Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En fantastisk sørejse på Norges hovedvej 1

En fantastisk sørejse på Norges hovedvej 1

En fantastisk sørejse på Norges hovedvej 1

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I NORGE

HVER aften året rundt sejler et skib fra Bergen med kurs mod nord. Sørejsen varer 11 dage og er på godt 4500 kilometer. Skibet sejler forbi tusinder af øer og gennem talrige fjorde og sunde. Undervejs anløber det små og store byer og fiskerlejer langs Norges smukke klippekyster.

Mange synes at turen med Norges Hurtigrute er verdens smukkeste sørejse. Men ruten tjener også et praktisk formål — at færge gods, post og passagerer helt op til endestationen ved Kirkenes, et godt stykke nord for polarcirklen.

Men hvordan kan skibe sejle i polarområderne, især om vinteren hvor is forhindrer sejlads i mange af de arktiske egne? Norge er på grund af sin beliggenhed påvirket af de varme havvande fra Golfstrømmen og de milde vestenvinde. Det gør at klimaet er mildere end man ville forvente på disse breddegrader. Norges havne er derfor næsten isfri, også om vinteren.

Hurtigruten bliver til

I slutningen af 1800-tallet overvejede man hvordan man kunne skabe forbindelse mellem de spredte beboelser langs kysten. Skulle det være ved hjælp af et vejnet, en jernbane eller en ny skibsforbindelse? Det sidste forslag løb af med sejren. Dengang var selv sådan en rute ikke uden problemer. Ganske vist var farvandet isfrit, men det var farligt at sejle om natten og i dårligt vejr.

Takket være kaptajn Richard Withs fantasi og beslutsomhed blev en fast ruteforbindelse åbnet den 2. juli 1893. Den dag forlod Hurtigrutens første skib Trondheim med kurs mod Hammerfest, Europas nordligste by. Mange mente at projektet ville være umuligt at gennemføre, men forbindelsen blev en succes. Senere blev ruten udvidet til at indbefatte 34 havne fra Bergen til Kirkenes — der stadig er rutens endestationer. Det bedste udtryk for denne søvejs betydning og vigtighed ses måske i det navn folk der bor langs kysten, har givet den — nemlig hovedvej 1.

Hurtigruten består nu af en flåde på 11 moderne skibe, der hver dag sejler på faste tider. Men nu er der også et bedre vej- og jernbanenet som forbinder mange af byerne langs kysten. Hurtigruten bærer derfor præg af at lægge mere og mere vægt på turisme, hvilket også fremgår af skibenes udformning og indretning.

Et storslået panorama

Skibene sejler mest i lukket farvand. I elleve dage kan passagererne nyde synet af noget af det smukkeste Norge har at byde på: fjorde, fiskerlejer, gletsjere, majestætiske vandfald, sneklædte fjeldtinder, fjelde der myldrer med fugle, hyggelige små landsbyer ved frodige græsgange, og ikke mindst hvaler.

Når Hurtigruten lægger til, kan passagererne gå fra borde og tage på sightseeing. For eksempel byder byen Molde på en storslået udsigt til de 87 snedækkede fjeldtinder i Romsdalen. I Ålesund og Trondheim er der tid til en kort udflugt, måske en slentretur gennem gaderne, hvor bygningerne er opført i den karakteristiske lokale byggestil. I nogle byer lejer passagererne en bil og støder så til skibet i den næste havn.

Fra Bodø sejler Hurtigruten forbi Vestfjorden med kurs mod Lofoten, en øgruppe der er 175 kilometer lang med talrige fjeldtinder og hyggelige fiskerlejer. Nogle af de yderste af øerne er ikke meget mere end små holme, rev eller klipper der rager op af havet, og på nogle af dem er der et fyrtårn eller et sømærke. Øgruppen er også hjemsted for nogle af verdens største kolonier af havfugle, blandt andet måger, terner, edderfugle, lunder, lomvier, skarver, rider, alker og somme tider stormsvaler. Millioner af fugle holder til her.

Omkring Lofoten vrimler havet hver vinter med fiskerbåde der fisker skrei, en torskeart. Området er også kendt for hvaler. Passagererne på Hurtigruten betages af at se disse kæmper skyde op af havet og blæse deres blåst, eller udåndingsluft, højt til vejrs.

Om sommeren tager Hurtigruten en afstikker ind i Trollfjorden. Indsejlingen til fjorden er så snæver og stejl at man har fornemmelsen af at kunne røre ved den stejle fjeldside blot ved at læne sig ud over skibets ræling. Rorgængeren undlader at bruge skibets horn for ikke at sætte et stenskred i gang. Denne kyststrækning er med sin baggrund af snedækkede bjergtoppe enhver fotografs drøm!

