Det forunderlige  sand

Sand gør ondt i øjnene, men føles behageligt under fødderne. Det findes i store mængder på havets bund, men der er også masser af det i knastørre ørkener. Når sandet rykker frem, søger mange dyr væk. Andre dyr føler sig derimod hjemme i områder med sand. Det betragtes ofte som en gene, men uden sand ville det næsten være umuligt at leve som vi gør i dag.

Denne beskrivelse af sand er fyldt med kontraster. Men hvad er sand egentlig for noget, og hvor kommer det fra?

En hård begyndelse

Sand består af mineral-, sten- og jordpartikler, og hovedbestanddelen er kvarts. Klippefaste bjerge er blevet til sand ved erosion. Hvordan foregår denne proces?

Sand er ofte et resultat af havets rasen hvor bølgerne slår ind mod klipperne langs kysten, og klippestykker løsnes og rives bort under de gentagne sammenstød. Selv meget store sten må give op over for havets voldsomme kræfter og bliver slået i mindre stykker i brændingen. Derefter afsliber det frådende hav stenenes skarpe kanter så de bliver til runde rullesten. Havets stadige bevægelser reducerer dem til småsten der igen knuses til mindre partikler som vi kalder sand. Nogle gange fører havet sandet bort fra kysten, men mange steder skyller bølgerne sandet tilbage op på land så der dannes lange, smukke strande.

Når det er koldt og havet raser, trænger vandet ind i klipperne, fryser og bliver til iskiler der spalter stenene — en proces der gradvis nedbryder store klippestykker så de til sidst bliver til sand.

Vinden spiller også en rolle. Den løfter sandskornene op og pisker dem mod klipperne i ørkenområder. Ved denne såkaldte abrasion, eller afslibning, dannes der endnu mere sand. Klippelag der er over hundrede meter tykke, må give op når de udsættes for naturens sandblæsning. Vinden breder derefter det nydannede sand ud som et tæppe på ørkensletten.

Disse voldsomme processer har gennem årtusinder dannet utallige tons sand. For mange ville det være fint hvis sand kun blev brugt som blødt liggeunderlag ved stranden. Men som vi skal se, er det langtfra kun ved kysten at sandet gør gavn.

Små korn, store fordele

At vi kan få noget at spise og drikke skyldes for en stor del sand, for alle vores fødevarer kommer på den ene eller den anden måde fra jordens planter. Jord er blandt andet sammensat af sand og dets mere fintkornede slægtninge, silt og ler, der tilfører planterne de nødvendige mineraler. Hvis der er sand i jorden, kan luft og vand lettere trænge ned, og planterødderne kan bedre opsuge næringsstoffer. Men hvordan hjælper sand os til at få slukket tørsten?

Hvis du fylder et litermål med tørt sand, kan du komme tre deciliter vand i beholderen uden at det flyder over. Sand er nemlig porøst, hvilket vil sige at der er meget plads mellem sandskornene. Der findes faktisk „vandbeholdere“ af sand  der er så enorme at de kan forsyne en hel storby med denne livsopretholdende væske.

Geologer kalder disse „vandbeholdere“ for aquiferer, eller grundvandsreservoirer, og de findes under store dele af jordens overflade. De består af meget store lag sand og andre porøse mineraler og indeholder vand der måske i årtusinder er sivet ned gennem lagene, og derved er blevet filtreret. Forskere anslår at disse „vandbeholdere“ rummer 40 gange så meget ferskvand som der findes i alle søer og floder på jorden til sammen. Ved hjælp af brønde kan man ’tappe’ disse reservoirer for denne værdifulde væske der opretholder millioner af menneskers liv.

Lige for øjnene af dig

Selv om du ikke befinder dig på en strand går du måske alligevel hver dag på sand. Er gaderne og fortovene dér hvor du bor, belagt med beton? I nogle tilfælde består en fjerdedel af dette almindelige byggemateriale af sand. Hvert år bliver der anvendt flere hundrede millioner tons sand i forbindelse med byggerier. Nogle steder har man brugt så meget sand at det nu er en mangelvare i de områder.

