Hvad er en fødselsdepression?

Hvad er der i vejen med mig? Jeg har lige født et sundt og velskabt barn. Jeg burde være glad og stolt, men jeg føler mig så nedtrykt og angst, til tider ligefrem vred. Er jeg en dårlig mor? Hvorfor er jeg så deprimeret?

MÅSKE har du haft det på samme måde efter at have overstået en fødsel? Hvis det er tilfældet, er du ikke alene om det. Man anslår at mellem 70 og 80 procent af alle nybagte mødre undertiden har det sådan. Men hvad er en fødselsdepression, en såkaldt postpartumdepression, og hvad er årsagen til den? Hvordan klarer man den, og hvilken støtte kan familien og andre give?

Forstyrrelser

Betegnelsen „fødselsdepression“ sigter til perioder med nedtrykthed efter en fødsel. Disse perioder kan forekomme efter en hvilken som helst fødsel (postpartum, „efter fødsel“) — altså ikke nødvendigvis efter det første barns fødsel. De kan også forekomme efter en spontan eller en provokeret abort. Ifølge rapporter fra det amerikanske sundhedsministerium (Office on Women’s Health of the U.S. Department of Health and Human Services) er symptomerne af meget forskellig sværhedsgrad.

Mange kvinder oplever en lettere nedtrykthed efter en fødsel i form af tristhed, angst, irritabilitet, svingende humør og træthed. Denne lettere nedtrykthed anses for normal og er ret kortvarig, og den plejer at forsvinde af sig selv og uden lægehjælp i løbet af en halv snes dage efter fødselen.

Foreningen af fødselslæger og gynækologer i USA skønner dog at hos én ud af hver 10 nye mødre i Amerika forstærkes denne nedtrykthed og varer længere end de første få dage. Den kan endog forekomme flere måneder efter fødselen. Her kan der være tale om en reel fødselsdepression, hvor følelsen af tristhed, angst og fortvivlelse kan være så stærk at den nybagte mor har vanskeligt ved at klare de daglige pligter.

Yderligere oplyses det at mellem 1 og 3 ud af hver tusind nye mødre lider af en endnu alvorligere form for depression kaldet fødselspsykose. Her har moderen vrangforestillinger eller hallucinationer der ofte handler om at hun vil gøre barnet eller sig selv fortræd. Denne sidste tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp. *

Årsager

Der findes ingen enkelt, klart defineret, årsag til en fødselsdepression. Det ser ud til at der er både fysiske og følelsesmæssige årsager. Blandt de fysiske årsager kan nævnes at østrogen- og progesteronniveauet i de første 24 til 48 timer efter fødselen falder drastisk til et niveau som er lavere end før undfangelsen, hvorved der sker en pludselig forandring i legemets fysiologiske funktioner. Dette kan fremkalde en depression på nogenlunde samme måde som en kvinde oplever spændinger og svingende  humør i forbindelse med menstruationen. Der kan også opstå en nedsættelse af mængden af de hormoner der produceres af skjoldbruskkirtelen. Det kan medføre symptomer der ligner en depression. Forskerne kalder derfor en fødselsdepression for „en biokemisk og hormonal forstyrrelse“.

Et lægetidsskrift oplyser at en fødselsdepression muligvis kan skyldes mangel på visse næringsstoffer, for eksempel B-vitaminer.

Træthed og mangel på søvn kan også være årsag til depression. Dr.med. Steven I. Altchuler, der er psykiater ved Mayo-klinikken i Minnesota, USA, siger: „I tiden kort efter en fødsel kan utilstrækkelig søvn og mangel på energi få mindre problemer til at tage sig større ud end de er. Nogle kvinder kan blive frustrerede over at de har svært ved at klare ting som de overkom uden besvær før fødselen, hvor de ikke led af nedtrykthed og fik en hel nats søvn.“ Følelsesmæssige årsager som et uforudset svangerskab, en for tidlig fødsel, mindre frihed, bekymring for udseendet og manglende støtte fra andre kan også føre til en depression.

Desuden findes der adskillige almindeligt forekommende myter om hvad det vil sige at være mor, og de kan være årsag til at en kvinde er nedtrykt og føler at hun ikke slår til. Blandt dem er den opfattelse at enhver kvinde naturligt har anlæg for de færdigheder der hører med til moderskabet, at der straks dannes et stærkt bånd mellem mor og barn, at barnet vil være fuldkomment og aldrig irritabelt, og at den nybagte mor vil være en ’superkvinde’. Sådan er det ikke i det virkelige liv. De færdigheder en mor må have for at pleje og tage sig af et spædbarn, må læres, og det tager ofte tid at opbygge et nært forhold mellem mor og barn. Endvidere er nogle spædbørn nemmere at tage sig af end andre, og ingen mor er fuldkommen.

