på fruktose (sukker fra frugt og grøntsager), kan bidrage til insulinresistens og endda diabetes hos dyr, uanset deres vægt.

[Diagrammer/illustrationer på side 8, 9]

Kort og godt om diabetes

BUGSPYTKIRTEL

En rask person

Efter et måltid reagerer bugspytkirtelen på stigningen i blodsukkeret ved at udskille den rette mængde insulin

Insulinmolekyler binder sig til receptorer på muskelceller og andre celler. Dette aktiverer nogle proteiner der derefter fungerer som glukosetransportører der transporterer glukosemolekyler ind i cellerne

Muskelcellerne optager og forbrænder glukosen. Glukoseniveauet i blodet normaliseres

Type 1-diabetes

Immunsystemet går til angreb på de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtelen, med det resultat at der ikke bliver produceret insulin

Uden insulin kan glukosemolekylerne ikke trænge ind i cellerne

Type 2-diabetes

Bugspytkirtelen producerer som regel en begrænset mængde insulin

Hvis receptorerne er mindre følsomme over for insulin, vil de glukosetransportører som er nødvendige for at glukose kan optages fra blodet, ikke blive aktiveret

Glukose ophobes i blodet, hvilket hindrer vigtige processer og skader karvægge

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

CELLE

Receptor

Glukosetransportør

Insulin

Kerne

Glukose

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BLODKAR

Røde blodlegemer

Glukose

[Kildeangivelse]

Menneske: The Complete Encyclopedia of Illustration/J. G. Heck

[Illustration på side 7]

Det er vigtigt for diabetikere at få den rigtige kost

[Illustrationer på side 10]

Diabetikere kan føre en næsten normal tilværelse