Efter at have lagt til ved flere byer og fiskerlejer sejler Hurtigruten østpå mod en kyststrækning der for mange er rejsens højdepunkt. Fra havnen i Honningsvåg kan passagererne tage på udflugt til Nordkapp, hvor fjeldet rejser sig næsten lodret 300 meter op fra havet. Der er en fantastisk udsigt fra dette plateau!

Hurtigruten lægger til ved Kirkenes, dens nordlige endestation, og allerede efter et par timer sejler den tilbage mod Bergen. På turen mod syd får passagererne lejlighed til at nyde dét de gik glip af mens de sov om natten på vej mod nord. Ved polarcirklen kan man for eksempel se den mægtige gletsjer Svartisen, der dækker et areal på omkring 370 kvadratkilometer. Skibene sejler derefter forbi en smuk række fjeldtinder der kaldes De Syv Søstre, og forbi Torghatten, et lille, buttet fjeld med en stor tunnel lige midt igennem. Fjeldet ligner en hat med et hul i pulden. Mellem byerne Måløy og Florø sejler skibene tæt forbi Hornelen, et 860 meter højt fjeld der rejser sig så stejlt fra havet at rorgængeren også her undlader at tude med hornet for ikke at udløse et klippeskred.

Midnatssolen og polarnatten

Turister der rejser med Hurtigruten om sommeren, har dagslys på næsten hele rejsen. En stor del af hovedvej 1 ligger jo i „midnatssolens land“, nord for polarcirklen. Her skinner sommersolen hele natten. Ved Nordkapp går solen for eksempel ikke ned i næsten 12 uger!

De der rejser om vinteren, oplever det stik modsatte — en lang polarnat. Men vinteren har sin egen skønhed når himmelen, havet, fjeldene og sneen ligger badet i tusmørkets dæmpede farver idet solen nærmer sig horisonten, men aldrig kommer op over den. Desuden er vinterhimmelen det perfekte bagtæppe for en af de største forestillinger der findes — det berømte nordlys. Når vinde af elektrisk ladede partikler fra solen trænger igennem atmosfæren i polarområderne, kan man se grønne og gulgrønne lys, somme tider nuancer af rødt, danse hen over den stjernebestrøede himmel som vældige bånd og tæpper der buer, glimter og bølger i deres egen kosmiske rytme.

Selvfølgelig behøver man ikke at tage med Hurtigruten for at nyde mange af disse pragtfulde seværdigheder. Takket være et omfattende vej- og jernbanenet kan man opleve meget af Norge med bil eller tog. Hvis man ikke vil bruge så mange penge på det, kan disse transportmuligheder være billigere. Men uanset hvilken rute man vælger, er det helt sikkert at man aldrig bliver træt af de stadig skiftende naturoplevelser langs Norges smukke kyst.

[Kort på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FINLAND

SVERIGE

NORGE

OSLO

Søvejen

▿ ▵ Bergen

▿ ▵ Florø

▿ ▵ Mȧløy

▿ ▵ Ȧlesund

▿ ▵ Molde

▿ ▵ Trondheim

POLARCIRKLEN

Monument ved polarcirklen

▿ ▵ Bodø

▿ ▵ Øgruppen Lofoten

Trollfjorden

▿ ▵ Tromsø

▿ ▵ Hammerfest

▿ ▵ Honningsvȧg

▿ ▵ Kirkenes

[Kildeangivelse]

Baseret på kortet: Hurtigruten

[Illustration på side 15]

I Trollfjorden, omgivet af fjeldtinder

[Kildeangivelse]

TO-FOTO AS, Harstad

[Illustrationer på side 15]

Øgruppen Lofoten er hjemsted for mange havfugle, blandt andet måger, polarlomvier og lunder

[Illustration på side 16]

Hovedvej 1 begynder ved Bergen

[Illustration på side 16]

Monument ved polarcirklen

[Illustration på side 16]

Midnatssolen

[Kildeangivelse]

TO-FOTO AS, Harstad

[Illustration på side 16, 17]

De Syv Søstre

[Kildeangivelse]

Per Eide

[Illustration på side 17]

Kystby i den mørke vintertid

[Illustration på side 17]

Nordlys

[Kildeangivelse]

© TO-FOTO AS, Harstad

[Illustration på side 17]

Turen ender ved Kirkenes

[Kildeangivelse]

Hallgeir Henriksen

[Kildeangivelse på side 13]

Nancy Bundt