Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Terrorisme Jeg er 15 år og vil gerne sige tak for temaartiklerne „Bønner for fred — Kan de standse terrorismen?“ i bladet for 22. oktober 2002. Lige siden angrebene på World Trade Center den 11. september 2001 har jeg nærmest været i chok. Det virker som et mareridt. Jeg ser frem til den dag da Jesus, Fredsfyrsten, vil beskytte os alle. Det kan vi finde stor trøst i.

A.M., USA

Zeppelinere Artiklen „Luftens giganter — Fra triumf til tragedie“ i bladet for 22. oktober 2002 vakte min opmærksomhed fordi den mindede mig om noget der skete i min barndom da jeg var 10 år. Dengang boede jeg på Englands østkyst. En dag da jeg var i skole, kiggede jeg ud ad vinduet og så et af disse store luftskibe passere langsomt hen over os. Hele klassen fór ud i skolegården for at se dette imponerende syn. Det er noget jeg aldrig har glemt, og jeres artikel mindede mig om begivenheden.

R.W., England

Min far var pilot om bord på et af de største ustive luftskibe der nogen sinde er blevet bygget. Jeg har selv fløjet i en blimp to gange og har altid interesseret mig for de styrbare luftskibes historie. Jeg var glad for at se at I brugte udtrykkene „blimp“, „zeppeliner“ og „styrbart luftskib“ korrekt, for disse ord bliver ofte anvendt forkert.

R.P., USA

Pingviner Min mand vil ikke have at vores sønner studerer Bibelen, og derfor interesserer drengene sig ikke for den. Men takket være jeres oplysende artikler kan jeg alligevel gøre lidt for at give dem en åndelig opdragelse. Jeg vælger artikler der ikke direkte nævner Bibelen eller Gud, men som mine drenge måske vil synes er interessante. For eksempel tog jeg fotokopier af artiklen „Nu begynder pingvinernes parade!“ (22. oktober 2002) og lagde dem i en lille mappe jeg har lavet med titlen „Naturens undere“. Jeg beder til at Jehova vil belønne mine bestræbelser for at vinde mine kære for sandheden.

J.G., Frankrig

Mobiltelefoner Artiklen „Unge spørger: Har jeg brug for en mobiltelefon?“ (22. oktober 2002) var en stor hjælp for mig. Inden jeg læste den, kunne jeg aldrig sove før alle mine sms’er var besvaret. Men I har hjulpet mig til at se fordelene og ulemperne ved denne opfindelse.

C.A., Filippinerne

De fleste af mine skolekammerater har mobiltelefon, så jeg har også fået lyst til at anskaffe mig en. Nu hvor jeg har læst artiklen, vil jeg i endnu højere grad beregne hvilke omkostninger det har, og tænke over om jeg mon vil bruge telefonen fornuftigt. Artiklen kom som sendt fra Jehova.

M.F., Japan

Jeg brugte en overgang min mobiltelefon til at maile med en dreng. Vi drøftede personlige problemer, og jeg var glad for at have en at betro mig til. Efter nogen tid holdt han op med at maile til mig, og det var jeg irriteret over. Men artiklen har hjulpet mig til at forstå at når man mailer med en af det modsatte køn, kan det sidestilles med at komme sammen med vedkommende. Og det tror jeg også at han var blevet klar over. Nu giver jeg kun min e-mail-adresse til dem der virkelig behøver den.

Y.M., Japan

Depression blandt unge Jeg er 17 år og utrolig glad for jeres blade. Engang da jeg lå på sygehuset, opdagede jeg en bunke Vågn op! i et stativ på gangen. Det var sådan jeg fandt ud af at den almægtige Gud har et navn, Jehova. Jeg blev især glad for artiklerne vedrørende „Hjælp til deprimerede unge“. (8. september 2001) Det gjorde godt at læse dem, for de hjalp mig til at tackle mine problemer. På det tidspunkt led jeg nemlig selv af depressioner. Tak for disse skønne og oplysende blade — hvor er det godt at der findes folk som jer.

G.Z., Rusland