Selv om sand almindeligvis er noget du går på, findes det måske i en anden form lige for øjnene af dig. Din computerskærm er nemlig højst sandsynlig fremstillet af sand. Det samme er linser, både de store i teleskoper og de små i mikroskoper. Også en krystalvase og spejlet på dit badeværelse er fremstillet af sand. Alle disse genstande består af glas, og halvdelen af råmaterialet i glas, er sand. Hvordan fremstiller man glas af sand?

Sand og andre ingredienser blandes og smeltes ved temperaturer på over 1400 grader. Resultatet bliver en tyktflydende masse der kan rulles, blæses op, bøjes, trækkes og snoes til næsten en hvilken som helst form. Fibre af glas kan endda væves sammen til et alsidigt materiale. Men hvad enten det formes af en glaspuster eller en maskine, hvad enten det skal bryde eller reflektere lyset, bliver det glatte, klare glas fremstillet af uigennemsigtige sandskorn.

Sand i bevægelse

Forestil dig en 75 meter høj bakke der pludselig bevæger sig! Det er netop hvad der sker når sandklitter „vandrer“, drevet frem af vinden. I nogle dele af Sahara ser det ud som om klitternes bølgeformede bakkekamme fortsætter i det uendelige.

Når mennesker slår sig ned i nærheden af sådanne sandklitter, kan de blive ubehageligt overraskede når klitterne kommer på besøg. Hovedveje er blevet spærret og enkelte huse samt hele byer er blevet begravet når sandet har taget flugten.

Områder fyldt med liv

Ørkenområder kan se meget livløse ud, men er alligevel tilholdssted for mange dyr. Om dagen graver ræve, slanger og skorpioner sig ned i sandet. De sover mens det er varmt og kommer ud for at jage om natten. Langs Skeletkysten i Namibia i det sydvestlige Afrika strejfer elefanter omkring i de vidtstrakte klitter. De synes tilsyneladende at det er sjovt at rutsje ned ad de stejle sandskrænter med bagbenene slæbende efter sig. „Ørkenens skib“, som kamelen også kaldes, krydser Asiens og Afrikas oceaner af sand.

Nogle havdyr kommer op af havet for at udnytte sandet. Når det biologiske ur hos dolkhaler, havskildpadder og stribefisk fortæller at tiden er inde, lader de sig skylle ind på land. Her lægger de deres æg i det bløde sand hvor æggene senere udklækkes.

For nogle blomster er det lige så behageligt at vokse i en sandklit som i en blomsterkasse. Planter som strandsennep, strandært og strandsnerle trives i sand, og hvis de skulle blive begravet af en klit, skubber de blot hovedet op gennem sandet. Deres lange rødder suger vand og næring op til de fine blomster, der fremtræder som farverige penselstrøg på et sandfarvet lærred.

Sand kan være irriterende når det samler sig i skoene mens man slentrer langs stranden. Men lad dig ikke irritere. Vi er nemlig afhængige af de uanselige sandskorn. Sand er endnu et vidnesbyrd om at Skaberen, Jehova Gud, ejer stor visdom. — Salme 104:24.

 [Ramme/illustrationer på side 18, 19]

Sand som samlerobjekt

Sand findes i mange farver. I forskellige lande kan man finde sand der er kulsort, snehvidt, lilla, gråt, rødt, orange, gult, samt i et utal af mellemliggende nuancer. Noget sand indeholder en blanding af knuste strandskaller. Nogle bliver så facinerede af sandets farver og strukturer at de begynder at samle på det. Både når de er hjemme og på rejse, køber og indsamler de sandprøver, som de bringer med hjem i små glasflasker for at udvide deres samling.

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Serge tkint

[Illustration på side 16, 17]

Namibørkenen i Namibia

[Illustrationer på side 16]

De voldsomme bølger, den brusende brænding og vinden nedbryder klipper til sand

[Illustrationer på side 17]

Sand er levested for insekter, blomster, ræve og kameler

[Kildeangivelse]

Ræve: Hai-Bar, Yotvata, Israel

[Illustrationer på side 18]

Sand er et grundmateriale i glas og beton

[Kildeangivelse]

Glaspustere: Stillet til rådighed af The Corning Museum of Glass

[Illustration på side 18]

Sandklitter kan blive over hundrede meter høje