Voksende forståelse for sygdommen

Indtil for nylig tog man ikke altid en fødselsdepression alvorligt. Den amerikanske professor Laurence Kruckman siger: „Problemer vedrørende kvinders mentale tilstande er tidligere blevet ignoreret og er ofte blevet betegnet som hysteri, noget man ikke behøvede at ofre nogen opmærksomhed. Den amerikanske psykiatriske forenings diagnosehåndbog har aldrig til fulde anerkendt at der var noget der hed en fødselsdepression, og som følge heraf har ingen læger lært at behandle den, og der er heller ikke blevet indsamlet pålidelige oplysninger om den. . . . Til forskel fra hvad man gjorde for 30 år siden, bliver mødrene nu ofte sendt hjem fra hospitalet inden der er gået 24 timer efter fødselen. Da de fleste fødselspsykoser, lettere depressioner og egentlige fødselsdepressioner først optræder fra tre til fjorten dage efter en fødsel, er mødrene altså allerede kommet hjem og bliver ikke undersøgt af professionelle som kender symptomerne.“

Ifølge den amerikanske psykiater Carol E. Watkins fra Baltimore kan en fødselsdepression, hvis den ikke diagnosticeres og behandles, føre til en længerevarende depression og gøre det svært for moderen at få et nært forhold til barnet. Mødre der lider af en sådan depression, vil måske passivt ignorere deres barns behov eller gå i den anden grøft: miste kontrollen over sig selv og fysisk straffe barnet. Dette igen kan have den negative virkning at barnets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling hæmmes.

For eksempel peger tidsskriftet American Family Physician på at børn af mødre der lider af en depression, øjensynlig klarer sig dårligere ved prøver på deres indlæringsevne end andre børn. Hertil kommer at en fødselsdepression også kan indvirke på de andre børn og på ægtemanden.

Behandling

Hvad kan man gøre? Skal man bare stå det igennem og vente til depressionen går over af sig selv? Det er en trøst at vide at en fødselsdepression er midlertidig og lader sig behandle. * Tilstrækkelig hvile og god støtte fra familien er måske alt hvad der behøves når der er tale om symptomer i mildere grad. Men hvis depressionen er så svær at det forhindrer kvinden i at fungere i det daglige, er det tegn på at hun bør søge læge.

De almindeligste former for behandling er ordination af antidepressive midler, * samtaleterapi, behandling med et hormonpræparat, eller  en kombination af disse tre behandlingsformer, afhængigt af hvor alvorlig lidelsen er. Anvendelse af den såkaldte „kængurupleje“, hvor den nyfødte ligger som i en „pung“ tæt ind til moderens bryst, kan også lindre moderens depression. * Der findes desuden alternative behandlinger med urtemedicin, akupunktur og homøopatiske midler.

Men der er også noget som moderen selv kan tage initiativ til at gøre. Hun kan spise en næringsrig kost, som for eksempel frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter; undgå koffein, alkohol og sukker; dyrke moderat motion og tage sig et hvil når barnet sover. En kvinde ved navn Zoraya, et af Jehovas Vidner, græd i flere dage, morgen, middag og aften, efter at hun havde født en velskabt pige. Det der hjalp hende til at komme over sin fødselsdepression, var så hurtigt som muligt at komme i gang med de normale kristne aktiviteter. — Se desuden forslagene nederst på denne side.

Hvordan andre kan hjælpe

Da en af de væsentligste årsager til en fødselsdepression er mangel på hvile, kan andre hjælpe til ved at påtage sig nogle af de huslige pligter og aflaste moderen ved plejen af barnet. Undersøgelser har vist at der forekommer langt færre fødselsdepressioner hvor den nærmeste familie træder til og støtter den nybagte mor med råd og dåd. Ofte kan man yde stor hjælp ved blot at være en forstående tilhører, ved at opmuntre og rose moderen og ikke kritisere eller dømme. Man må huske at en fødselsdepression er en fysisk forstyrrelse og ikke en selvforskyldt lidelse. Som der siges i en vejledning for nybagte forældre: „En kvinde [der lider af en fødselsdepression] kan lige så lidt ’tage sig sammen’ som hvis hun havde influenza, sukkersyge eller dårligt hjerte.“

Af det foregående ses det at tiden efter en fødsel kan være stressfyldt, skønt den burde være en lykkelig tid for den nybagte mor. Hvis man forstår hvad en fødselsdepression er, vil man bedre kunne give hende den hjælp og støtte hun har brug for.

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 23]

Forslag til hvordan man klarer en fødselsdepression

1. Tal med nogen, især andre mødre, om hvordan du har det.

2. Bed andre hjælpe dig med at pleje barnet, påtage sig noget af husarbejdet og gå ærinder. Bed din mand om at hjælpe med at give barnet mad om natten og at påtage sig noget af arbejdet i huset.

3. Find tid til at gøre noget til gavn for dig selv, om så det blot er et kvarter om dagen. Prøv at læse, at gå en tur, eller at tage et afslappende bad.

4. Selv om du kun får gjort én ting om dagen, er det et skridt i den rigtige retning. Der kan være dage hvor du ikke kan gøre noget som helst, men bliv ikke vred på dig selv hvis det skulle ske.

5. Hvis du isolerer dig, vil depressionen ofte komme til at vare længere. Stå op, klæd dig på, og sørg for hver dag at komme lidt hjemmefra. Frisk luft og nye omgivelser vil gavne både dig selv og barnet.