Regnormenes spændende verden

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

DEN ægyptiske dronning Kleopatra erklærede dem hellige. Aristoteles kaldte dem jordens indvolde. Charles Darwin mente at de spillede en vigtig rolle i verdenshistorien. Hvad var det disse berømte mennesker beundrede? Det var den ubetydelige regnorm.

Som vi skal se, fortjener regnormen at blive beundret. Det er rigtigt at den er slimet og snor sig. Men selv disse træk, som vi måske synes er utiltalende, kan fylde en med ærefrygt når man lærer regnormene lidt bedre at kende. Det eneste du skal gøre, er at bøje dig ned og vende en klump jord eller flytte lidt om på det øverste lag af visne blade i skovbunden. Så kan du få indblik i regnormenes spændende verden.

Lille hjerne, forbløffende talenter

Hvis du kigger nærmere på en regnorm, vil du bemærke at dens krop består af ringformede segmenter, eller led, der minder om små ringe tæt bundet sammen med hinanden. Hvert led har to lag muskler. Det yderste lag, lige under huden, danner en ring rundt om ormen. Under dette lag strækker det andet lag sig i ormens længderetning. Ormen bevæger sig af sted ved bølger af muskelsammentrækning og –afslappelse som passerer ned langs kroppen.

Lægger du en regnorm i din hule hånd, vil den uden tvivl vride og sno sig. Den reagerer sådan fordi dens krop er dækket af sanseorganer — op til 1900 på hvert led. Ved hjælp af disse receptorer kan ormen føle, smage og registrere lys.

Ormen griber fat i jorden ved hjælp af små, hårlignende børster. På hvert led er der flere børstesæt der fungerer på nogenlunde samme måde som årerne i en robåd. Ormen stikker børsterne ned i jorden, hiver sig selv frem og trækker derefter børsterne til sig. Den kan „padle“ forlæns eller baglæns ved at bruge det ene børstesæt efter det andet. Hvis den bliver forskrækket, kan den hage den ene ende af kroppen fast i underlaget mens den hurtigt trækker den anden til sig. De atletiske evner som fremgår af „åretagenes“ timing, kunne gøre selv et olympisk hold roere gule og grønne af misundelse.

Hvis en fugl bider en orms bagerste segmenter af, gendannes de hos visse orm — men der dannes aldrig flere segmenter end ormen har mistet. Det lader til at hvert segment frembringer en lille elektrisk ladning, og at de manglende segmenter gendannes indtil en bestemt maksimumladning er opnået.

De mange sanseorganer og det komplekse muskelsystem er forbundet med hjernegangliet, som er placeret i den ende hvor munden sidder. Eksperimenter har vist at orm ikke kun har fysiske færdigheder. De har en begrænset  evne til at huske og kan endda lære at undgå farer.

Hvorfor så slimede?

Ormens slimede overflade, som mange finder yderst frastødende, sætter den i stand til at trække vejret. Overhuden er porøs, og blodkar lige under huden optager ilt fra luften eller fra iltholdigt vand og frigiver samtidig kuldioxid. Men denne udveksling af luftarter kan kun foregå hvis huden er fugtig. Hvis en orm tørrer ind, vil den langsomt blive kvalt.

Bliver en orm spærret inde i sin gang under et kraftigt regnskyl, vil ilten i vandet hurtigt slippe op. Det er en af grundene til at orm kravler op til overfladen efter et regnskyl. Hvis de ikke kommer op, dør de af iltmangel.

En jord der myldrer med travle plovmænd

Der findes over 1800 arter af regnorm. De findes over hele Jorden, undtagen i de tørreste og koldeste egne. Under Sydafrikas savanne er der måske kun 70 orm pr. kvadratmeter jord, mens der på skovbunden i Canada kan være over 700 orm pr. kvadratmeter.

I New Zealand opdeles regnorm i tre grundlæggende kategorier. Den første kategori omfatter orm der yngler hurtigt, bevæger sig hurtigt og lever i det forrådnende organiske materiale på jordbunden. Den anden og mest udbredte kategori omfatter orm der borer vandrette gange i de øverste jordlag. Den tredje kategori er orm der borer sig lodret ned i jorden, og som kan tilbringe flere år — hele en orms levetid — i en enkelt gang. Disse orm er kraftkarlene i ormenes verden. De har nogle stærke ringe af muskler rundt om deres hoveder så de kan bane og tygge sig vej ned i jorden. En af de største orm i verden findes i det sydlige Australien. Denne gigant kan blive over en meter i længden og veje et halvt kilo.

Når ormene baner sig vej gennem jordbunden, fungerer de som en slags miniatureplovmænd.  De gumler sig vej gennem gødning, jord og planterester og producerer et affaldsprodukt, regnormeekskrementer, i kolossale mængder. Man anslår at ormene under Englands grønne marker hvert år producerer omkring tyve tons ekskrementer pr. hektar. Ormene i Nildalen er endnu mere imponerende. De kan afgive helt op til 2500 tons ekskrementer pr. hektar. Når jorden bearbejdes af ormene, bliver den bedre gennemluftet, mere vandabsorberende og mere frugtbar.

Videnskabsmænd har fundet ud af at regnormens fordøjelsessystem omdanner næringsstoffer til simple forbindelser som planterne kan optage. Regnormeekskrementer er derfor fyldt med planteføde. I forrådnende gødning og i planterester er der også mange skadelige mikroorganismer som dør når de passerer igennem ormens tarmsystem. På denne måde renser ormene jorden når de indtager føde. De er ideelle som genbrugsmaskiner — de lever af affaldsprodukter og producerer nærende føde.

Ormenes arbejde udnyttes

Ormenes evne til at genbruge affaldsprodukter bliver nu udnyttet af renovationsindustrien. Et renovationsselskab i Australien gør brug af i alt 500 millioner orm i forskellige affaldsbehandlingsanlæg. Ormene har til huse i nogle specielt byggede beholdere og får serveret en menu bestående af enten grisegødning eller menneskeekskrementer blandet med makuleret papiraffald og andet organisk materiale. De æder noget der svarer til mellem 50 og 100 procent af deres egen kropsvægt hver dag og producerer en næringsrig planteføde der er meget efterspurgt.

Undersøgelser har vist at orm også kan anvendes til andet — nemlig til føde. Orm indeholder de samme vigtige aminosyrer som oksekød. Tres procent af ormenes tørvægt er protein, 10 procent er fedt. Desuden indeholder de calcium og fosfor. I nogle lande er man begyndt at spise regnormetærter. I andre dele af verden steger man dem eller spiser dem rå.

Regnorm bliver nok aldrig de mest populære dyr på jorden, men jorden ville ikke være den samme uden dem. Næste gang du beundrer naturen, så tænk på den hær af regnorm under dine fødder som har travlt med at pløje, gøde og bevare den smukke natur.

[Diagram/illustrationer på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Regnormens anatomi

Epidermis

Længdemuskel

Børstemuskel

Børster

Ringmuskel

Blære

Tarm

Nervestreng

[Kildeangivelser]

Lydekker

J. Soucie © BIODIDAC

[Illustration på side 20]

Regnorm „padler“ gennem jorden med deres børster

[Illustration på side 21]

Regnorm bearbejder jorden, hvilket øger jordens frugtbarhed

[Illustration på side 21]

Den australske kæmperegnorm, en truet dyreart, kan blive over en meter lang

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af dr A.L. Yen

[Illustration på side 22]

Regnorm omdanner affald til næringsrig planteføde