Unge spørger:

Hvordan kommer jeg over en tragisk hændelse?

„Hvorfor dræbte terroristerne min mor?“ — Kevin. a

„[Før den 11. september] kunne jeg godt lide tunneler. Men nu forestiller jeg mig at jeg dør i en tunnel fordi den bliver sprængt i luften.“ — Peter.

KEVINS mor blev dræbt i forbindelse med angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Peter mistede ikke nogen af sine kære, men han var alligevel meget berørt af det der var sket.

„Tusinder af børn i New York kæmper med psykiske problemer som har relation til [angrebene] den 11. september, problemer der vil vare ved ind i voksenalderen,“ oplyser en nyhedsrapport. „Hos børn der slet ikke havde været i nærheden af ’ground zero’“, var de alarmerende tegn på følelsesmæssige traumer „lige så almindelige som hos børn der med egne øjne havde oplevet angrebene“. b

Det samme kan siges om andre tragiske hændelser som for eksempel attentater foretaget af selvmordsbombemænd i Israel eller vilkårlig nedskydning af tilfældige mennesker. En ekspert har sagt om den slags skyderier og de traumer der følger efter: „Sådanne begivenheder kan øge [børns] frygt selv om [de] bor mere end 3000 kilometer fra gerningsstedet.“

Årsagen er at børn og unge bliver udsat for en strøm af malende tv-reportager når der sker noget katastrofalt. Skræmmende billeder af bombeattentater, skyderier på skoler og naturkatastrofer bliver vist gang på gang, og det gør det svært for mange unge at få disse synsindtryk ud af tankerne igen. Ikke overraskende viste resultatet af en undersøgelse foretaget for skolekommissionen i New York at „76 procent ud af 8266 elever ofte tænkte på terroristangrebene seks måneder efter at World Trade Center var styrtet sammen“.

 Vi lever i det Bibelen kalder „onde dage“. (2 Timoteus 3:1-5, Seidelin) Hvad kan du gøre hvis du kommer ud for en chokerende oplevelse? c

Hvorfor sker der så mange frygtelige ting?

En af de ting man kan gøre hvis man bliver overvældet af følelser, er at bruge sin „klare tænkeevne“. (2 Peter 3:1) Forsøg at se det hele fra et rationelt synspunkt der harmonerer med Guds. Mind dig selv om at mange tragedier ganske enkelt er et resultat af „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Det gav Jesus et eksempel på da han fortalte om et tårn i Siloam som var styrtet sammen. Ulykken havde kostet atten mennesker livet. Men Jesus gjorde det klart at de ikke døde fordi Gud ville straffe dem. De døde simpelt hen fordi de befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. (Lukas 13:1-5) Hvis du tænker nærmere over den slags kendsgerninger, kan det hjælpe dig til at se katastrofer i det rigtige lys.

At tænke klart kan også hindre dig i at ’rase mod Jehova’ og give ham skylden for de sørgelige begivenheder. (Ordsprogene 19:3) Jehova er aldrig årsag til vores ulykke. Han er „al trøsts Gud“. (2 Korinther 1:3) Når der sker frygtelige ting, må vi komme nær til ham — ikke i vrede tage afstand fra ham. Grund over Bibelens ord i Jakob 1:13: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ d

En tragisk hændelse som fandt sted i Mellemøsten for flere tusind år siden, kan måske belyse dette punkt. Bibelen fortæller at der kun var én der overlevede katastrofen, og han berettede: „Ild fra Gud faldt ned fra himmelen og brændte løs blandt småkvæget og karlene og fortærede dem.“ (Job 1:16) Hvor frygteligt! Og den skrækslagne mand troede tydeligvis at Gud var skyld i ulykken. Men det var han ikke. I Job 1:7-12 bliver det afsløret at det ikke var Gud der havde sendt ilden, men hans modstander — Satan Djævelen!

Det var en helt usædvanlig situation: Jehova havde givet Satan en særlig tilladelse til at prøve Jobs uangribelighed. Derfor må vi ikke drage den konklusion at Satan er direkte ansvarlig for naturkatastrofer som følge af uvejr og oversvømmelser. e Ikke desto mindre siger Bibelen at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Han har derfor mulighed for at bruge mennesker til at sprede død og ødelæggelse.

