Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode råd til unge

Gode råd til unge

Gode råd til unge

Bill, der er et af Jehovas Vidner, fortæller følgende oplevelse fra Californien i USA. Han gik på gaden for at tilbyde blade i nærheden af en retsbygning da en mand kom hen til ham og spurgte om han måtte se alle de numre af Vågn op! han havde. Bill siger: „Nogle i menigheden havde kort forinden givet mig nogle ældre blade; så derfor kunne jeg vise manden et bredt udvalg.

Manden sorterede hurtigt dem fra han endnu ikke havde læst, og spurgte om han måtte få den stak. Det viste sig at han var ansat i amtsretten og stod for rådgivningen af unge som havde problemer. Han forklarede at han plejer at modtage Vågn op! for at fotokopiere artiklerne fra „Unge spørger“. Så ordner han artiklerne emnevis og kan bruge dem når de unge henvender sig til ham. Manden sagde: ’De emner der behandles, kommer netop ind på de problemer som rammer unge i dag.’ Han roste Jehovas Vidner fordi vi udgiver sådanne nyttige oplysninger som en hjælp til de unge. Han tilføjede at han ville kigge efter mig i de kommende uger så han kunne få alle de nye numre af Vågn op!“

Mange af de oplysninger der bliver bragt i „Unge spørger“-artiklerne, findes i bogen Unge spørger — Svar der duer. Du kan modtage et eksemplar af bogen, der er på 320 sider, ved at udfylde og indsende kuponen på denne side.

□ Jeg vil gerne modtage bogen Unge spørger — Svar der duer.

Angiv på hvilket sprog. . . .

□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.