Der er dog ingen grund til at vi skal føle os hjælpeløse. Lad os se nærmere på en anden hændelse der er beskrevet i Bibelen i Første Samuels Bog 22:12-23. Her læser vi om en grusom massakre på en gruppe trofaste præster og deres familier. Satan havde uden tvivl en finger med i spillet da den onde kong Saul begik denne brutale handling. Men den trofaste David, som senere selv blev konge, skrev Salme 52, og i den gav han udtryk for at han havde tillid til at Gud ville udslette de onde mænd som var ansvarlige for den ulykkelige hændelse. — Salme 52:5.

I dag kan vi også være helt sikre på at Gud ikke vil blive ved med at tolerere dæmoninspirerede mord og voldshandlinger. Bibelen lover at Gud snart vil lade sin søn, Jesus, „nedbryde Djævelens gerninger“. (1 Johannes 3:8) Til sidst vil der ikke være nogen spor tilbage af den skade Satan har forvoldt. De personer som er døde under tragiske volds- eller terrorhandlinger, kan Gud give livet igen ved en opstandelse. — Apostelgerninger 24:15.

Praktiske råd

Dette håb som er baseret på Bibelen, kan hjælpe dig til ikke at blive overvældet af frygt. Men du kan også følge nogle praktiske råd. Læg for eksempel mærke til det bibelske princip i Ordsprogene 12:25. Kun ved at betro dig til andre giver du dem mulighed for at opmuntre dig med „gode ord“. Når du gør det, vil du blive klar over at du ikke står alene med dine  trængsler. Hvis du føler dig meget bedrøvet, så fortæl dine forældre eller en moden trosfælle i menigheden hvordan du har det. f

Et andet råd: Lad være med at svælge i fotos og tv-reportager der dækker tragiske hændelser. Hvis man gør det, kan det være svært at få de foruroligende billeder ud af sindet igen. — Salme 119:37.

Er du kristen? Så følg din gode rutine for de kristne aktiviteter. (Filipperne 3:16) Det indebærer blandt andet at du kommer sammen med dine trosfæller ved møderne og fortæller andre om din tro. (Hebræerne 10:23-25) Det vil hjælpe dig til ikke at dvæle ved negative tanker. Hvis du holder dig for dig selv, vil det skade dig følelsesmæssigt og åndeligt. — Ordsprogene 18:1.

Lige meget hvilken belastende situation du kommer ud for, vil du især få gavn af daglig bibellæsning. En ung pige ved navn Loraine havde en mor som var ved at dø af kræft. Læg mærke til hvad Loraine gjorde for at klare denne tragiske situation. „Jeg kan huske at jeg flere gange i den svære tid læste Jobs Bog. Jeg fandt også stor trøst i Salmernes Bog. Når jeg læste de trøstende ord i Bibelen, var det som om Jehova tog mig i sin favn.“ Hendes søster Mishael fortæller noget lignende: „Hvis jeg en dag sprang min bibellæsning over, kunne jeg tydeligt mærke det. Mine tanker vendte automatisk tilbage til det negative. Ved at læse i Bibelen fik jeg den åndelige næring jeg behøvede for at kunne komme igennem dagen.“

Hvis du oplever et tab — især hvis en af dine kære har mistet livet — kan det virke meget trøstende at læse brochuren Når man mister en man holder af. g Tag dig tid til at læse og tænke dybt over alle de anførte skriftsteder og til at grunde over håbet om en opstandelse. „Jeg forestiller mig helt bogstaveligt at min mor er opstået fra de døde,“ siger Loraine. „Jeg kan høre hende sige: ’Her har du mig igen. Hvad skal vi have at spise?’ Og så smiler jeg.“

Ved at støtte dig til Jehova i bøn kan du også få den nødvendige styrke til at udholde selv de værste tragedier. Loraine fortæller: „Jeg var hos min mor da hun døde. I samme øjeblik bad jeg Jehova om at give mig styrke til at komme igennem det, og jeg følte straks at jeg fik en indre fred.“ Vær specifik i dine bønner. Fortæl Jehova hvordan du har det. „Udøs jeres hjerte for ham,“ tilskynder salmisten os. — Salme 62:8.

Forholdene på jorden vil sandsynligvis blive værre og værre. (2 Timoteus 3:13) Men Bibelen lover: „De onde udryddes . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:9-11, 29) Når du holder fast ved dette håb, vil det hjælpe dig til at komme over det hvis du skulle blive ramt af en tragedie.

[Fodnoter]

[Illustration på side 14]

Det kan være klogt ikke at lade sig opsluge af foruroligende billeder i medierne